Særlige behov og ydet tjeneste

Gennemgå bønsomt dette materiale og drøft det med de søstre, I besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke jeres søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af jeres eget liv.

Tro, Familie, Tjeneste

»Andres behov er til stede overalt,« sagde præsident Thomas S. Monson, »og vi kan alle gøre noget for at hjælpe en anden … Medmindre vi mister os selv i at tjene andre, så er der ikke meget formål ved vores eget liv.«¹

Som besøgslærere kan vi oprigtigt komme til at lære at kende og elske hver søster, som vi besøger. At tjene dem, vi besøger, vil komme naturligt af den kærlighed, vi har til dem (se Joh 13:34-35).

Hvordan kan vi lære vore søstres åndelige og timelige behov at kende, så vi kan hjælpe, når det er nødvendigt? Som besøgslærere er vi berettiget til at modtage inspiration, når vi beder angående dem, vi besøger.

Det er også vigtigt at opretholde regelmæssig kontakt til vore søstre. Personlige besøg, telefonopkald, en opmuntrende hilsen, e-mail, at sidde med hende, en oprigtig kompliment, at række ud til hende i kirken, hjælpe hende i tider med sygdom eller behov og anden tjeneste, hjælper os til at våge over og styrke hinanden.²

Besøgslærere bliver bedt om at rapportere om søstrenes velbefindende, særlige behov og om den tjeneste, der er blevet dem givet. Disse rapporteringer og vores tjeneste til vore søstre, hjælper os med at handle som Kristi disciple.³

Fra skrifterne

Joh 10:14-16; 3 Ne 17:7, 9; Moro 6:3-4

Fra vores historie

Det centrale ved besøgsundervisning har altid været at tjene hinanden. Gennem fortsat tjeneste bringer vi venlighed og venskab, der rækker ud over de månedlige besøg. Det er vores omsorg, der betyder noget.

»Mit ønske er at bønfalde søstrene om at holde op med at bekymre sig om en telefonopringning eller et besøg i kvartalet eller om måneden,« sagde Mary Ellen Smoot, Hjælpeforeningens 13. hovedpræsident. Hun bad os i stedet om »at koncentrere os om at nære følsomme sjæle.«⁴

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede: »Det er livsvigtigt, at vi tjener hinanden i riget.« Han anerkendte dog, at ikke al tjeneste behøver at være heltemodigt. »Meget ofte består vore tjenestegerninger af ganske enkle opmuntringer eller af at give … hjælp med hverdagsagtige opgaver,« sagde han, »men vidunderlige konsekvenser kan komme … af små, men bevidste gerninger!«⁵

Fotoillustration: Matthew Reier