2012
De ti bud lærer mig at elske Gud og hans børn
September 2012


Få Primary hjem

De ti bud lærer mig at elske Gud og hans børn

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

Du har haft en travl dag! Din klassekammerat spurgte, om han måtte kopiere dine lektier. Du ville gerne være ærlig, så du sagde nej, men tilbød at hjælpe ham.

På vej hjem fra skole så du din nabo, der kæmpede med at samle en kurv med grøntsager op, som hun lige havde samlet fra sin have. Du ville gerne hjem, men du løb over og hjalp hende med at bære kurven indenfor.

Efter aftensmaden bad din far dig om at lave dine matematiklektier. Matematik er svært, og du havde ikke lyst til at lave dem, men du besluttede dig for at adlyde din far.

Du var træt, da du skulle i seng, men du knælede ned og takkede vor himmelske Fader for dine velsignelser.

Vidste du, at du fulgte de ti bud, da du traf alle disse gode valg? Efter israelitterne var flygtet fra Egypten, havde de brug for Herrens vejledning. Gennem profeten Moses gav Herren folket 10 vigtige bud, som de skulle følge for at leve et retfærdigt liv. De ti bud lærer os at respektere Gud, være ærlige, ære vore forældre, holde sabbatten hellig og være god mod vores næste. Disse regler er ligeså vigtige i dag, som de var for tusinder af år siden. Når vi følger Herrens befalinger, lærer vi at elske og respektere Gud og være venlige og kærlige mod dem omkring os.

Illustration: Scott Greer