2011
Statistisk rapport, 2010
Maj 2011


Statistisk rapport, 2010

Det Første Præsidentskab har udstedt følgende statistiske rapport for Kirken for 2010. Pr. 31. december 2010 var der 2.896 stave, 340 missioner, 614 distrikter og 28.660 menigheder.

Kirkens samlede medlemstal ved udgangen af 2010 var 14.131.467.

Der var 120.528 nye indskrevne børn i Kirken, og 272.814 nyomvendte blev døbt i 2010.

Antallet af fuldtidsmissionærer, der tjente ved årets udgang, var 52.225.

Antallet af kirketjenestemissionærer, der tjener, var 20.813, hvoraf mange bor hjemme. De er kaldet til at støtte en lang række kirkefunktioner.

Fire templer blev indviet i løbet af året: Templet i Vancouver i British Columbia i Canada, templet i Gila Valley i Arizona i USA, templet i Cebu City i Filippinerne og templet i Kijev i Ukraine.

Templet i Laie i Hawaii i USA blev genindviet i 2010.

Det samlede antal templer i hele verden, der var åbne, var 134.

Tidligere kirkeledere og andre fremtrædende kirkemedlemmer, som er gået bort siden aprilkonferencen sidste år

Ældsterne W. Grant Bangerter, Adney Y. Komatsu, Hans B. Ringger, LeGrand R. Curtis, Richard P. Lindsay, Donald L. Staheli og Richard B. Wirthlin, tidligere medlemmer af De Halvfjerds’ Kvorummer; Barbara B. Smith, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen; Ruth H. Funk, tidligere hovedpræsident for Unge Piger; Norma Jane B. Smith, tidligere rådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab; Helen Fyans, enke efter ældste J. Thomas Fyans, emeritus-generalautoritet; Arnold D. Friberg, kunstner og illustratør; og J. Elliot Cameron, tidligere kommissær for Kirkens Uddannelse.