2011
Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond opfylder profetiske løfter
Maj 2011


Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond opfylder profetiske løfter

For ti år siden beskrev præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) et problem – mange hjemvendte missionærers og andre værdige unges i udviklingsområder manglende evne til at undslippe fattigdom – og kom med en løsning: Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond (PEF). Man ville oprette en fond ved hjælp af bidrag fra Kirkens medlemmer og venner, så PEF ville give uddannelseslån til unge med forventningen om, at de ville forberede sig på indbringende beskæftigelse i deres lokalsamfund og tilbagebetale lånene, så andre kunne få samme mulighed. Han sagde, at Kirken ville sætte sin lid til frivillige og Kirkens eksisterende ressourcer for at lykkes.

Der blev udrettet mirakler

Da præsident Hinckley trådte op på talerstolen den 31. marts 2001 og fremlagde visionen om Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond for Kirkens præstedømmebærere, var det for mange et bevis på, at Herrens profet havde modtaget vejledning.

Muligheden for at mislykkes synes at have truet i baggrunden, da PEF’s nylig udvalgte ledere skyndte sig at give lån i efteråret 2001, som præsident Hinckley havde sagt. Uden for profetens inspirerende hovedtræk fandtes der ingen forretningsplan, intet detaljeret forslag. Programmet blev organiseret ud fra præsident Hinckleys konferencetale. Hundredvis af låneansøgninger strømmede ind til Kirkens hovedsæde, endnu imens ledere blev kaldet og programmets grundlæggende struktur blev udformet.

Men der skete allerede mirakler. Inden for det første år blev der skænket flere millioner dollar til programmet. Adskillige personer, hvis baggrund gjorde dem særdeles kvalificeret til arbejdet i PEF, blev øjeblikkeligt disponible til at tjene som frivillige ledere. Den nødvendige infrastruktur til at støtte PEF globalt var allerede grundlagt i form af Kirkens Uddannelsessystem institutprogrammer og Kirkens beskæftigelsescentre. Alt, hvad der var nødvendigt, faldt hurtigt på plads og gav programmet det, som præsident Hinckley i april 2002 kaldte et »solidt grundlag.«1

Rex Allen, der på nuværende tidspunkt virker som frivillig leder af oplæring og kommunikation for PEF, siger: »For lang tid siden rakte Moses sin stav ud over Det Røde Hav, og vandet delte sig. Præsident Hinckley udviste den samme tro, da han bredte sin profetiske kappe ud over fattigdommens mørke hav og indledte PEF.«

»Det er et mirakel,« bekræftede præsident Hinckley gentagne gange.

Efter 10 år er de største mirakler måske først lige begyndt.

Opfyldte løfter

I bekendtgørelsen om PEF og i senere talere lovede præsident Hinckley, at flere velsignelser ville strømme fra PEF. Hver især får større fremdrift, idet flere deltagere fra PEF tager afgangseksamen og tilbagebetaler deres lån.

Mulighed og beskæftigelse

»[Deltagere] vil blive i stand til at få en god uddannelse, som vil hæve dem ud af fattigdommens sump,« sagde præsident Hinckley.2

I februar 2011 har næsten 90 % af de, som har søgt arbejde efter at have færdiggjort deres uddannelse, fundet arbejde. Omkring 78 % af dem, som nu er blevet ansat, siger, at deres nuværende arbejde er en forbedring af det, de havde, før de uddannede sig. Gennemsnitsindkomsten efter uddannelse for PEF-deltagere er 3 til 4 gange større end indkomsten før uddannelsen, hvilket repræsenterer en stor forbedring i den økonomiske status.

Familie og lokalsamfund

»De vil gifte sig og gå fremad med færdigheder, som vil gøre dem i stand til at tjene gode penge og indtage deres plads i samfundet, hvor de kan yde betragtelige bidrag,« sagde præsident Hinckley.3 Lige over en tredjedel af de nuværende PEF-deltagere er nu blevet gift.

Ældste John K. Carmack, direktør for PEF, siger: »Et af de mest opmuntrende resultater fra PEF indtil videre er, at vi ser, at unge mennesker får et større håb. Dette håb giver dem modet til at blive gift og gå fremad i deres tilværelse.«

Når de gør det, ser deres voksende familie frem mod den lysere fremtid.

Kirken og lederskab

»Som trofaste medlemmer af Kirken vil de betale deres tiende og offerydelser, og Kirken vil blive meget stærkere på grund af deres tilstedeværelse i det område, hvor de bor,« sagde præsident Hinckley.4

I nogle områder, hvor PEF har virket i adskillige år, består op til 10-15 % af de nuværende kirkeledere af PEF-deltagere.

»Deltagerne har opfordret andre unge mennesker til at bruge PEF-lån til at bryde ud af fattigdommen,« siger Rex Allen. »Efter 10 år ser vi håbets cirkel udvide sig, når de, der er blevet velsignet, deler velsignelserne med andre.«

Påvirker manges tilværelse

»[PEF] vil blive en velsignelse for alle, hvis liv det berører – både for de unge mænd og kvinder, for deres fremtidige familie og for Kirken, som vil blive velsignet med stærke lokale ledere,« lovede præsident Hinckley.5

Flere end 47.000 mennesker har deltager i PEF siden efteråret 2001. Det medregner ikke familien, som bliver støttet og inspireret af familiemedlemmer, som deltager i PEF, menighederne, der drager fordel af medlemmer, der har større evne til at tjene og bidrage samt lokale økonomier, der har brug for faglært arbejdskraft for at vokse.

»Forestil jer resultatet, når I overvejer alle dem, der bliver påvirket,« siger bror Allen. »Dette rækker helt ud til dem, som bidrager til PEF – bidragydere, deres familie, deres menighed – alle bliver velsignet af deres indsats.«

»Inden for næsten alle sidste dages helliges rækkevidde findes evnen til at bidrage regelmæssigt til denne fond og andre værdige tiltag,« siger ældste Carmack. »Præsident Hinckleys opfordring hjælper dem, som bidrager til PEF, såvel som dem, der bruger den til at forbedre sig selv til at drage nærmere til vor Frelser.«

Fortsat udvikling

Præsident Hinckleys profetiske vision om PEF er blevet realiseret, idet indflydelsen fra dette inspirerede program fortsætter med at sprede sig overalt i verden, og det vil fortsætte med at blive realiseret i endnu større antal, når bidragene fortsætter og lånene bliver tilbagebetalt, hvilket giver en ny generation af deltagere mulighed for at forbedre sig selv og deres situation.

Besøg pef.lds.org for at lære mere om Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond.

Noter

  1. Gordon B. Hinckley, »Kirken går fremad«, Liahona, juli 2002, s. 6.

  2. Gordon B. Hinckley, Liahona, juli 2002, s. 6.

  3. Gordon B. Hinckley, Liahona, juli 2002, s. 6.

  4. Gordon B. Hinckley, »Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond«, Liahona, juli 2001, s. 62.

  5. Gordon B. Hinckley, Liahona, juli 2001, s. 62.

Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, som begyndte for 10 år siden, har hjulpet flere end 47.000 deltagere.

Foto: Brian Wilcox