Oprørende uretfærdighed

Ældste Dale G. Renlund

De Tolv Apostles Kvorum

Jesus Kristus både forstår uretfærdighed og har kraften til at yde lindring.

I 1994 fandt der et folkemord sted i det østafrikanske land Rwanda, der delvist var forårsaget af dybe stammefejder. Det skønnes, at flere end en halv million mennesker blev dræbt.¹ Bemærkelsesværdigt nok har befolkningen i Rwanda i det store hele forliget sig,² men disse begivenheder giver fortsat genlyd.

For et årti siden på besøg i Rwanda indledte min hustru og jeg en samtale med en anden passager i Kigali lufthavn. Han beklagede sig over folkemordets uretfærdighed og spurgte inderligt: »Hvis der var en Gud, ville han så ikke have gjort noget ved det?« For denne mand – og mange af os – kan lidelse og brutal uretfærdighed synes uforlignelig med realiteten af en venlig, kærlig himmelsk Fader. Og dog er han virkelig, han er venlig, og han elsker alle sine børn fuldkomment. Denne tvedeling er så gammel som menneskeheden selv og kan ikke forklares i en enkelt lydbid eller en streamer.

For at kunne begynde at forstå det, må vi udforske forskellige typer uretfærdighed. Tænk på en familie, hvor hvert barn får ugentlige lommepenge for at udføre almindelige pligter i huset. En søn, John, køber slik; en datter, Anna, gemmer sine penge. Til sidst køber Anna en cykel. John synes, at det er helt uretfærdigt, at Anna får en cykel, når han ikke gør. Men Johns valg skabte uligheden, ikke forældrenes handlinger. Annas beslutning om at undvære den øjeblikkelige tilfredsstillelse ved at spise slik var ikke uretfærdig mod John, fordi han havde samme mulighed som sin søster.

Vores beslutninger kan ligeledes give langvarige fordele og ulemper. Som Herren har åbenbaret: »Hvis en person ved sin flid og lydighed opnår større kundskab og intelligens i dette liv end en anden, så har han en tilsvarende fordel i den kommende verden.«³ Når andre modtager fordele på grund af deres flittige valg, kan vi ikke retmæssigt konkludere, at vi er blevet behandlet uretfærdigt, når vi har haft de samme muligheder.

Et andet eksempel på uretfærdighed stammer fra en situation, som min hustru, Ruth, oplevede som barn. En dag fandt Ruth ud af, at hendes mor skulle af sted med hendes søster, Merla, for at købe nye sko. Ruth brokkede sig og sagde: »Mor, det er bare så uretfærdigt! Merla fik nye sko sidste gang.«

Ruths mor spurgte: »Ruth, passer dine sko?«

Ruth svarede: »Altså, ja.«

Ruths mor sagde så: »Merlas passer ikke mere.«

Ruth var enig i, at alle børn i familien skulle have et par sko, der passede. Selvom Ruth gerne ville have nye sko, så forsvandt hendes opfattelse af at blive behandlet uretfærdigt, da hun så situationen gennem sin mors øjne.

Noget uretfærdighed kan ikke forklares, uforklarlig uretfærdighed er oprørende. Uretfærdighed kommer af at leve med kroppe, der er fejlbarlige, skadet eller sygdomsramte. Jordelivet er bare uretfærdigt. Nogle mennesker bliver født i velstand; andre bliver ikke. Nogle har kærlige forældre; andre har ikke. Nogle lever i mange år; andre kun i få. Og så videre og så videre. Nogle personer begår skadende fejl, selv når de prøver at gøre godt. Nogle vælger ikke at udbedre uretfærdighed, når de kunne. Desværre bruger nogle deres handlefrihed fra Gud til at skade andre, selvom de ikke burde.

Forskellige typer uretfærdighed kan forenes, hvilket skaber en tsunami af overvældende uretfærdighed. COVID-19 pandemien rammer fx ulige alle dem, der allerede er underlagt ulemper, der er forårsaget af mange faktorer. Mit hjerte smerter for dem, der har mødt sådan uretfærdighed, men jeg erklærer af hele mit smertende hjerte, at Jesus Kristus både forstår uretfærdighed og har magten til at give en udvej. Intet kan sammenlignes med den uretfærdighed, Frelseren udstod. Det var ikke retfærdigt, at han oplevede hele menneskehedens smerter og trængsler. Det var ikke retfærdigt, at han led for mine synder og fejl og for jeres. Men han valgte at gøre det på grund af sin kærlighed til os og vor himmelske Fader. Han forstår fuldstændigt, hvad vi oplever.⁴

Skrifterne fortæller, at fordums israelitter beklagede sig over, at Gud behandlede dem uretfærdigt. Som svar spurgte Jahve: »For kan en kvinde glemme sit diende barn, så hun ikke har medfølelse med sit livs søn?« Lige så usandsynligt som det var, at en kærlig mor ville glemme sit spædbarn, erklærede Jahve, at hans hengivenhed var endnu mere standhaftig. Han sagde: »Ja, selv om hun skulle glemme, glemmer jeg ikke dig … Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.«⁵ Fordi Jesus Kristus udholdt det uendelige sonoffer, kan han helt og holdent forstå os.⁶ Han er altid bevidst om os og vores omstændigheder.

I jordelivet kan vi »frimodigt træde frem« for Frelseren og modtage medfølelse, helbredelse og hjælp.⁷ Selv om vi lider ubeskriveligt, kan Gud velsigne os på enkle, almindelige og betydningsfulde måder. Når vi lærer at genkende disse velsignelser, vil vores tillid til Gud øges. I evighederne vil vor himmelske Fader og Jesus Kristus løse alle uretfærdigheder. Forståeligt nok ønsker vi at vide hvordan og hvornår. Hvordan vil de gøre det? Hvornår vil de gøre det? Så vidt jeg ved, har de ikke åbenbaret hvordan eller hvornår.⁸ Men jeg ved, at de vil.

I uretfærdige situationer er én af vores opgaver at have tillid til, at »alt, hvad der virker urimeligt ved livet, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning.«⁹ Jesus Kristus overvandt verden og »absorberede« al uretfærdighed. På grund af ham kan vi have fred på denne jord og være ved godt mod.¹⁰ Hvis vi lader ham, så vil Jesus Kristus vende uretfærdigheden til vores gavn.¹¹ Han vil ikke bare trøste os og gendanne det, der er gået tabt,¹² han vil bruge uretfærdigheden til vores fordel. Når det kommer til hvordan og hvornår, er vi nødt til at indse og acceptere, ligesom Alma gjorde, at det ikke betyder »noget, for Gud kender alt dette, og det er mig tilstrækkeligt at vide, at det er tilfældet.«¹³

Vi kan prøve at gemme vores spørgsmål om hvordan og hvornår til senere og fokusere på at udvikle tro på Jesus Kristus, at han har både magten til at gøre alt ret og længes efter at gøre det.¹⁴ Hvis vi insisterer på at vide, hvordan og hvornår er det uproduktivt og i sidste ende snæversynet.¹⁵

Når vi udvikler tro på Jesus Kristus, bør vi også stræbe efter at blive som ham. Når vi møder andre med medfølelse og prøver at udbedre uretfærdighed, når vi finder den,¹⁶ kan vi prøve at gøre tingene rigtigt inden for vores indflydelsessfære. Ja, Frelseren har sagt, at vi »bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed.«¹⁷

En person, der har været ivrigt engageret i at bekæmpe uretfærdighed, er advokat Bryan Stevenson. Hans firma i USA er målrettet forsvar af de uskyldigt anklagede, at sætte en stopper for overdreven straf og beskyttelse af basale menneskerettigheder. For nogle år siden forsvarede hr. Stevenson en mand, der var blevet uskyldigt anklaget for mord og idømt dødsstraf. Hr. Stevenson bad mandens lokale kristne kirke om støtte, selvom manden ikke var aktiv i sin kirke og blev nedgjort i lokalsamfundet på grund af en vidt kendt udenomsægteskabelig affære.

For at fokusere forsamlingen på det, der virkelig betød noget, fortalte hr. Stevenson dem om kvinden, der blev anklaget for hor, og som blev bragt for Jesus. Anklagerne ville stene hende til døde, men Jesus sagde: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«¹⁸ Kvindens anklagere trak sig. Jesus fordømte ikke kvinden, men bad hende om ikke at synde mere.¹⁹

Efter at have fortalt denne historie, observerede hr. Stevenson, at selvretfærdighed, frygt og vrede havde fået selv kristne til at kaste sten på folk, der snublede. Han sagde så: »Vi kan simpelthen ikke bare se til, mens dette sker«, og han opfordrede forsamlingen til at blive »stengribere«.²⁰ Brødre og søstre at holde op med at kaste sten er det første trin til at behandle andre med medfølelse. Det andet trin er at prøve at gribe sten, der bliver kastet af andre.

Måden vi håndterer fordele og ulemper på er en del af livets prøve. Vi vil blive dømt, ikke så meget for det, vi sagde, men for hvordan vi behandlede de sårbare og de dårligt stillede.²¹ Som sidste dages hellige søger vi at følge Frelserens eksempel; at gå omkring og gøre godt.²² Vi viser vores kærlighed til vores næste ved at arbejde på at sikre vor himmelske Faders børns værdighed.

Refleksion er sundt med vores egne fordele og ulemper in mente. Det, at John forstod, hvorfor Anna fik cyklen, er sigende. Det, at Ruth så Merlas behov for sko gennem sin mors øjne, var oplysende. Det kan være afklarende at se ting fra et evigt perspektiv. Når vi bliver mere som Frelseren, udvikler vi mere empati, forståelse og næstekærlighed.

Jeg vender tilbage til spørgsmålet, som blev stillet af vores medpassager i Kigali, da han beklagede sig over uretfærdigheden i folkemordet i Rwanda og spurgte: »Hvis der var en Gud, ville han så ikke have gjort noget ved det?«

Uden at bagatellisere den lidelse, som folkemordet bragte, og efter at have anerkendt vores manglende evne til at kunne fatte en sådan lidelse, svarede vi, at Jesus Kristus har gjort noget ved oprørende uretfærdighed.²³ Vi forklarede mange evangeliske forskrifter om Jesus Kristus og genoprettelsen af hans kirke.²⁴

Derefter spurgte vores bekendte med tårer i øjnene: »Mener I, at jeg kan gøre noget for mine afdøde forældre og min onkel?«

Vi svarede: »Ja, helt sikkert!« Vi vidnede derefter om, at alt, der er uretfærdigt, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning, og om, at familier ved hans myndighed kan bliver forenet for evigt.

Når vi møder uretfærdighed, kan vi skubbe os selv væk fra Gud, eller vi kan komme ham nærmere i søgen efter hjælp og støtte. Fx påvirkede den lange krig mellem nefitterne og lamanitterne folk forskelligt. Mormon sagde, at »mange [blev] forhærdede«, mens andre »på grund af deres trængsler [var] blevet blødgjort i en sådan grad, at de ydmygede sig for Gud.«²⁵

Lad ikke uretfærdighed forhærde jer eller skade jeres tro på Gud. Bed i stedet Gud om hjælp. Øg jeres påskønnelse af og tillid til Frelseren. I stedet for at blive bitter, så lad ham hjælpe jer til at blive bedre.²⁶ Giv ham lov til at hjælpe jer med at holde ud, med at lade jeres trængsler blive »opslugt i glæden over Kristus«.²⁷ Vær med i hans mission om at give »lægedom til dem, hvis hjerte er knust«²⁸ og stræbe efter at lindre uretfærdighed, og blive en stengriber.²⁹

Jeg vidner om, at Frelseren lever. Han forstår uretfærdighed. Mærkerne i hans håndflader minder ham konstant om jer og jeres omstændigheder. Han tjener jer i alle jeres trængsler. For dem, der kommer til ham, vil en krone af skønhed erstatte sorgens aske; glæde vil erstatte sorg; påskønnelse og fejring vil erstatte modløshed og fortvivlelse.³⁰ Jeres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil blive belønnet med mere, end I kan forestille jer. Al uretfærdighed – særligt oprørende uretfærdighed – vil blive vendt til jeres gavn. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.