2011
Bibelens 400-årsdag fejres bedst med mere studium, foreslår apostlene
Maj 2011


Bibelens 400-årsdag fejres bedst med mere studium, foreslår apostlene

Det skyldes ikke held eller en tilfældighed, at vi har Bibelen i dag,« siger ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum.1 Han forklarede, at Bibelen eksisterer på grund af retskafne personers lydighed, der fulgte tilskyndelser om at optegne hellige oplevelser og lærdomme, såvel som andres tro og mod, deriblandt oversættere, der senere ofrede meget for at »beskytte og bevare« Bibelen.

Den 2. maj 2011 fejres 400 årsdagen for den første udgivelse af King James-udgaven af Bibelen. Overalt i verden mindes folk allerede udgivelsen af Bibelen med konferencer, festligheder, koncerter, talekonkurrencer og meget mere. Medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum foreslår en anden måde at fejre lejligheden: Ved at udvikle en kærlighed til Bibelen, når vi studerer Frelserens liv og tjenestegerning og fordums profeter og apostles ord.

»Hvor taknemlige bør vi ikke være for Bibelen,« siger ældste Ballard. »Jeg elsker Bibelen, dens belæringer og ånden i den. Jeg elsker det perspektiv og den fred, der kommer af at læse Bibelen.«2

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum er enig. »Vi elsker og ærer Bibelen,« siger han. »Den bliver altid nævnt først i vores kanon, vore ›standardværker.‹«3 Han mindede os om, at genoprettelsen fandt sted, fordi Joseph Smith studerede Bibelen og udviste tro på løftet i Jak 1:5 om, at Gud besvarer vore bønner.

Ved at mindes begivenhederne, der skabte veje for genoprettelsen, talte ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum med taknemlighed for alle, der gjorde oversættelsen og udgivelsen af Bibelen mulig. På grund af deres arbejde blev King James-udgaven af Bibelen tilgængelig for alle at læse – og fordi den var tilgængelig for Joseph Smith, blev den sande kirke genoprettet på jorden. »Kan det undre nogen, at King James-udgaven er den godkendte engelske bibel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i dag?« spørger ældste Hales.4

»Vi bør altid huske de utallige martyrer, som kendte [Bibelens] kraft og ofrede deres liv, for at vi gennem dens ord kan finde vejen til evig glæde og fred i vor himmelske Faders rige,« siger ældste Ballard.5

Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, fortalte en beretning om en hundrede år gammel familiebibel og et citat i titelbladet, hvor der stod: »Det smukkeste indtryk af Bibelen er at få den prentet i læserens hjerte.«6 Han følger op med dette skriftsted: »I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker« (2 Kor 3:2).

Ved at kende og elske Bibelen og dens skriftsteder kan vi vise vores påskønnelse og nyde velsignelserne ved evangeliets gengivelse.

»Tænk over storheden i den velsignelse det er at have Bibelen og omkring yderligere 900 sider hellig skrift,« siger ældste D. Todd Christofferson. »Må vi uafbrudt tage for os af Kristi ord, som vil fortælle os alt det, vi bør gøre.«7

Noter

  1. M. Russell Ballard, »Bibelens mirakel«, Liahona, maj 2007, s. 80.

  2. M. Russell Ballard, Liahona, maj 2007, s. 81.

  3. Jeffrey R. Holland, “Mine ord ophører aldrig«, Liahona, maj 2008, s. 92.

  4. Robert D. Hales, »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: Min hånd skal være over dig«, Liahona, nov. 2005, s. 90.

  5. M. Russell Ballard, Liahona, maj 2007, s. 80.

  6. Boyd K. Packer, »Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus«, Liahona, jan. 2002, s. 73.

  7. D. Todd Christofferson, »Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 35.

Den 400 år gamle King James-udgave af Bibelen har fortsat indflydelse på Kirkens medlemmer i dag.

© IRI