Spørg mormonen
Kari Koponen, Uusimaa, Finland
I Finland kræves der 6-12 måneders værnepligt af alle unge mænd over 18 år. Da jeg var begyndt på min militærtjeneste, opdagede jeg, at mange af mine militærkammeraters meninger og holdninger stred imod mine principper. Af denne årsag besluttede jeg mig for at holde mig tæt på Ånden ved at bede mindst to gange dagligt og læse i skrifterne.
Til at begynde med var jeg nervøs, for jeg vidste ikke, hvordan mine kammerater ville reagere, men det så ikke ud til at påvirke dem, så jeg faldt til ro. Efter et stykke tid spurgte mine sovekammerater mig, hvad det var jeg læste. »Mormons Bog,« svarede jeg straks. Deres næste spørgsmål var, om jeg var sidste dages hellig. Det bekræftede jeg, og i et stykke tid lod de sagen ligge.
Med tiden begyndte mine militærkammerater at spørge ind til Mormons Bog – dens oprindelse, dens indhold og så videre. Senere vekslede deres spørgsmål mellem alt fra formålet med livet til Kirkens principper. Min religion blev en naturlig del af vore samtaler, og det dukkede op i næsten enhver situation.
En kammerat fra en tilstødende køje spurgte, om han måtte læse min Mormons Bog. Jeg sagde selvfølgelig ja. Ved en anden begivenhed, fortalte en kammerat mig, efter han havde været til en vens begravelse, at begravelsen havde givet ham mange spørgsmål angående livet og dets formål. Han spurgte mig, hvad Kirken troede på angående dette. Vi havde en lang samtale om formålet med livet, forsoningen, skabelsen og andre evangeliske emner. Derefter begyndte andre kammerater at blive interesserede i Kirkens lærdomme og standarder.
Resten af vores tid sammen havde vi mange samtaler, der altid synes at dreje ind på Kirkens lære. Mine kammerater navngav disse samtaler »Spørg mormonen«-møder. Efter vi havde bestået vores træning, fortalte en kammerat mig senere, at han havde besluttet at holde op med at bande.
I min tid i militæret opdagede jeg, at jo mere åben jeg var omkring mit medlemskab af Kirken, og jo mere trofast jeg efterlevede evangeliske lærdomme, jo mere åbne var folk over for mig, og jo flere muligheder fik jeg for at fortælle om evangeliet.
Jeg er taknemlig for de velsignelser og de muligheder, som jeg fik for at tale om evangeliet under min militærtjeneste. Jeg vidner om, at hvis vi frimodigt står ved vore værdier, så bliver vi velsignet med muligheder for at missionere. Og hvis vi lader evangeliets lys skinne frit i vores liv, kan vi beskytte os selv fra mørke og have en positiv indflydelse på verden omkring os.