2011
Ældste Larry Y. Wilson
Maj 2011


Ældste Larry Y. Wilson

De Halvfjerds

Elder Larry Y. Wilson

At finde en balance mellem kravene for arbejde, kirke og familie har været en udfordring for ældste Larry Young Wilson, men han har sikret sig, at familien ved, hvor meget de betyder for ham.

»Det, der har udviklet mig mest, har været at være ægtemand og far,« siger ældste Wilson. Jeg gik sjældent glip af et barns udfoldelser i sport, musik eller til en anden begivenhed. Jeg læste godnathistorier for dem og bad bønner sammen med dem, før jeg puttede dem om aftenen. Det er så vigtigt at være der.«

Ældste Wilson kender udmærket de krav, der ligger på dem, der har lederroller i alle livets aspekter. Han er født i december 1949 i Salt Lake City i Utah i USA som søn af George og Ida Wilson, og voksede op i Pocatello i Idaho i USA. Han fik en bachelorgrad i engelsk og amerikansk litteratur fra Harvard University, og senere en magistergrad i erhvervsledelse fra Stanford Graduate School of Business.

Ældste Wilson har en karriere som konsulent og leder inden for sundhedssektoren. Selv om ældste Wilsons karriere var krævende, har han sikret sig, at det aldrig tog overhånd.

»Man er nødt til at fastsætte grænser for ens arbejdsliv,« siger han. »Ellers sluger det alt andet. I praksis må arbejde, kirke og familie skiftes til at blive sat på pause. Bed om vejledning, og man vil vide, hvad der skal have forrang på en hvilken som helst dag.«

Ældste Wilson tjente flittigt som missionær i missionen for det centrale Brasilien og som biskop, stavspræsident og områdehalvfjerdser, før han blev kaldet til De Halvfjerds’ Andet Kvorum.

Én, der har hjulpet ældste Wilson med at finde denne vigtige balance i sit virke, er hans hustru, Lynda Mackey Wilson, som han blev viet til den 10. juli 1974 i templet i Logan i Utah. De har fire børn.

»Når som helst jeg tog af sted til kirkemøder, plejede hun at sige: ›Farvel, min skat. Ud at tjene Herren,‹« beretter ældste Wilson. »Hun underviste vore børn i den dybere betydning af mit virke. Inden længe sagde de: ›Farvel, far. Ud at tjene Herren!‹«