Velsignet ved et godt eksempel
Ligesom mine venner havde en indflydelse på mit liv, så kan I bringe evangeliets lys til jeres venner gennem måden, I lever jeres liv på.
Jeg besøgte for nylig en ven, jeg kender fra high school. Vi talte om, hvor vi mødtes første gang, om glæden, der kommer af at efterleve evangeliet, og om den indflydelse, som venner kan have på vores liv. Faktisk var det på grund af min vens gode eksempel, at jeg tilsluttede mig Kirken.
Jeg var ti år, da jeg kom til USA fra Samoa. Min far ønskede, at hans børn skulle have bedre uddannelsesmuligheder end han selv havde haft. Jeg boede hos en tante og onkel i Seattle i Washington. Som 14-årig flyttede jeg til Californien. Min bedstemor, som jeg boede hos, var tempeltjener i templet i Los Angeles i Californien, men jeg var ikke medlem af Kirken.
I løbet af mit juniorår i high school blev jeg involveret i elevrådet og lagde mærke til forskellige personer i elevrådet, der skilte sig ud fra de andre. De viste respekt over for andre, var rene i sprog og påklædning og havde en værdighed og et lys ved sig, som fangede min opmærksomhed. Vi blev venner, og de inviterede mig med til aktivitetsaften i Unge Mænd og Unge Piger. Jeg syntes om hyggen, de sunde aktiviteter og Ånden, som jeg følte der, så jeg begyndte at komme regelmæssigt. Kun få uger senere præsenterede mine venner mig for missionærerne og Mormons Bog. Jeg blev døbt kort tid efter og påbegyndte et livslangt studium af Mormons Bog.
Mine venner fulgte rådet, der findes i 1 Tim 4:12: »Vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.« Ligesom mine venner, så kan vi have en god indflydelse på andre gennem den måde, vi efterlever evangeliet på i vores daglige handlinger. Når vi lever på en måde, der afspejler vore standarder og overbevisninger, så vil de, der er rede til at modtage evangeliet, lægge mærke til det og ønske at vide mere.
Husk fx beretningen om Alma i Mormons Bog. Alma levede et behageligt liv som en af kong Noas præster. Da Abinadi bar sit vidnesbyrd, troede Alma på ham, og trods den fare han udsatte sig selv for, nedskrev han Abinadis ord og underviste andre om Frelseren (se Mosi 17:2-4).
»Og det skete efter mange dage, at der var samlet et temmelig stort antal ved stedet Mormon for at høre Almas ord. Ja, alle, der troede på hans ord, var samlet for at høre ham. Og han underviste dem og prædikede omvendelse og forløsning og tro på Herren for dem« (Mosi 18:7; se også vers 1-6).
Da Alma den yngre senere skabte problemer for Kirken, besvarede en engel Almas bøn: »Herren har hørt sit folks bønner og også sin tjener Almas, din fars, bønner; for han har med megen tro bedt for dig om, at du måtte blive bragt til kundskab om sandheden« (Mosi 27:14). Alma den yngre og hans venner omvendte sig, blev store missionærer og berørte mange tusinders liv ved deres gode eksempel.
»Og således var de redskaber i Guds hænder til at bringe mange kundskab om sandheden, ja, til kundskab om deres forløser.
Og hvor velsignede er de ikke! For de forkyndte fred; de forkyndte gode tidender om godt; og de kundgjorde for folket, at Herren regerer (Mosi 27:36-37).
Mine venner var også gode eksempler for mig, da de valgte at tage på mission. På trods af modstand besluttede jeg mig også for at tage på mission. Den beslutning har formet resten af mit liv. Da jeg tjente i Samoa Apia-missionen, bar missionærerne meget af præstedømmets ledelsesansvar, og jeg kunne se, at Kirken på øerne havde brug for at blive styrket. Jeg satte mig for at gøre min del – efter jeg havde afsluttet min mission og min uddannelse, ville jeg vende tilbage til Samoa.
Efter færdiggørelsen af college, flyttede min hustru og jeg til Samoa, hvor vi opdragede vore børn og arbejdede for at styrke Kirken og samfundet. Min fader, der ikke var medlem af Kirken, var aktivt involveret i lokale forretninger og samfundsanliggender. Hans motto var: »Hvis det er værd at gøre, så er det værd at gøre det rigtigt.« Da mine søskende og jeg fandt evangeliet og efterlevede det efter bedste evne, lagde han mærke til den forandring til det gode, der fandt sted i vores liv. I 2000 overnattede præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) i min fars hjem på sin rejse hjem efter indvielsen af templet i Suva i Fiji. Under det besøg rørte Ånden min fars hjerte, og jeg var så privilegeret at få lov til at døbe ham, da han var 82 år. Han fandt stor glæde i evangeliet og var uden skam og modig til at dele det med andre i løbet af de sidste dage i hans liv.
Jeg kender vigtigheden af at være et forbillede for de troende og den glæde det bringer i vores og andres liv. På grund af mine venners gode eksempel og en profets kærlighed, er min familie og jeg blevet velsignet med den glæde, som evangeliet bringer.
Hver eneste dag påvirker vi andre gennem vore handlinger. Lad os sørge for at række ud til andre og fortælle sandheden af dette skriftsted, så det også må bringe glæde i deres liv: »Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
Til venstre: Abinadi står foran Kong Noa, af Arnold Friberg © IRI 1951; til højre: Alma døber i Mormons vande, af Arnold Friberg © IRI 1951
Illustrationer: Jerry Thompson, © IRI