Glæden ved at forløse de døde
Ældste Richard G. Scott
De Tolv Apostles Kvorum
»Og han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre.«
Herren åbenbarede en ophøjet lære angående dåbens hellige ordinance for profeten Joseph Smith. Det lys kom, da andre kristne kirker underviste i, at døden uigenkaldeligt og for evigt afgjorde sjælens skæbne. De underviste i, at de døbte blev belønnet med uendelig glæde, mens alle andre ville opleve evig pinsel uden håb om forløsning.
Herrens åbenbaring om, at dåben gennem den rette præstedømmemyndighed kunne udføres stedfortrædende for de døde, sikrede retfærdigheden i hans udtalelse: »Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.«1 Stedfortrædende dåb sørger nådigt for denne afgørende ordinance for alle værdige afdøde, derikke modtog den i livet på jorden.
Denne herlige lære er endnu et vidne om den altomfattende natur i Jesu Kristi forsoning. Han gjorde frelsen tilgængelig for alle angerfulde sjæle. Hans forsoning overvandt døden, og han giver alle afdøde mulighed for at modtage alle frelsens ordinancer gennem en stedfortræder.
I et brev, som Joseph Smith skrev for mere end 150 år siden, erklærede han: »De hellige har privilegiet at blive døbt for … deres slægtninge, der er døde … og som har antaget evangeliet i ånden gennem dem, som det er blevet overdraget at prædike til dem.«2 Senere tilføjede han: »De hellige, som forsømmer den på deres afdøde slægtninges vegne, gør det med fare for deres egen frelse.«3
Profeten Elias overdrog nøglerne til det stedfortrædende arbejde til Joseph Smith i templet i Kirtland4 for at opfylde Herrens løfte om, at »han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre.«5
Gennem yderligere åbenbaring til Joseph Smith og efterfølgende profeter er der kommet en forståelse af og tilvejebringelse af tempeltjeneste og den slægtsforskning, der støtter det. Alle profeter siden Joseph Smith har understreget den bydende nødvendighed af at sørge for alle ordinancerne for os selv og vore afdøde slægtninge.
Tempeltjeneste og slægtsforskning er et arbejde, der er delt i to dele. De er bundet sammen som ordinancerne dåb og Helligåndsgaven. Nogle medlemmer er ikke i stand til at gøre begge dele på grund af deres helbred eller afstanden til templet.
Præsident Howard W. Hunter har sagt:
»Vi skal modtage de præstedømmetempelordinancer, som er nødvendige for vores ophøjelse. Og derefter skal vi udføre de nødvendige ordinancer for dem, som ikke havde mulighed for at modtage evangeliet i dette liv. Tempeltjeneste for andre udføres i to faser: Først søger vi vores slægts historie og finder frem til vore forfædre. Derefter udfører vi selve tempelordinancerne, hvorved vore forfædre tilbydes de samme muligheder, som tilbydes de levende.
Men der er mange medlemmer af Kirken, som kun har begrænset adgang til templerne. De gør det bedste, de kan. De udfører slægtsforskning og får andre til at udføre tempelordinancerne for dem. Modsat er der også nogle medlemmer, som yder tempeltjeneste, men ikke søger deres egen slægt. Skønt de yder guddommelig tjenestegerning ved at hjælpe andre, mister de dog visse velsignelser, fordi de ikke søger efter deres egne afdøde slægtninge, sådan som vor tids profeter har opfordret os til …
Jeg har erfaret, at de, der udfører slægtsforskning og siden udfører tempelordinancerne for dem, hvis navne de har fundet, vil opleve glæden ved at modtage begge halvdele af velsignelsen.«6
Vor Fader i himlen ønsker, at vi alle modtager begge dele af velsignelsen i dette livsvigtige stedfortrædende arbejde. Han har fået andre til at vise os, hvordan vi gør os værdige. Det er op til dig og mig at gøre krav på de velsignelser.
Al den tjeneste, du yder i templet, er tid, der er brugt godt, men stedfortrædende modtagelse af ordinancerne for ens egen familie gør tiden i templet mere hellig, og der følger endnu større velsignelser. Det Første Præsidentskab har erklæret: »Vores altoverskyggende ansvar er at finde frem til og identificere vore egne forfædre.«7
Ønsker I unge en sikker måde at fjerne modstanderens indflydelse i jeres liv? Fordyb dig i at søge efter dine forfædre, forbered deres navne til de hellige stedfortrædende ordinancer, der er tilgængelige i templet, og tag så til templet og vær stedfortræder for dem, så de kan modtage ordinancerne, dåb og Helligåndsgaven. Når du bliver ældre, vil du selv være i stand til at deltage i modtagelsen af de øvrige ordinancer. Jeg kan ikke komme i tanke om en større beskyttelse mod modstanderens indflydelse i dit liv.
I Rostov-na-Donu-missionen i Rusland blev de unge opfordret til at indeksere 2.000 navne hver og gøre mindst et navn fra deres egen familie klar til tempelordinancerne. De, der nåede dette mål, blev inviteret til at tage den lange rejse til det nye tempel i Kijev i Ukraine. En ung mand fortalte om sin oplevelse: »Jeg tilbragte meget tid med at spille computerspil. Da jeg begyndte at indeksere, havde jeg ikke tid til at spille. Først tænkte jeg: ›Åh nej! Hvordan kan det være?‹ Da dette projekt var overstået, havde jeg endda mistet lysten til at spille … Slægtsforskning er noget, som vi kan gøre her på jorden, og det forbliver i himlen.«
Mange trofaste hellige har udført slægtsforskning for deres egen slægt og bruger muligheden i FamilySearch til at reservere udførelsen af ordinancer for deres egen slægt og til selv at være stedfortrædere. Hensigten med at reservere navne er at give personer rimelig tid til at udføre ordinancer for forfædre og beslægtede linjer. Der er for tiden 12 millioner navne og millioner af tilhørende ordinancer, der er reserveret. Mange navne har været reserveret i årevis. De forfædre, der er blevet fundet, er uden tvivl ivrige og spændte på, hvornår deres navne er klar til ordinancerne. Men de er måske ikke særligt glade, når de fortsat skal vente på, at ordinancerne bliver udført.
Vi opfordrer jer, der har reserveret et stort antal navne, til at uddelegere, så medlemmer af jeres familie eller menighed og stav kan hjælpe jer med at udføre det arbejde. I kan gøre dette ved at omdele navnekort til de medlemmer af jeres menighed og stav, som er villige til at hjælpe, eller ved at bruge FamilySearchs computersystem til at sende navne direkte til templet. Den sidste mulighed er noget, som Cindy Blevins fra Casper i Wyoming har gjort i årevis.
Søster Blevins blev døbt som teenager og har været det eneste medlem af sin familie, der tilsluttede sig Kirken. Hun har udført meget slægtsforskning. Men der er for mange navne til, at hun og hendes nærmeste familie kan udføre det hele. Derfor har søster Blevins sendt navnene til templet, der, som hun siger, ofte udfører arbejdet på et par uger. Hun sender dem normalt til et af de to templer i nærheden af hendes hjem. Hun siger, at hun kan lide at tænke på, at venner og naboer i hendes egen menighed og stav er blandt dem, der udfører ordinancerne for hendes forfædre. Hun sætter stor pris på, at de gør det.
Min elskede hustru, Jeanene, elskede slægtsforskning. Da vore børn var mindre, passede hun og nogle venner på skift hinandens børn, så hun kunne have et par timer hver anden uge til slægtsforskning. Da vores yngste barn var flyttet hjemmefra, skrev hun følgende i sin dagbog: »Jeg har lige besluttet mig for at råbe det ud til verden. Mikes gamle værelse er blevet forvandlet til mit slægtsforskningsværelse. Det har alt det udstyr, jeg har brug for til at organisere mine optegnelser og arbejde der. Mit liv vil nu handle om denne vigtige forskning og indsendelse af navne til templet. Jeg er så begejstret og spændt på at komme i gang.«8
I et andet notat i hendes dagbog står der: »Jeg oplevede miraklet på Mel Olsens kontor i Slægtshistorisk afdeling, da han gav mig en udskrift af alle mine kendte slægtslinjer hentet i den seneste opdatering af Ancestral Files computeroptegnelser, der var indsendt til slægtshistorisk forening. De kom for det meste fra firegenerationsprogrammet, som Kirken bad om for mange år siden. Jeg havde været helt overvældet ved tanken om den enorme opgave, der lå foran mig med at samle alle mine forfædres optegnelser fra slægtsorganisationer for at indtaste dem alle på en computer til den første computerlæsbare udgave af Ancestral File. Og her var de alle sammen, smukt organiseret på en laserudskrift liggende på et skrivebord foran mig. Jeg var så begejstret og overvældet, at jeg bare sad der helt lammet, og så begyndte jeg at græde af glæde … For en person, der ihærdigt og omhyggeligt havde forsket i 30 år, var computerbehandlingen af alle disse optegnelser virkelig spændende. Og når jeg tænker på de hundredtusinder af mennesker, der nu eller snart vil indeksere store mængder af folketællinger og disketter med privat slægtsforskning … så er jeg bare begejstret. Dette er virkelig Herrens værk, og han leder det.«9
Jeg har smagt nok på frugterne af dette ophøjede arbejde til at vide, at de nøgler, som Elias gengav til Joseph Smith, giver vores hjerte mulighed for at blive kædet sammen, og vi er hver især knyttet til de af vores forfædre, der venter på vores hjælp. Gennem vores indsats i de hellige templer her på jorden ved hjælp af den myndighed, som Frelseren overdrog, modtager vore forfædre de frelsende ordinancer, der giver dem mulighed for at nyde evig lykke.
Før i tiden har personer, der var motiveret af en dyb overbevisning om helligheden i dette arbejde, modigt påtaget sig en udfordring, der virkede, som om man helt alene skulle høste alt kornet i Nebraska. Nu er mange store mejetærskere i gang. Sammen kan og vil vi udføre det nødvendige arbejde.
Jeg vidner om, at Elias’ ånd rører hjertet hos mange af Faderens børn overalt i verden og får arbejdet for de døde til at nå et hidtil uset tempo.
Men hvad med dig? Har du bedt om arbejdet for dine egne forfædre? Tilsidesæt de ting i dit liv, som ikke betyder noget. Beslut dig for at gøre noget, der får evige konsekvenser. Måske er du blevet tilskyndet til at lede efter dine forfædre, men føler ikke, at du er slægtsforsker. Kan du se, at det ikke længere er nødvendigt? Det begynder alt sammen med kærlighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe dem på den anden side af sløret, som ikke selv kan gøre det. Undersøg sagen. Der findes mennesker i dit nabolag, som kan hjælpe dig.
Det er et åndeligt arbejde, et stort samarbejde på begge sider af sløret, og man får hjælp på begge sider. Hvor du end befinder dig i verden, kan du med bøn, tro, beslutsomhed og nogle ofre yde et stort bidrag. Begynd nu. Jeg lover dig, at Herren vil hjælpe dig med at finde en udvej. Og du får det vidunderligt. I Jesu Kristi navn. Amen.