Aldersgrænsen
Jennifer Maddy bor i Utah i USA.
»Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren« (Kol 3:20).
Ethan stirrede på de farverige videospil, der stod side om side på hylderne. Hans forældre havde sagt, at han måtte vælge et spil som en fødselsdagsgave, og der var så mange at vælge imellem! Ethans øjne sprang fra et racerbilspil til et eventyrspil til et dansespil. Til sidst valgte han racerbilspillet og gav det til sin far.
»Fandt du ét, du kunne lide?« spurgte far.
»Jeg tror gerne, at jeg vil have det her racerbilspil,« sagde Ethan.
»Det ligner et sjovt spil,« sagde far. »Hvad er aldersgrænsen på det?«
Ethan vendte omslaget. Han vidste, at han kun måtte spille spil med en bestemt aldersgrænse. Da han fik sin computer, talte hans forældre med ham om vigtigheden af at følge deres familieregel om aldersgrænser på videospil. Ethan vidste, at der var mange spil, der havde dårlige ting, og han ville gerne være lydig.
Ethan fandt aldersgrænsen på omslaget og viste det til sin far. »Den er tilladt for alle,« sagde han.
»Perfekt,« sagde far. »Så lad os gå hen og betale for det. Tillykke med fødselsdagen, Ethan!«
»Tak, far!« Ethan smilte stort og var spændt på at komme hjem og prøve sit nye spil.
Et par dage senere tog Ethan hjem til sin ven Chase for at spille. Han og Chase var i samme primaryklasse, og de spillede meget sammen. Ethan tog sit nye videospil med.
»Hej Ethan,« sagde Chase, da han åbnede døren. »Kom ind. Jeg har fået et nyt spil, som vi kan spille!«
»Det har jeg også!« sagde Ethan, og viste sit spil.
Drengene slog sig ned foran computeren, og Chase satte sit spil på. Titlen viste sig på skærmen, og det gjorde aldersgrænsen også. Ethan stivnede. Det var over den aldersgrænse, som han skulle følge.
Chase navigerede ivrigt gennem menuen med sin kontroller og startede spillet. Ethan så ikke noget dårligt endnu. Han trykkede på sin egen kontroller, for at flytte sin person i spillet. Det var sjovt, men jo længere han spillede, jo mere ubehageligt fik han det. Han havde stadig ikke set noget dårligt, men han ville gerne følge sin familieregel.
»Du, Chase, jeg må ikke spille spil med denne her aldersgrænse,« sagde Ethan.
»Den er god nok,« sagde Chase. »Der er ikke noget dårligt i den.«
»Er du sikker?« spurgte Ethan.
»Ja,« svarede Chase. »Min familie spiller det. Jeg tror, at det har fået en forkert aldersgrænse.«
I det samme stak Chases mor hovedet ind. »Hej drenge,« sagde hun. »Er alt i orden?«
Ethan sank en klump. »Hej, søster Murphy, « sagde han. »Det er bare fordi, at jeg ikke må spille spil med denne her aldersgrænse.«
»Jeg har fortalt ham, at der ikke er noget dårligt i den,« sagde Chase.
Chases mor viftede med hånden. »Bare tag det roligt, Ethan,« sagde hun. »Jeg ved, at en masse spil med den aldersgrænse ikke er gode, men jeg er sikker på, at din mor ville lade dig spille det her spil.« Hun smilede og forlod værelset.
Chase fortsatte med at spille, men Ethan lagde sin kontroller. »Chase, hvad med at vi spiller det racerspil, som jeg tog med?« spurgte Ethan.
Chase trak på skuldrene og blev ved at se på skærmen. »Næ, jeg vil hellere spille det her.«
Ethan rejste sig stille op og gik ind på Chases værelse, hvor han fandt nogle legetøjsbiler, som han kunne lege med. De var ikke lige så sjove som hans spil, men Ethan havde det godt med, at han fulgte sin families regel.
Illustrationer: Bryan Beach