Kirkehistorie fra hele verden
Mexico
De første sidste dages hellige missionærer ankom til Mexico i 1875. De delte sig i to grupper. Den ene gruppe sendte uddrag af Mormons Bog på spansk til indflydelsesrige ledere i hele landet og underviste mange mennesker, men de opnåede ingen konvertitter. Den anden gruppe døbte Mexicos første fem medlemmer af Kirken i Hermosillo i Sonora. Fire år senere anmodede en af de ledere, Plotino C. Rhodakanaty fra Mexico City, der havde modtaget kirkelitteratur i 1875, om at blive døbt sammen med flere andre. I 1885 lå en spansk oversættelse af Mormons Bog klar.
I mange år oplevede landet politiske spændinger, men de tidlige medlemmer forblev trofaste. Kirkens første spansktalende stav, Mexico Stav, blev oprettet den 3. december 1961. Kirken stiftede flere skoler, blandt andet Benemérito de las Américas, der blev åbnet i Mexico City i 1963, og som stadig fungerer.
Det første tempel, der blev opført i Mexico, ligger i Mexico City og blev indviet i 1983. I 2000 var der indviet otte templer i Mexico.
I 2004 blev Mexico det første land uden for USA, der havde en million medlemmer.
Kirken i Mexico | |
---|---|
Medlemstal |
1.234.545 |
Missioner |
23 |
Stave |
221 |
Menigheder og grene |
2.009 |
Templer |
12 fungerende; yderligere et er bekendtgjort |