De talte til os
I er verdenslys
Når vi tager del i missionering, kan vi hente inspiration fra Frelserens, Almas og Joseph Smiths eksempel.
Hjemvendte missionærer taler altid om deres tjeneste, som de bedste år i deres liv. Hvorfor egentlig det?
Måske er det glæden ved at se en anden sjæl komme til Frelseren (se L&P 18:15). Måske har det noget at gøre med det bånd, de føler, de har til undersøgere, nyomvendte, medlemmer, kammerater og missionspræsidenter. Jeg tror, at det er del af forklaringen, men jeg tro også, at det har noget at gøre med Kristi lys, som de føler – og det lys, de deler i form af tjeneste og vidnesbyrd.
Vi ved, at Frelseren beskrev sig selv som verdens lys (se Joh 9:5; 12:46). Men i Bjergprædiken sagde han det samme om dem, der fulgte ham:
»I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene« ( Matt 5:14-16).
At vise vores lys – er at afspejle Frelserens lys (se 3 Nefi 18:24) – det er noget vi alle kan gøre hele livet, og det er noget, vi bør begynde på, mens vi er unge. Når vi tager del i formelle missionæropgaver og livslang missionering, så kan vi se til tre personer, der efter min mening bedst eksemplificerer denne tjeneste: Alma, profeten Joseph Smith og Frelseren. De har alle tre haft stor indflydelse på min forståelse af vigtigheden af missionering – af at vise Frelserens lys for verden.
Alma: At være ydmyg
Almas lære var medvirkende til mit ønske om at tage på mission. Selv om min bedstemor sørgede for, at jeg blev døbt, da jeg var otte år, så kom jeg sjældent i kirke i min ungdom. Da jeg tilfældigt mødte missionærerne som ung voksen, begyndte jeg at tænke på Kirken, og jeg begyndte så at studere skrifterne. Almas diskussion om det at blive tvunget til at være ydmyg kontra det at vælge at være ydmyg fangede min opmærksomhed (se Alma 32:13-15). Jeg følte mig utilstrækkelig på grund af min mangelfuldhed, men jeg overvejede det seriøst – en beslutning om at tage på mission ville kræve en væsentlig ændring. Jeg havde allerede en karriere og min egen virksomhed, og jeg ønskede at gifte mig med min kæreste (som nu er min hustru). Kunne jeg opgive alt det for at tjene Herren?
Jeg tog hen et afsides sted og tog mig tid – rigtig god tid – til at bede og samtale med min himmelske Fader. Ved at være ydmyg indså jeg, at vor himmelske Fader ønskede, at jeg skulle tjene. Jeg besluttede mig for at følge hans ord og ved at gøre dette, opdagede jeg sandheden i Almas løfte: »Jo, den, der oprigtigt ydmyger sig og omvender sig fra sine synder og holder ud til enden, han skal blive velsignet – ja, meget mere velsignet end de, der bliver nødt til at være ydmyge« (Alma 32:15).
Selv om jeg var godt over 26 år, gik jeg til min biskop, som hjalp mig med at forberede mig. Jeg indsendte mine missionspapirer og ventede i flere måneder. Endelig fik jeg et kald, der fortalte mig, at jeg ikke var kvalificeret til at tjene en fuldtidsmission, men at jeg kunne tjene i informationstjenesten, det område jeg allerede arbejdede i. Det var en spændende tid. Jeg blev oplært og deltog i diskussioner i medierne, kort tid efter at Kirken i Mexico blev officielt anerkendt af den mexicanske regering. Jeg hjalp stave med at oplære specialister inden for informationstjenesten og fik skabt kontakter til statens embedsmænd. Denne mulighed for at tjene velsignede mig på flere måder, end jeg kan beskrive, og på måder, jeg aldrig havde forventet. Det har til evig tid haft stor betydning på mange områder af mit liv.
Jeres mission vil uden tvivl være den vigtigste ting, der kan berede jer til resten af livet. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) lovede kommende missionærer: »Den tid, I tilbringer i missionsmarken, hvis de år er tilbragt med hengiven tjeneste, vil give et større udbytte end alle andre toårsperioder i jeres liv … Hvis I tjener trofast og godt på jeres mission, vil I blive en bedre ægtefælle, en bedre far, en bedre studerende og en bedre medarbejder.«1 Hvis I ikke er over alderen for at kunne tjene en fuldtidsmission, så forbered jer nu på at tjene. De ofre, I yder, vil blive langt overgået af de velsignelser, I vil modtage.
Jeg ved, at der kan komme udfordringer, når I overvejer at tage på mission. Modstanderen gør alt, hvad han kan for at forhindre Herrens værk i at gå fremad. Hvis nogen af jer er usikre på, om I skal tage på mission, så opfordrer jeg jer til at være ydmyge, knæle ned og adspørge vor himmelske Fader. Han gjorde sin vilje kendt for mig, og jeg ved, at han vil gør det samme for jer.
Joseph Smith: Få et evigt perspektiv
Fra Joseph Smith har jeg lært at fokusere på det evige perspektiv, så øges ens evner til at være en Herrens tjener. Jeg har tit undret mig over, hvordan han var i stand til at udholde det hele – især prøvelserne og forfølgelserne. Men jeg indså, at fordi Joseph så bag sløret, vidste han, at denne dødelige tilstand blot er en lille del af vores evige rejse. Jeg undrede mig over, hvad der mon kunne ske med mig, hvis jeg forstod det, som han forstod, og mens jeg grundede over det, indså jeg, at når vi fokuserer på her og nu, så er vores syn begrænset. Når vi bibeholder et evigt perspektiv, så forstår vi, hvor vigtigt det er, at vi forpligter os til at hjælpe andre, frelse andre og bære vidnesbyrd om de sandheder, vi kender.
Hvis vi, som Joseph gjorde, ville fokusere ud fra et evigt perspektiv, hvor meget mere villige og ivrige ville vi da ikke være i dagligdagen for at tale med andre om evangeliet? At vise vores lys – ved at afspejle Frelserens lys – behøver ikke at begrænse sig til formelle missionsopgaver. Når vi er åbne og modtagelige, kan vi videregive Kristi lys til dem omkring os, vise hvem vi er som medlemmer af Kirken, og hvad vi tror på. Når vi bevæger os fra sted til sted igennem livet og har med mange forskellige mennesker at gøre, så opmuntrer jeg til, at vi lærer vore naboer såvel som klassekammerater og kolleger af anden trosretning at kende. Følg ældste M. Russell Ballards instruktioner om at fortælle om evangeliet på nettet, herunder gennem sociale mediers hjemmesider, blog og hjemmesider, hvor man udveksler videoer.2
Selv om vi kan undervise andre i evangeliet gennem formelle lektioner, så skal der ofte ikke mere til end et retfærdigt eksempel og en villighed til at tilkendegive vores vidnesbyrd gennem vores livsførelse, for at en eller anden antager evangeliet. Når man lever værdigt til at have Ånden hos sig og lader sit lys skinne, så vil folk se »jeres gode gerninger og prise jeres fader, som er i himlene« (Matt 5:16).
Frelseren: At koncentrere sig om andre
Og endelig, Frelseren, som er vores eksempel i alle ting, lærte mig ikke at bekymre mig så meget om mig selv, men at koncentrere mig om andres frelse. Hele hans liv drejede sig om andre. Når vi overvejer at fortælle mennesker med anden tro om evangeliet, så er vi sommetider bange for, hvad de vil tro om os, eller hvordan de vil reagere. Når vi overvejer en fuldtidsmission, så bekymrer vi os for meget om indkomst, uddannelse eller venskaber – som alle er gode og vigtige ting, men som stadig kan vente. Frelseren selv havde »ikke et sted at hvile sit hoved« (Matt 8:20). Han sagde til sine disciple: »… søg først Guds rige … så skal alt det andet gives jer i tilgift« (Matt 6:33).
Det samme gælder for os. Når vi søger at følge og afspejle verdens lys, så vil velsignelserne komme til verden og i sidste instans til os som enkeltpersoner. Må vi alle søge ikke at skjule det lys, men vise det frem hele livet.
Fotoillustration: Matthew Reier; Kristus og den samaritanske kvinde, af Carl Bloch, med tilladelse fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød, må ikke kopieres; Alma den yngre vejleder sin søn, af Darrell Thomas © IRI; Joseph Smith i Liberty fængslet, af Greg K. Olsen, må ikke kopieres.
Til venstre: Fotoillustrationer: Christina Smith og Matthew Reier © IRI; til højre: Fotoillustrationer: Chris Wills © IRI; foto af præsident Monson: Craig Dimond © IRI