Ved tro bliver alt opfyldt

Ældste Marcus B. Nash

De Halvfjerds

Tro vil hjælpe os til at klatre sikkert ad evangeliets sti, overkomme alle jordelivets udfordringer og vende tilbage til vor himmelske Faders majestætiske nærhed.

For ikke så lang tid siden vandrede flere fra min familie til toppen af Huayna Picchu, et højt bjerg i nærheden af Inkaruinerne ved Machu Picchu i bjergene i Peru. Det er en meget stejl klatretur med en betagende udsigt og stejle skråninger. Desværre har nogle mennesker mistet livet ved at falde ned fra den smalle, stejle sti. For at undgå disse tragedier er stærke kabler siden hen blevet fastspændt på de stærke klipper på vejen op ad Huayna Picchu. Vi holdt fast ved disse kabler, da vi klatrede op, og de sørgede for, at vi nåede sikkert til toppen, hvor udsigten var fabelagtig!

Ligesom stien til Huayna Picchu er vores rejse her i livet en stejl og vanskelig klatretur, som kræver vor himmelske Faders hjælp at gennemføre vellykket. Af denne årsag gengav han evangeliets principper og ordinancer for at bringe os til Frelseren og hans frelsende kraft.¹ Det første af de principper, tro på Herren Jesus Kristus,² er som kablerne på Huayna Picchu: Hvis troen er stærk og sikkert fastgjort på »vor Forløsers klippe,«³ vil den hjælpe os til at klatre sikkert ad evangeliets sti, overkomme alle jordelivets udfordringer,⁴ og vende tilbage til vor himmelske Faders majestætiske nærhed. Ved tro bliver alt opfyldt.⁵

Tro er både et princip om handling og kraft.⁶ Det »er ikke at have en fuldkommen kundskab om noget; hvis [vi] derfor har tro, har [vi] håb om det, som ikke ses, men som er sandt«.⁷ Det er en vished⁸ fra Ånden opnået gennem vores læring, der fører os til handling,⁹ til at følge Frelserens eksempel og bønsomt holde hans befalinger, selv i tider med ofre og prøvelser.¹⁰ Tro fører os til Herrens kraft, der – blandt andet – tilkendegives ved håbet om alt det gode, der skal komme;¹¹ mirakler, der bekræfter vores tro,¹² og guddommelig beskyttelse i åndelige og timelige anliggender.¹³

Ann Rowleys liv, en pionerkvinde i Kirkens tidlige dage, viser, hvordan udøvelse af tro har en positiv indvirkning på vores liv. Søster Rowley, en enke fra England, udøvede sin tro som svar på profetens kald om at samles i Zion. Hun var en del af Willies håndkærrekompagni, der i efteråret 1856 stødte på dybe snedriver langs vejen. De var nået til et punkt på ruten, hvor hendes syv børn bogstavelig talt sultede. Hun skrev: »Det smertede mig at se mine børn være sultne … Natten nærmede sig, og der var ingen mad til aftensmaden. Jeg bad om Guds hjælp, som jeg altid gør. Jeg knælede ned og huskede, at der var to hårde beskøjter tilbage fra sørejsen. De var ikke ret store og så hårde, at jeg ikke kunne knække dem. Der var ikke nok til at bespise 8 mennesker, men 5 skiver brød og 2 fisk var heller ikke nok til at bespise 5.000 mennesker, men Jesus havde gjort det ved hjælp af et mirakel. Så med Guds hjælp er alt muligt. Jeg fandt beskøjterne frem og lagde dem i en grydeovn og dækkede dem med vand og bad om Guds velsignelse. Så lagde jeg låget på gryden og antændte kullene. Da jeg lidt senere tog låget af, var gryden fyldt med mad. Sammen med min familie knælede jeg ned og takkede Gud for hans godhed. Den aften fik min familie mad nok.«¹⁴

Ann Rowley efterlevede evangeliet med store personlige ofre. Hun havde brug for hjælp og bad om den i bøn. På grund af sin tro blev hun fyldt med håb og fik på mirakuløs vis mad til sin familie. Herren velsignede hende også med evnen til at holde ud »i tro til enden«.¹⁵ En evne, der har evig betydning. På trods af en usikker fremtid krævede hun ikke at få at vide, hvordan hun skulle bespise sine børn den næste dag; i stedet håbede hun tålmodigt på Herren¹⁶ og gik frem med håb – som der står i den smukke salme:

Led milde lys, når mørket mig omringer led du mig frem;
i mørke nat jeg næppe vejen finder, led du mig hjem!
Led du min fod, jeg be’r ej om at se
det fjerne mål, et skridt er nok for mig.17

Vi kan også udøve en sådan tro på Herren ved at tro og stole på, at vor venlige og uforanderlige Gud¹⁸ vil velsigne os med hans mirakuløse kraft, der passer til vore omstændigheder og i henhold til hans tid. Når vi gør det, ser vi også Guds hånd i vores liv.

Herren befalede os at tage »troens skjold, hvormed I skal være i stand til at slukke alle den ondes brændende pile«.¹⁹ Satan vil gøre brug af tvivl, frygt eller synd til at friste os til at give slip på vores tro og den beskyttelse, som den giver os. Lad os en efter en undersøge disse udfordringer på tro, så vi kan genkende og give agt på modstanderens fristelser.²⁰

For det første vil manglende tro på Herren eller hans evangelium få os til at modsætte os Guds Ånd.²¹ Herrens løsning på tvivl er enkel. Som kong Benjamin sagde: »Tro på Gud; tro, at han er til, og at han har skabt alt, både i himlen og på jorden; tro, at han har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden; tro, at mennesket ikke fatter alt det, som Herren kan fatte.«²²

Hvis I på grund af vantro eller tvivl finder, at jeres tro er vaklende, så husk, at selv de fordums apostle bønfaldt Herren: »Giv os en større tro!«²³ Når I har in mente, at tro og fornuft er nødvendige partnere, så tænk over følgende analogi: Tro og fornuft er som de to vinger på en flyvemaskine. Begge er afgørende for flyvningen. Hvis fornuft set fra jeres perspektiv virker til at stride imod tro, så stop op og husk, at vores perspektiv er utroligt begrænset sammenlignet med Herrens.²⁴ Opgiv ikke troen på samme måde, som I ikke ville tage en vinge af en flyvemaskine under flyvningen. Nær i stedet hver eneste partikel af tro og lad det håb, som den frembringer, være et anker for jeres sjæl – og for jeres fornuft.²⁵ Det er derfor, vi er blevet befalet at »stræb[e] efter at lære … ved studium og også ved tro«.²⁶ Husk, at tro går forud for og frembringer mirakler, som vi umiddelbart ikke kan forklare med vores egen erfaring, såsom en grydeovn fyldt med mad fra to små beskøjter eller blot at holde ud til enden på trods af alle odds.²⁷

For det andet distraherer og svækker frygt vores tro på Frelseren. Apostlen Peter så på Herren en stormfuld aften og gik på vandet – indtil han vendte sit blik væk og »så den stærke storm [og] blev … bange« – og begyndte derefter at synke i det oprørte vand.²⁸ Han kunne fortsat have gået på vandet, hvis han ikke var blevet bange! Snarere end at fokusere på og frygte den stærke vind og de voldsomme bølger i vores liv opfordrer Herren os til at »se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke«.²⁹

For det tredje reducerer synd Åndens tilstedeværelse i vores liv, og uden Helligånden mangler vi åndelig styrke til at holde fast i tro og udøve tro. Det er bedst at udøve vores tro ved ikke at røre »den onde gave, ej heller det urene«³⁰ og »vær[e] flittige til at holde alle … befalinger[ne], for at … jeres tro [ikke] svigter jer, og jeres fjender triumferer over jer«.³¹ Hvis synd har plettet jeres liv, opfordrer jeg jer til at udøve »tro til omvendelse,«³² og Frelseren vil gennem forsoningen rense og hele jeres liv.

Brødre og søstre, Herren vil i henhold til vores tro opfylde alle sine løfter og sammen med os arbejde på at overvinde hver eneste udfordring.³³ Det gjorde han for Ann Rowley, og det har han gjort for sit folk i alle lande, aldre og generationer. Fordi han er »miraklernes Gud« og »uforanderlig,« vil han ligeledes velsigne os alle med håb, beskyttelse og kraft i forhold til vores tro på ham.³⁴ Standhaftig tro på Herren Jesus Kristus vil – lige som kablerne på stien på Huayna Picchu – forankre jer og jeres kære til Forløserens klippe³⁵ og hans mageløse kraft til at frelse.

Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Fremtiden er lige så strålende som jeres tro.«³⁶ Jeg vidner om den ophøjede, forhåbningsfulde sandhed og inviterer os alle til trofast at gå frem i tro på Herren »uden at tvivle«.³⁷ Jeg ved, at Frelseren lever, han er vores »tros ophavsmand og fuldender«³⁸ og »lønner dem, som søger ham«.³⁹ Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.