Til styrke for de unge
Brug handlefriheden fornuftigt
En af de vigtigste sandheder, vi kan lære i vores ungdom, er, at sand frihed og varig lykke kommer ved at bruge vores handlefrihed til at holde Guds befalinger.1 På s. 52-53 i dette nummer understreger ældste Shayne M. Bowen fra De Halvfjerds dette princip.
»I har potentialet til at modtage alt det, som Faderen har. Valget er jeres,« fortæller han de unge.
I en verden fyldt med ondskab og fare spiller forældre en afgørende rolle i at forberede deres børn til at træffe rette valg og overvinde fristelse. Faktisk har Herren givet os den formaning at »opdrage [vore] børn i lys og sandhed« (L&P 93:40).
Kirken har stillet ressourcer til rådighed til forældre, der kan hjælpe deres børn med at lære og efterleve denne standard. Følgende forslag kan vise sig at være en hjælp:
Forslag til undervisningen af unge
-
Læs afsnittet om handlefrihed og ansvarlighed i Til styrke for de unge sammen med jeres teenager. Dette giver jer mulighed for at drøfte standarden og svare på de spørgsmål, som jeres søn eller datter måtte have.
-
Læs ældste Bowens artikel i ungdomsafsnittet i dette nummer. Overvej at bruge historien om at fodre den rette ulv til at hjælpe jeres teenager med at forstå vigtigheden af at træffe gode beslutninger.
-
Besøg youth.lds.org og vælg »For the Strength of Youth« under »Youth Menu«, og vælg derefter »Agency and Accountability«. Der finder I skriftstedshenvisninger, videoer, spørgsmål og svar og artikler.
-
Overvej at holde en familieaften eller familielektion om vigtigheden af at være modig og stå for det, vi tror på.2
Forslag til undervisning af børn
-
Denne måneds Få Primary hjem handler om at vælge at holde befalingerne (se s. 64-65 i dette nummer). Læs historien sammen som familie og bed jeres barn om at lægge mærke til antallet af gode beslutninger, der bliver truffet i historien. Forklar, at vor himmelske Fader giver os mulighed for at træffe beslutninger, så vi kan lære og udvikle os. Fortæl om nogle af de ting, I har lært ved at træffe beslutninger.
-
Fuldfør VDR-aktiviteten i Få Primary hjem. Tal da om konsekvenserne ved at træffe gode beslutninger. Bær jeres vidnesbyrd om velsignelserne, som I har modtaget ved at træffe rette beslutninger.
-
Se yderligere forslag til undervisning i handlefrihed og ansvarlighed i januar-afsnittet i Oplæg til fællestid år 2012 (på nettet på lds.org/callings/primary/sharing-time-2012).