SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA
Forslag til familieaften
»Hvad skulle der ske?« s. 20: Tal om de begivenheder, som nævnes i artiklens tidslinje. Forklar, at disse begivenheder var nødvendige, for at evangeliet kunne blive gengivet. Spørg så familien, hvad der skulle ske, for at evangeliet kunne blive forkyndt i deres land eller by. Hvordan beredte Herren vejen, så evangeliet kunne nå dem eller deres forfædre? Bed familiens medlemmer overveje, hvad Herren har gjort for at berede dem personligt til at modtage evangeliet.
»De hellige i Colombia: Et eksempel på styrke«, s. 34. Bed familien om at fortælle om nogle udfordringer, som de står overfor. Sammenlign deres udfordringer med dem, som de hellige i Colombia står overfor. Overvej at benytte jer af en eller to af de metoder, som de colombianske hellige benytter til at tackle deres udfordringer.
»Vi nyder at se templet«, s. 44: Fremvis billederne fra denne artikel. Mens du læser artiklen højt, skal familien lytte efter årsagerne til, at Hironui og Merirani nyder at besøge templet. Tal om de velsignelser, som du har modtaget ved at besøge templet eller ved at forberede dig til at besøge templet. Hvis det er muligt, så overvej at tage på en familietur til templet.
»Det guddommelige lys«, s. L6: Bed familien om at tegne billeder af el-pærer eller sole og skrive deres navn på dem. Læs så sammen historien om, hvordan søster Susan W. Tanners far og mor var »lys« i hendes liv. Tal om, hvordan familiens medlemmer kan være lys for hinanden og andre.
»Derfor glædes vi: Et påskeprogram«, s. L10: Bed familien fortælle, hvad de føler for påsken. Lad familien læse op fra artiklen på skift. Benyt de billeder og sange, som foreslås i artiklen. Bær vidnesbyrd om Frelserens forløsende offer.