Den mægtigste hær
Illustration: Scott Greer
Jeg planlagde at blive officer i militæret. Men da jeg tænkte over min fremtid, huskede jeg min mors spørgsmål: »Hvornår har du planlagt at tage på en fuldtidsmission?«
Lige siden jeg var dreng, var jeg fascineret af beretningerne om kirkeledere, der tjente i de væbnede styrker. Mange af dem havde været krigshelte og store eksempler på tapperhed og ydmyghed i deres hjemland. Deres oplevelser inspirerede mig til at søge ind til militæret i mit land.
Som 13-årig begyndte jeg på en skole, der var kendt for dens strikte disciplin og træning rettet mod hæren. Jeg havde et krævende skema. Når dagen var forbi, var jeg ofte så udmattet, at mit skriftstudium og seminardeltagelse syntes uoverkommeligt.
Efter mit andet skoleår havde jeg lagt planer for mit liv: Når jeg afsluttede skolen som 18-årig, ville jeg straks begynde på officersskolen og afslutte fire år senere som officer i Guatemalas hær. Alle mine ønsker og drømme syntes at gå i opfyldelse.
En dag fortalte jeg min mor om mine planer, og hun spurgte: »Hvornår har du planlagt at tjene en fuldtidsmission?« Fra den dag blev hendes spørgsmål hængende i mit sind, hver eneste gang jeg tænkte på min fremtid.
Jeg havde stadig et strengt program, men jeg begyndte at vise mere interesse for min åndelige træning. Jeg begyndte at deltage i seminar, tog ud med fuldtidsmissionærerne og tog del i Kirkens aktiviteter. Jeg fulgte også min brors råd, der tjente som fuldtidsmissionær, om at læse Mormons Bog.
Da jeg blev uddannet til faldskærmssoldat, bød hver dag på intens træning. Vi nærmest kravlede tilbage til vores kaserne, men jeg fandt altid styrke til at læse i Mormons Bog. Det styrkede min ånd at læse dagligt i skriften, og det hjalp mig med at fortsætte min træning.
En aften samledes en del af mine venner sig omkring min køje og stillede spørgsmål om Mormons Bog og visdomsordet. Det var min mulighed for at være den bedste slags soldat – en, der forsvarer sandheden og bringer frihed gennem et fast og overbevisende vidnesbyrd om Mormons Bog.
Da jeg var 19 år, meldte jeg mig igen til hæren – Guds hær, den mægtigste hær af alle. Jeg havde det privilegium at stå side om side med Zions tapre ældster og søstre i bataljonen, der var missionen i Puebla i Mexico. Iført Guds rustning forkyndte vi evangeliet og kæmpede for frihed med mod og styrke.
Vi kæmper mod mørkets magter, men sejren tilhører Gud. Jeg ønsker fortsat at være en tapper soldat, der melder sig i vor Konges tjeneste. Vi har stærke våben: Mormons Bog, Helligånden og evangeliets fylde. Vi ledes til sejr af levende profeter. Hvis vi træner og forbereder os til vor Frelsers, Jesu Kristi, komme, vil han give os æreskroner i celestial herlighed.