Han gav mig fred
Carson Howell, Utah, USA
Min bror Brady var i praktik i flådens efterretningstjeneste i US Pentagon, da angrebene den 11. september 2001 fandt sted. På det tidspunkt arbejdede jeg i Idaho i USA, og da jeg den morgen så nyhederne om, hvad der var sket, gav jeg min chef besked om, at jeg ikke kom på arbejde de næste par dage.
Vi var nogle få fra min familie, der mødtes i Washington, D.C, i en hotelsal, som embedsmænd fra regeringen havde gjort til orienteringslokale, hvor de kunne opdatere familierne om den igangværende redningsindsats. Vi ventede i flere dage for at få at vide, om Brady var blandt ofrene. Stemningen på stedet var præget af uoverstigelig sorg og håbløshed. Vores familie fandt sammen og bad om, at hvad der end skete, så måtte vi ikke miste troen.
Næsten en uge efter angrebene, den 17. september, fik vi bekræftelse på, at Brady var død.
Jeg mindes ikke at have spurgt: »Hvorfor mig?« Men jeg spurgte bestemt: »Hvorfor ham?« Fra jeg var barn havde jeg elsket og beundret Brady og ønsket at være ligesom ham. Jeg tænkte også: »Hvorfor nu?« Brady havde i flere uger planlagt en tur til Idaho for at være sammen med familien. Han skulle have været kommet torsdag den 13. september, kun to dage efter at han omkom.
Den første aften tilbage på arbejde i Idaho, åbnede jeg min arbejdsmail, som jeg ikke havde åbnet siden den 10. september. I min indbakke lå der en besked fra Brady. Han havde sendt den tirsdag morgen, kort tid inden angrebene. I mailen talte han om, at vi skulle mødes og alle de spændende ting, vi havde planlagt. Da han sluttede mailen, afsluttede han med ordet: »Fred.«
Sådan afsluttede Brady normalt ikke sine mails, men jeg så det som Herrens milde barmhjertighed, at han havde afsluttet på den måde. Jeg tror ikke, at Brady vidste, hvad der skulle til at ske, men jeg elsker at hans sidste ord – hans allersidste ord – til mig var fred.
Selv nu, mere end ti år efter, så læser jeg af og til den mail. Hver gang jeg gør det, så bliver jeg mindet om, at det er gennem evangeliet, at vi finder den fred, Frelseren lovede: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).
Jeg savner selvfølgelig stadig Brady, men takket være evangeliet, så har jeg ikke mistet min tro over denne prøvelse. Gennem Frelserens hjælp har jeg været i stand til at kunne gå fremad i håb og med fred.