Høsten skal nok komme
Familien Filipponi har lært, at høstens lov – både den fysiske og åndelige – kræver vedholdenhed, tålmodighed og bøn.
Det har aldrig været let for Oscar Filipponi og hans familie at leve af landbruget. Vind, tørke, sammenbrud af udstyr, et trægt marked og andre udfordringer synes til tider at sammensværge sig mod alle familiens anstrengelser.
»Hver dag her i chacraen – på vores jord – må vi søge inspiration og åbenbaring for at kunne leve af, hvad jorden frembringer,« siger Oscar, som driver landbrug på 40 ha i den nedre del af floddalen langs Chubut-floden, der ligger i provinsen Chubut i det sydlige Argentina. »Hver dag rummer sine udfordringer.«
En af familien Filipponis største udfordringer er, at de ikke altid ved, hvornår deres utrættelige anstrengelser vil bære frugt. De har dog lært, at hårdt arbejde og udholdenhed med tiden betaler sig.
»Belønningen for at dyrke jorden viser sig ikke dagligt eller ugentligt« forklarer Oscar. »Vi arbejder alle dage undtagen søndag – hver eneste uge, hver eneste måned – uden nødvendigvis at se et pengeresultat, så vi er nødt til at have nogle økonomiske planer på plads. Sommetider tager det måneder eller endda et år, før vi kan nyde frugten af vores arbejde. Vi skal altid huske på, at det arbejde, vi lægger for dagen nu, gør, at vi kan høste senere.«
Med sin hustru Liliana og to af deres børn, Daniel og María Céleste, dyrker Oscar lucerne og opdrætter kvæg.
»Sommetider har vi penge, andre gange har vi ikke, fordi det hele går til at drive gården,« siger han. »Sommetider bryder vores maskiner sammen. Sommetider kan vi ikke få solgt vores dyr, når de er rede til at blive solgt. Men hvis vi overvejer og beder, forbliver tålmodige og holder fast i håbet, så viser en løsning sig inden for en dag eller to. En eller anden kommer forbi og spørger: ›Che,1 har du nogle dyr til salg?‹ Tingene lykkes, og vi går fremad. Det at dyrke jorden er vanskeligt, men vi er blevet holdt oppe i vores daglige anstrengelser.«
Pejlemærker
Daniel fortæller, at dyrkningen af jorden giver ham mulighed for at reflektere over velsignelser og udfordringer ud fra et evangelisk perspektiv hver dag. »Det er en velsignelse at tale med Herren og være opmærksom på Åndens påvirkning uden forstyrrelser fra larm, musik eller reklamer,« siger han om dyrkningen af jorden.
»Det er let at være medlem af Kirken, når man bor et sted som dette omgivet af ens kære og naturen,« tilføjer Liliana. »Det hjælper mig til at huske, at vi er afhængige af Herren, og at alt, hvad vi har, kommer takket være ham. Næsten alt det, vi foretager os her, reflekterer forskellige evangeliske principper. Oscar kommer altid ind i huset med en tanke omkring landbrug eller det at arbejde med dyrene.«
Når Oscar for eksempel pløjer marken, udvælger han et pejlemærke såsom et træ eller en stor sten i det fjerne, som kan hjælpe ham til at pløje en lige række. »Det betyder ikke noget, at der er hindringer på hans vej,« siger Liliana. »Han kan ikke vige fra sin kurs, fordi han vil have, at rækkerne skal være lige.«
Oscar tilføjer: »Hvis jeg ser mig tilbage for at tjekke rækken, så går jeg ud af kurs. Så jeg koncentrerer mig om mit referencepunkt og går fremad.«
Som i chacraen, siger han, således er det også i Kirken. »For at blive på rette kurs i vores liv, så må vi se hen til Herren, læse i skrifterne og holde befalingerne. Hvis vi lader os distrahere, så misser vi vores pejlemærke og vores sti bliver skæv.«
En åndelig høst
Familien Filipponi kommer i en gren i Kirken i nærheden af Gaiman. I denne by med 6000 indbyggere, der blev grundlagt af walisiske immigranter i 1870’erne, har grenens medlemmer rig mulighed for at lade deres lys skinne. »Vi må vise vores bedste side hver dag, for folk er altid på udkig,« siger Liliana.
At få folk interesserede i evangeliet kan være en langsom proces. Som med høstens fysiske lov, kræver høstens åndelige lov også tålmodighed. Men som følge af familiens konsekvente efterlevelse af evangeliets principper, er folk blevet bekendt med og respekterer de sidste dages helliges standarder.
Da Oscar tidligere var offentligt ansat, afslog han konstant tilbud om kaffe, te og alkohol. »Efter et par år,« fortæller han, »blev kollegerne betænksomme og støttende og spurgte i stedet: ›Hvilken sodavand vil du have?‹ Sommetider blev de endda interesserede i Kirken. Det er høsten.«
Den åndelige høst af læring og efterlevelse af evangeliske principper har været særlig frugtbar i selve familien.
Høsten er kommet i form af velsignelser fra Oscars tjeneste som patriark for Trelew Nordlige Stav i Argentina, fra Lilianas tjeneste som grenens hjælpeforeningspræsident og fra anden tjeneste i en lang række andre kaldelser, som familien har haft gennem årene.
Høsten er kommet ved at holde sabbatsdagen hellig og ved at efterleve tiendeloven. »Himlens sluser åbner sig virkelig – hvis ikke med det samme, så gennem en proces af fortsat lydighed,« siger Oscar.
Høsten er kommet i form af alle Filipponi-børnenes færdiggørelse af gymnasiet og alle fire sønners tjeneste som fuldtidsmissionærer. Deres uddannelse samt mission har givet dem job og lederskabsmuligheder, som de sandsynligvis ikke ellers ville have fået.
Høsten er kommet i form af spørgsmål fra María Célestes jævnaldrende, der gerne vil vide mere om hendes brødres tjeneste som fuldtidsmissionærer, hendes religiøse overbevisning, og hvorfor hun undgår fester, der starter sent lørdag aften.
Og høsten er kommet i form af Åndens hvisken og beroligende påvirkning, som hjalp familien med at undgå en tragedie en sen nat, hvor de troede, der blev begået indbrud i deres hjem. Daniel blev vækket af en lyd og forberedte sig på at forsvare hjemmet, men den formodede røver viste sig at være en nabo, der kom efter hjælp, da hans bil var brudt sammen.
»Jeg indså, at Ånden havde beroliget mig, så vi kunne løse situationen uden at overreagere,« siger Daniel. »Vi bad og takkede Herren for, at der ikke var sket noget slemt.«
Når vi virkelig giver os selv til Gud, siger familien Filipponi, velsigner han os med vores behov, og vi bliver redskaber i hans hænder. Det er en proces, der kræver vedholdenhed, tålmodighed og bøn. Det kræver også stor tro og meget arbejde. Men høsten vil komme til Herrens tid.
Foto af familien: Michael R. Morris