Vi taler om Kristus
Et svar på hvert eneste: »Hvad nu hvis?«
»Og [Jesus] skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme« (Alma 7:11).
For en del år siden gled min scooter væk under mig, og jeg væltede midt på vejen. Næsten øjeblikkeligt blev jeg ramt af et andet køretøj – et stort køretøj – og blev slæbt hen ad vejen. De, der anmeldte ulykken, sagde, at det var en dødsulykke.
Da ambulancefolkene opdagede, at jeg stadig var i live, kørte de mig med fuld udrykning på hospitalet, hvor jeg gennem de næste mange dage blev opereret flere gange. Mens jeg lå i respirator og var bevidstløs, lagde min far og andre hænderne på mig og velsignede mig ved præstedømmets kraft. Fra det øjeblik forløb helingsprocessen mirakuløst. Men vigtigere end det, der rent fysisk skete med mig, var det, som skete åndeligt.
Den oplevelse åbnede mit hjerte for Frelserens indflydelse. En uge efter ulykken kom jeg atter til bevidsthed og erfarede, hvad der var sket. Jeg indså, at Herren havde beskyttet mig og havde gjort det muligt for mig at forblive hos min kone og mine børn her på jorden. Jeg oplevede, at Gud ikke havde svigtet mig, men trøstet mig. Snarere end at føle mig traumatiseret og overvældet af den genoptræning, som ventede, følte jeg en indre fred.
I de dage, der fulgte, nåede min kærlighed til min himmelske Fader og Jesus Kristus nye højder, og mit ønske om at forblive trofast hele livet blev styrket. Jeg så Herrens kærlighed i de gode mennesker, som jeg mødte. Og jeg så, at min himmelske Fader hørte og besvarede de bønner og den faste, som mennesker fra mange trossamfund frembar på mine vegne.
Når jeg har fortalt denne historie til andre, har der altid været en endeløs række af »hvad nu hvis«-spørgsmål. »Hvad nu, hvis du var død?« »Hvad nu, hvis du aldrig var blevet i stand til at gå igen?« »Hvad nu, hvis du havde døjet med svære smerter resten af livet?« Det forbløffende er, at forsoningen rummer et svar på hvert eneste: »Hvad nu hvis«.
Takket være forsoningen opstår jeg, og enhver fysisk skavank eller smerte fjernes. Min hustru, vore børn og jeg er beseglet som en evig familie. Det gør også forsoningen mulig. Hvis vi går fremad med tro på vor Frelser, når prøvelserne møder os her i livet, og holder ud til enden, sikrer forsoningen os en vej, som vi skal følge, og den giver os løftet om, at evigt liv venter os derude.
»Han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:12).
O, min Fader, af Simon Dewey