Tæl jeres velsignelser
Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen 2007.
Lige siden verdens begyndelse har det været et problem, at Guds børn glemte Gud. Tænk blot på Moses’ tid, da Gud gav dem manna og på mirakuløs og synlig vis ledte og beskyttede sine børn. Men profeten advarede alligevel sit folk: »Men tag dig i agt … at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet« (5 Mos 4:9).
Find måder, hvorpå du kan erkende og huske Guds godhed. Det vil opbygge jeres vidnesbyrd. I husker måske den sang, vi somme tider synger: »Tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især, og det vil forundrer dig, hvor rig du er« (»Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr. 161).
Da mine børn var meget små, begyndte jeg dagligt at skrive lidt ned om, hvad der var sket. Der gik aldrig en dag, uden jeg skrev, uanset hvor træt jeg var, eller hvor tidligt jeg skulle op dagen efter. Før jeg skrev, overvejede jeg dette spørgsmål: »Har jeg set Guds hånd række ud til os eller vore børn eller vores familie i dag?« Når jeg tænkte dagen igennem, så jeg beviser på det, som Gud havde gjort for en af os, som jeg ikke havde indset i dagens travlhed. Jeg indså, at fordi jeg bestræbte mig på at huske, kunne Gud vise mig, hvad han havde gjort.
Helligånden hjælper os med at se, hvad Gud har gjort for os. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud elsker og velsigner os mere, end de fleste af os endnu har indset. Jeg ved, at det er sandt, og det bringer mig glæde at huske ham.