Brødre, vi har et arbejde at udføre
Som bærere af præstedømmet har vi en afgørende rolle at spille i samfundet, i hjemmet og i Kirken.
Brødre, der er i de seneste år blevet sagt og skrevet meget om mænds og drenges udfordringer. En række bogtitler lyder fx Why There Are No Good Men Left (Hvorfor er der ingen gode mænd tilbage), The Demise of Guys (Fyrenes nedtur), The End of Men (Mænds endeligt), Why Boys Fail (Hvorfor drenge ikke slår til), og Manning Up (Mand jer op). Sjovt nok synes de fleste af disse bøger at være skrevet af kvinder. Under alle omstændigheder så er den røde tråd gennem disse analyser, at mænd og drenge i mange samfund i dag får modstridende og negative signaler om deres roller og værdi i samfundet.
Forfatteren til Manning Up karakteriserer det på denne måde: »Det har været en næsten universel regel i civilisationer, at hvor piger bliver kvinder ved blot at blive fysisk modne, så skal drenge bestå en prøve. De måtte demonstrere mod, fysisk dygtighed eller beherskelse af de nødvendige færdigheder. Målet var at bevise deres evne som beskytter af kvinder og børn; det var altid deres primære sociale rolle. Men i dag, hvor kvinder bevæger sig fremad i en avanceret økonomi, er ægtemænd og fædre som forsørgere nu et valg, og de karakteregenskaber, som mænd havde brug for for at spille deres rolle – sjælsstyrke, koldblodighed, mod, troskab – er forældede og tilmed lidt pinlige.«1
I deres iver efter at fremme muligheder for kvinder, noget vi støtter, så er der nogle, der rakker ned på mænd og deres bidrag. De synes at tænke på livet som en konkurrence mellem mænd og kvinder – at den ene må dominere den anden, og nu er det kvindernes tur. Nogle argumenterer for, at en karriere er alt, og at ægteskab og børn er, eller burde være, fuldstændigt valgfrit – så hvorfor behøver vi mænd?2 I alt for mange Hollywoodfilm, tv-serier og tilmed reklamer bliver mænd portrætteret som inkompetente, umodne og selvoptagede. Denne kulturelle fornedrelse af mænd har en skadelig effekt.
Det rapporteres fx fra USA, at »piger nu overgår drenge på ethvert niveau fra indskolingen til universitetet. I 8. klasse er det fx kun 20 procent af drengene, der kan skrive rimeligt og kun 24 procent kan læse. De unge mænds resultater i universiteternes optagelsesprøver var i 2011 de værste i 40 år. I henhold til National Center for Education Statistics (NCES – Det nationale center for uddannelsesstatistik) er der 30 procent større chance for, at drenge end piger dropper ud af gymnasiet … Prognoserne viser, at kvinder i 2016 får 60 procent af bachelorgraderne, 63 procent af magistergraderne og 54 procent af licentiatgraderne. To tredjedele af eleverne i specialundervisningen er drenge.«3
Nogle mænd og unge mænd har brugt de negative signaler som en undskyldning for at undgå ansvar og aldrig blive voksne. En universitetsprofessor bemærkede i en kommentar, der alt for ofte er meget rammende: »Mændene kommer ind i klassen med deres baseballkasket på bagvendt og med [tamme] undskyldninger som: ›Computeren åd mine opgaver.‹ Samtidig sidder kvinderne og tjekker deres kalendere og beder om anbefalinger til advokatkontorer.«4 En kvindelig filmkritiker udtrykte ret kynisk, at »det, vi kan regne med mænd til, hvis vi er heldige og vælger at have en partner, er netop kun det – en partner. En person, der står på sit eget område, samtidig med, at han respekterer, at vi står på vores.«5
Brødre, sådan må det ikke være hos os. Som bærere af præstedømmet har vi en afgørende rolle at spille i samfundet, i hjemmet og i Kirken. Men vi må være mænd, som kvinder kan stole på, som børn kan stole på, og som Gud kan stole på. I Kirken og i Guds rige i de sidste dage har vi ikke råd til at have drenge og mænd, der flyder med strømmen. Vi har ikke råd til unge mænd, der mangler selvdisciplin og kun lever for at blive underholdt. Vi har ikke råd til unge voksne mænd, der ingen vegne kommer i livet, som ikke gør noget alvorligt for at danne en familie og yde et virkeligt bidrag i denne verden. Vi har ikke råd til ægtemænd og fædre, som ikke bidrager med åndelig ledelse i hjemmet. Vi har ikke råd til at have nogen, der bærer og udøver det hellige præstedømme efter Guds Søns orden, som spilder deres kræfter på pornografi eller tilbringer deres liv i cyberspace (hvor de ironisk set er af verden, mens de ikke er i verden).
Brødre, vi har et arbejde at udføre.
Unge mænd, I er nødt til at klare jer godt i skolen og så fortsætte jeres uddannelse efter skolen. Nogle af jer kunne tænke sig at fortsætte på universitetet og få en karriere i erhvervslivet, i landbruget, i det offentlige eller andre erhverv. Nogle vil få succes med kunst, musik og undervisning. Andre vil vælge en karriere i militæret eller lære et fag. Igennem årene har jeg mødt en række håndværkere, der arbejdede med ombygninger og reparationer i mit hjem, og jeg har beundret disse mænds arbejdsindsats og færdigheder. Uanset hvad I vælger, så er det afgørende, at I bliver kompetente, så I kan forsørge en familie og yde et godt bidrag til jeres lokalsamfund og jeres land.
Jeg så for nylig en video, der viste dagligdagen for en 14-årig dreng i Indien ved navn Amar. Han står tidligt op og arbejder et sted før og et andet efter skolen, seks-en-halv dag om ugen. Hans indtægt udgør en væsentlig del af hans families eksistensgrundlag. Han skynder sig efter mørkets frembrud hjem på sin nedslidte cykel efter job nr. to og får på en eller anden måde plads til et par timers lektier, før han falder om på sit leje på gulvet mellem sovende søskende omkring kl. 23.00. Selv om jeg aldrig har mødt ham, så føler jeg mig stolt af ham for hans flid og mod. Han gør sit allerbedste med sine begrænsede ressourcer og muligheder, og han er en velsignelse for sin familie.
I voksne mænd – fædre, unge voksne, ledere, hjemmelærere – vær værdige forbilleder og hjælp den opvoksende generation af drenge med at blive mænd. Lær dem sociale færdigheder og andre færdigheder: Hvordan man deltager i en samtale, hvordan man lærer andre at kende og omgås dem, hvordan man opfører sig over for kvinder og piger, hvordan man tjener, hvordan man er aktiv og nyder fritid, hvordan man dyrker en hobby uden at blive afhængig, hvordan man retter fejl og træffer bedre valg.
Og til alle, der lytter med, hvor dette budskab måtte nå jer, siger jeg, som Jahve sagde til Josva: »Vær modig og stærk« (Jos 1:6). Fat mod og forbered jer, så godt som muligt, uagtet jeres situation. Forbered jer til at være en god ægtemand og far; forbered jer til at være gode og produktive medborgere; forbered jer til at tjene Herren, hvis præstedømme I bærer. Uanset, hvor I er, er jeres himmelske Fader opmærksom på jer. I er ikke alene, og I har præstedømmet og Helligåndsgaven.
Blandt de mange steder, hvor der er behov for jer, er et af de vigtigste jeres præstedømmekvorum. Vi har brug for kvorummer, der giver medlemmerne åndelig næring om søndagen, og som også tjener. Vi har brug for ledere af kvorummer, der fokuserer på at udføre Herrens værk og på at støtte kvorumsmedlemmer og deres familie.
Overvej missionering. Unge mænd, I har ingen tid at spilde. I kan ikke vente med at blive seriøse omkring forberedelse, til I bliver 17 eller 18 år. Det Aronske Præstedømmes kvorummer hjælper deres medlemmer med at forstå præstedømmets ed og pagt og blive parat til at blive ordineret til ældste; de kan hjælpe dem med at forstå og forberede sig til templets ordinancer; og de kan hjælpe dem til at blive rede til en vellykket mission. Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer og Hjælpeforeningen kan hjælpe forældre til at berede missionærer, der kender Mormons Bog, og som træder ud på marken fuldt forpligtede. Og i hver menighed og stav kan de samme kvorummer føre an i et effektivt samarbejde med de fuldtidsmissionærer, der tjener der.
Et tilsvarende arbejde, der primært hviler på præstedømmeskuldre, er Frelserens kald, der er gentaget af præsident Thomas S. Monson, om at redde dem, der er drevet bort fra evangeliet, eller som af en eller anden årsag er blevet misfornøjet. Vi har oplevet vidunderlig succes i denne indsats og også en fremragende indsats fra unge mænd. Et kvorum i Det Aronske Præstedømme i Rio Grande (spansktalende) Menighed i Albuquerque i New Mexico sad i råd sammen om, hvem de kunne bringe tilbage, og som gruppe gik de ud for at besøge hver enkelt. En sagde: »Da de kom til min dør, følte jeg mig betydningsfuld,« og en anden indrømmede: »Jeg er indvendig lykkelig over, at der faktisk er nogen, der ønsker, at jeg går i kirke; det får mig nu til at ønske at gå i kirke.« Da kvorumsmedlemmer inviterede en ung mand til at komme tilbage, bad de ham om at komme med dem på det næste besøg, og det gjorde han. De bad ham ikke blot om at komme i kirke; de gjorde ham straks til en del af kvorummet.
Et andet udfordrende, men stimulerende præstedømmearbejde er slægtshistorie og tempeltjeneste. Hold øje med et brev fra Det Første Præsidentskab, der snart kommer, som indeholder en fornyet opfordring og en højere prioritering af denne afgørende del af værket, som vi skal udføre.
Vore kvorummer danner også et broderskab med gensidig støtte. Præsident Gordon B. Hinckley har engang sagt: »Det bliver en vidunderlig dag, mine brødre – det bliver en dag, hvor Herrens formål vil opfyldes – når vore præstedømmekvorummer bliver et styrkende anker for enhver mand, der hører dertil; når enhver sådan mand virkelig vil være i stand til at sige: ›Jeg er medlem af et præstedømmekvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg er parat til at støtte mine brødre i alle deres behov, ligesom jeg er overbevist om, at de er rede til at støtte mig i mine … Når vi arbejder sammen, kan vi stå oprejst uden forlegenhed og uden frygt, uanset hvilken modvind vi måtte komme ud i, økonomisk, socialt eller åndeligt‹«6
Trods vores bedste indsats går alting ikke som planlagt, og en særlig »ulykkesvind«, der kan ramme en mand, er arbejdsløshed. I en tidlig pjece om Kirkens velfærd står der: »En mand uden arbejde er af særlig betydning for Kirken, fordi han, berøvet sin arv, som Job er prøvet – på sin integritet. Når dagene bliver til uger og måneder, ja, tilmed år med modgang, så bliver smerten dybere … Kirken kan ikke håbe på at frelse en mand om søndagen, hvis den i løbet af ugen er et ligegyldigt vidne til korsfæstelsen af hans sjæl.«7
I april 2009 fortalte Richard G. Edgley, tidligere rådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, beretningen om et eksemplarisk kvorum, der mobiliserede alle kræfter for at hjælpe et medlem, der havde mistet sit job.
»Phil’s Auto i Centerville i Utah er et bevis på, hvad præstedømmeledelse og et kvorum kan udrette. Phil var medlem af ældsternes kvorum og arbejdede som mekaniker på et lokalt bilværksted. Uheldigvis kom det værksted, hvor Phil arbejdede, ud for økonomiske vanskeligheder og måtte afskedige Phil. Han var ødelagt over den drejning, begivenhederne tog.
Da Phils biskop, Leon Olsen, hørte om hans jobtab, overvejede biskoppen og ældsternes kvorumspræsidentskab i bøn måder, hvorpå de kunne hjælpe Phil tilbage på fode. Han var trods alt et medlem af kvorummet, en bror, og han havde brug for hjælp. De fandt frem til, at Phil havde evnerne til at drive sin egen forretning. Et af kvorumsmedlemmerne tilbød sin gamle lade, som måske kunne bruges som et værksted. Andre kvorumsmedlemmer kunne hjælpe med at samle det nødvendige værktøj og udstyr til indretning af det nye værksted. Om ikke andet så kunne næsten alle i kvorummet hjælpe med at gøre rent i laden.
De fortalte Phil om deres idé, dernæst fortalte de om deres plan til medlemmerne i deres kvorum. Laden blev gjort ren og sat i stand, værktøj blev indsamlet og alt gjort i orden. Phil’s Auto blev en succes og flyttede til sidst til bedre og mere permanente lokaler – alt sammen fordi hans kvorumsbrødre tilbød ham hjælp i en krisetid.«8
Naturligvis gælder det stadig, som det er blevet gentaget af profeterne gennem årene: »Det vigtigste af Herrens arbejde, I nogensinde vil udføre, vil være inden for vores hjems vægge.«9 Vi har meget at gøre for at styrke ægteskabet i samfund, der i stigende grad bagatelliserer dets betydning og formål. Vi har meget at gøre for at undervise vore børn i »at bede og at vandre retskaffent for Herren« (L&P 68:28). Vores opgave er intet mindre end at hjælpe vore børn til at opleve den store forandring i hjertet eller omvendelse til Herren, der omtales så elegant i Mormons Bog (se Mosi 5:1–12; Alma 26). Sammen med Hjælpeforeningen kan præstedømmekvorummer opbygge forældre og ægteskaber, og kvorummer kan bidrage med præstedømmevelsignelser til familier, hvor der kun er en forælder.
Ja, brødre, vi har et arbejde at udføre. Tak for de ofre, I yder, og det gode, I gør. Bliv ved, og Herren vil hjælpe jer. Nogle gange ved I måske ikke helt, hvad I skal gøre eller sige – gå bare i gang. Begynd at gøre noget, og Herren lover, at »en dør til rige muligheder skal blive åbnet for [jer]« (L&P 118:3). Begynd at sige noget, og han lover: »Så skal I ikke blive beskæmmet for mennesker. For det skal blive givet jer i samme stund, ja, i samme øjeblik, hvad I skal sige« (L&P 100:5–6). Det er sandt, at vi på mange måder er almindelige og ufuldkomne, men vi har en fuldkommen Mester, der udførte en fuldkommen forsoning, og vi kan kalde på hans nåde og hans præstedømme. Når vi omvender os og renser vores sjæl, er vi lovet, at vi vil blive undervist og begavet med kraft fra det høje (se L&P 43:16).
Kirken og verden og kvinder råber efter mænd; mænd, som udvikler deres kapacitet og talenter, som er villige til at arbejde og yde ofre, som vil hjælpe andre med at opnå lykke og frelse. De råber: »Rejs jer, Guds mænd!«10 Må Gud hjælpe os til at gøre det. I Jesu Kristi navn. Amen.