Vær en mere kristen kristen
Dette er Kristi kald til enhver kristen i dag: »Vogt mine lam … Vogt mine får.«
Hvad vil det sige at være kristen?
En kristen tror på Herren Jesus Kristus, at han er Guds bogstavelige Søn, sendt af sin Fader for at lide for vore synder i den ultimative kærlighedshandling, vi kender som forsoningen.
En kristen tror på, at vi i kraft af Gud Faderens og hans Søns Jesu Kristi nåde kan omvende os, tilgive andre, holde befalingerne og arve evigt liv.
Ordet kristen betyder, at vi påtager os Kristi navn. Det gør vi ved at blive døbt og modtage Helligåndsgaven ved håndspålæggelse af dem, der har hans præstedømmemyndighed.
En kristen ved, at Guds profeter gennem tiderne altid har vidnet om Jesus Kristus. Den samme Jesus, ledsaget af vor himmelske Fader, viste sig for profeten Joseph Smith i året 1820 og gengav evangeliet og genoprettede organisationen som i hans oprindelige kirke.
Gennem skrifterne og Joseph Smiths vidnesbyrd ved vi, at Gud, vor himmelske Fader, har et herliggjort og fuldkomment legeme af kød og knogler. Jesus Kristus er hans enbårne Søn i kødet. Helligånden er en person af ånd, hvis gerning det er at vidne om Faderen og Sønnen. Guddommen består af tre adskilte og særskilte væsener, der er ét i formål.
Kan der med disse læresætninger som grundlaget for vores tro være nogen som helst tvivl eller ordstrid om, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er kristne? Alligevel står der for alle kristne et enkelt spørgsmål tilbage: Hvilken slags kristne er vi? Med andre ord: Hvordan klarer vi os i vores stræben efter at følge Kristus?
Tænk sammen med mig over de to kristne disciples oplevelse:
»Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere.
Han sagde til dem: ›Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.‹
De lod straks garnene være og fulgte ham.«1
Som kristne i dag har vi mulighed for at handle fluks, øjeblikkeligt og beslutsomt, ligesom Peter og Andreas gjorde: »De lod straks garnene være og fulgte ham.«2 Vi er også kaldede til lade vore garn være og afvise verdens vaner, skikke og traditioner. Vi er også kaldede til at opgive vore synder. »Så kaldte [Jesus] skaren til sig … og sagde til dem: ›Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.«3 At fornægte sig selv ugudelig adfærd er begyndelsen til omvendelse, hvilket medfører en mægtig forandring i hjertet, indtil vi »ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt.«4
Denne forandring, kaldet omvendelse, er mulig i kraft af Frelseren. Jesus lovede: »Hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed … og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.«5 Når vi gøres nye i Kristus, forandres selve vores natur, og vi ønsker ikke længere at vende tilbage til vore gamle vaner.
Alligevel vil trofaste kristne altid blive velsignet med at opleve vanskeligheder og skuffelser. Når disse forædlende udfordringer kommer, kan vi blive fristede til at vende tilbage til gamle vaner. Efter Frelserens korsfæstelse viste han sig for kvinderne og fortalte dem, at brødrene kunne finde ham i Galilæa. Da Peter, seniorapostlen, vendte tilbage til Galilæa, vendte han også tilbage til det, han kendte - til det, han følte sig tryg ved at gøre. »Jeg tager ud at fiske,«6 forklarede han og tog adskillige disciple med sig.
Faktisk fiskede Peter og de andre hele natten uden at fange en eneste fisk. Næste morgen stod Jesus på bredden og råbte til dem ude på vandet: »Kast nettet ud på højre side af båden.« Disciplene i båden fulgte Frelserens instrukser og opdagede hurtigt, at deres net på mirakuløs vis var overfyldte. Johannes genkendte Frelserens stemme, og Peter kastede sig øjeblikkeligt ud i vandet og svømmede ind til bredden.7
De kristne, der er vendt tilbage til deres gamle, mindre trofaste vaner, beder jeg om at overveje at følge Peters trofaste eksempel. Udsæt det ikke. Kom og hør og genkend Mesterens røst, der kalder. Vend derpå straks tilbage til ham og modtag endnu engang hans overflod af velsignelser.
Da brødrene vendte tilbage til bredden, opdagede de et festmåltid bestående af fisk og brød. »Kom og spis!«,8 opfordrede Frelseren. Da han gav dem mad, spurgte han tre gange Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Da Peter gav udtryk for sin kærlighed, bad Frelseren ham indtrængende: »Vogt mine lam … Vogt mine får.«9
Dette er Kristi kald til enhver kristen i dag: »Vogt mine lam … Vogt mine får« – fortæl om evangeliet til unge og gamle, opløft, velsign, trøst, giv opmuntring og opbyg andre, især dem, der tænker og tror anderledes, end vi gør. Vi vogter hans lam i vores hjem ved den måde, vi efterlever evangeliet på: Vi holder befalingerne, beder, studerer skrifterne og efterligner hans kærlighed. Vi vogter hans får i Kirken, når vi tjener i præstedømmekvorummer og organisationerne. Og vi vogter hans får overalt i verden ved at være gode kristne naboer, udøve den rene gudsdyrkelse ved at besøge og tjene enkerne, de faderløse, de fattige og alle i nød.
For mange kan kaldet om at være kristen synes krævende, endda overvældende. Men vi behøver ikke være bange eller føle os utilstrækkelige. Frelseren har lovet, at han vil gøre os egnede til sit værk. »Kom og følg mig«, sagde han, »så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.«10 Når vi følger ham, velsigner han os med gaver, talenter og styrke til at gøre hans vilje, som gør det muligt for os at træde ud af vores trygge rammer og gøre ting, vi aldrig før har tænkt var mulige. Det betyder at fortælle naboer om evangeliet, redde dem der er faret åndeligt vild, tjene på en fuldtidsmission, tjene i templet, opdrage et barn med særlige behov, elske den fortabte søn, tjene en svagelig partner, tåle misforståelser eller udholde lidelser. Det betyder at forberede os på at besvare hans kald ved at sige: »Jeg går, hvor du sender mig hen. Jeg siger, hvad du ønsker, jeg skal sige. Jeg gør, hvad du ønsker, jeg skal gøre. Jeg vil være, hvad du ønsker, jeg skal være.«11
Vi følger Jesus Kristus for at blive den, vor himmelske Fader ønsker, vi skal være. Jeg vidner om, at han bestandig kalder på os til at følge sig. Hvis I først lige er begyndt at lære jeres kristne forpligtelse som sidste dages hellig, eller hvis I ikke har deltaget fuldt ud i Kirken og ønsker at følge ham igen – så frygt ikke! Herrens første disciple var alle nye medlemmer i kirken, nyomvendte til hans evangelium. Jesus underviste tålmodigt hver enkelt. Han hjalp dem til at udfylde deres ansvar. Han kaldte dem sine venner og nedlagde sit liv for dem. Og han har allerede gjort det samme for jer og mig.
Jeg vidner om, at vi gennem hans uendelige kærlighed og nåde kan blive mere kristne kristne. Overvej følgende kristuslignende egenskaber. Hvordan går det for os med at styrke de egenskaber hos os selv?
Kristen kærlighed. Frelseren værdsatte alle. Venlig og medfølende mod alle forlod han de 99 for at finde den ene,12 for »selv alle [vore] hovedhår er talt«13 for ham.
Kristen tro. Trods fristelser, prøvelser og forfølgelser stolede Frelseren på vor himmelske Fader og valgte at være trofast og lydig mod hans befalinger.
Kristent offer. Hele sit liv gav Frelseren af sin tid, af sin energi og i sidste instans sig selv gennem forsoningen. Han gav sig selv, så alle Guds børn kunne opstå og få mulighed for at arve evigt liv.
Kristen omsorg. Ligesom den barmhjertige samaritaner rakte Frelseren bestandig ud for at redde, elske og nære mennesker omkring sig, uanset deres kultur, tro eller forhold.
Kristen tjeneste. Hvad enten Frelseren trak vand op fra en brønd, tilberedte et måltid med fisk eller vaskede støvede fødder, tilbragte han sin tid med at tjene andre - opløftede de udmattede og styrkede de svage.
Kristen tålmodighed. I sin egen sorg og lidelse håbede Frelseren på sin Fader. I tålmodighed med os håber han på, vi kommer til fornuft og kommer hjem til ham.
Kristen fred. Under hele sin tjenestegerning tilskyndede han til forståelse og arbejdede for fred. Især blandt sine disciple belærte han om, at kristne ikke kan strides med andre kristne, trods deres forskelligheder.
Kristen tilgivelse. Han lærte os at velsigne dem, der forbander os. Han viste os vejen ved at bede om, at de, der korsfæstede ham, måtte blive tilgivet.
Kristen omvendelse. Ligesom Peter og Andreas genkender mange sandheden i evangeliet, så snart de hører den. De blev omvendt på stedet. For andre tager det længere tid. I en åbenbaring til Joseph Smith sagde Frelseren: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag,«14 vores omvendelses fuldkomne dag. Jesus Kristus er »verdens lys og forløser; sandhedens Ånd.«15
Kristen udholdenhed til enden. I al sin tid opgav Frelseren aldrig at gøre sin Faders vilje men fortsatte i retskaffenhed, godhed, barmhjertighed og sandhed til slutningen af sit jordiske liv.
Disse er nogle af karaktertrækkene hos dem, der hører og giver agt på Frelserens røst. Som et af hans særlige vidner på jorden bærer jeg mit kristne vidnesbyrd om, at han kalder på jer i dag: »Kom så og følg mig.«16 Kom og gå på den vej, der fører til evig lykke, glæde og evigtvarende liv i vor himmelske Faders rige. I vor Frelsers og Forløsers Jesu Kristi navn. Amen.