Retskaffenhed Grundlaget for et kristuslignende liv
Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University den 6. dec. 2011. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Retskaffenhed er modet til at gøre det rigtige uanset, hvilke konsekvenser det får, eller hvor ubelejligt det er.
Robert Bolts klassiske stykke Mand til alle tider er historien om Sir Thomas More. Han havde udmærket sig som videnskabsmand, jurist, ambassadør og endelig minister. Han var en absolut retskaffen mand. Stykket åbner med disse ord af Sir Richard Rich: »Enhver mand har sin pris! … Også i pengesager … Eller i fornøjelser. Titler, kvinder, ejendele, der er altid noget.«1
Det er stykkets tema. Det er også livets tema. Findes der en mand eller kvinde i denne verden, som ikke kan købes, hvis retskaffenhed ikke kan prissættes?
Efterhånden som stykket udvikler sig, ønsker kong Henrik den 8. at lade sig skille fra dronning Katarina og gifte sig med Anne Boleyn. Men der er en hage ved det: Skilsmisse er forbudt i den katolske kirke. Så kong Henrik den 8., der ikke lader sig hindre i sine ønsker, kræver, at hans undersåtter aflægger ed på, at de vil støtte ham i hans skilsmisse. Men der er yderligere et problem.
Sir Thomas More, der er elsket og beundret af borgerstanden, ønsker ikke at give sin støtte – hans samvittighed tillader ham ikke at underskrive eden. Han vil ikke underordne sig, selv på kongens personlige anmodning. Så kommer prøvelserne. Hans venner anvender deres personlige charme og pres, men han vil ikke give efter. Han fratages sin rigdom, sin stilling og sin familie, men han vil ikke underskrive. Til sidst bliver han under falsk anklage stillet for retten, og han vil stadig ikke bøje sig.
De har taget hans penge, hans politiske magt, hans venner og hans familie fra ham – og vil endda frarøve ham livet – men de kan ikke tage retskaffenheden fra ham. Den kan ikke sælges for nogen pris.
Ved stykkets højdepunkt bliver Sir Thomas More uforskyldt anklaget for forræderi. Sir Richard Rich angiver falsk vidneforklaring for at kunne dømme ham. Da Sir Richard forlader retssalen, spørger Sir Thomas More ham: »Du bærer en embedskæde … Hvilken?«
Anklager Thomas Cromwell svarer: »Sir Richard er udnævnt som rigsadvokat for Wales.«
More ser da på Rich med stor foragt og svarer skarpt igen: »For Wales? Richard, dog, det gavner ingen mand at give sin sjæl for hele verden … Men for Wales!«2
Fremover vil mange uden tvivl se tilbage i ukontrolleret gråd og gentage igen og igen: »Hvorfor gav jeg min sjæl i bytte for Wales eller midlertidig fysisk fornøjelse, berømmelse, en karakter eller mine venners anerkendelse? Hvorfor solgte jeg min retskaffenhed?«
Retskaffenhedens principper
Jeg vil gerne tale om retskaffenhedens syv principper, som jeg håber vil inspirere os til at gøre denne kristuslignende egenskab til et grundlæggende karaktertræk ved os.
1. Retskaffenhed er fundamentet for vores karakter og alle andre dyder. I 1853 påbegyndte de hellige opførelsen af templet i Salt Lake. De hellige brugte næsten to lange, hårde år på udgravningen og på at lægge fundamentet: som er over 2,4 meter dybt, og lavet af sandsten. En dag kom sjakformanden med disse frygtelige nyheder til præsident Brigham Young. Der var revner i blokkene af sandsten. Brigham Young stod over for dette dilemma: (1) gøre deres bedste for at fylde revnerne og bygge et tempel, der ikke var nær så stort og storslået end ventet eller (2) rydde to års arbejde og erstatte det med et fundament af granit, der kunne støtte det prægtige tempel, som Gud havde tænkt sig for dem. Heldigvis valgte præsident Young den sidste løsning.3
En karakter og et kristuslignende liv bygges på et fundament af retskaffenhed. Hvis der er revner i det fundament, vil det ikke kunne bære vægten af de andre kristuslignende egenskaber, der tillægges. Hvordan kan vi være ydmyge, hvis vi mangler retskaffenheden til at erkende vores egen svaghed? Hvordan kan vi udvikle næstekærlighed til andre, hvis vi ikke er helt ærlige i vores omgang med dem? Hvordan kan vi omvende os og være rene, hvis vi kun delvist røber sandheden for vores biskop? Ved roden af enhver dyd finder man retskaffenhed.
Den kristne forfatter C.S. Lewis forklarede, at når man først har lavet en fejl i et matematisk regnestykke, kan man ikke bare fortsætte: »Hvis man er begyndt at lægge forkert sammen, kommer man hurtigst videre ved at indrømme det, gå tilbage og begynde forfra.«4
På samme måde kan vi ikke helt tilegne os andre kristuslignende dyder, hvis ikke fundamentet af granit i vores liv er retskaffenhed. I visse tilfælde kan dette kræve, at vi gennemgår en smertefuld proces med at rydde det eksisterende fundament, der er bygget på bedrag, og erstatter det sten for sten med et fundament af retskaffenhed. Men det kan lade sig gøre.
2. Retskaffenhed er ikke blot at gøre noget, der er lovligt, men at gøre det, der er moralsk rigtigt eller kristuslignende. Det er måske lovligt at bedrive hor, det er måske lovligt at have fysiske forhold før ægteskabet, det er måske lovligt at sladre, men ingen af disse handlinger er moralsk rigtige eller kristuslignende. Retskaffenhed er ikke blot overholdelse af et lovfæstet kodeks, det er også overholdelse af et højere moralsk kodeks. Det er, som den amerikanske præsident Abraham Lincoln foreslog: At leve i overensstemmelse med »vores væsens bedste engle.«5
Enhver ung mand har den moralske pligt at beskytte og bevare sin ledsagers dyd, og enhver ung kvinde har den gensidige moralske pligt over for sin ledsager. Det er en prøve på hans eller hendes retskaffenhed. Den mand eller kvinde, der stræber efter retskaffenhed, vil udvikle en beslutsomhed og en disciplin, der overskrider selv de kraftigste lidenskaber ved fysiske følelser. Det er den retskaffenhed over for Gud, over for en selv og over for andre, der opretholder dem og styrker dem, selv når Satan slipper sit arsenal af moralske fristelser løs på dem. Herren har sagt til denne generation: »… jeg vil oprejse mig et rent folk, som vil tjene mig i retfærdighed« (L&P 100:16). Gud stoler på, at vi vil være den generation.
For et par år siden måtte min forretningspartner og jeg afskedige en medarbejder. Efter en del drøftelse, nåede vi en aftale om at kompensere ham for hans tjeneste. Jeg følte, at aftalen var mere end retfærdig, forhandlingerne affødte ikke desto mindre nogle spændte forhold. Den aften følte jeg mig tungsindig. Jeg forsøgte at affærdige det ved at sige til mig selv, at jeg havde været retfærdig, men følelsen ville ikke forlade mig. Så kom denne tilskyndelse: »Det er ikke tilstrækkeligt at være retfærdig, du må også stræbe efter at være Kristus lig.« En retskaffen mands eller kvindes særkende er overholdelse af det højeste moralske kodeks.
3. Retskaffenhed træffer beslutninger ud fra en forståelse af evig konsekvens. En af de unge kvinder fra vores menighed var til en prøve på den lokale high school. Da hun så op, så hun, at en af hendes veninder snød. De fik øjenkontakt. Pinlig berørt, trak hendes veninde på skuldrene og udtrykte ordene: »Jeg har brug for karakteren.« Denne unge kvinde havde på en eller anden måde mistet sin evige vision – det er ikke karaktererne, men vores guddommelighed, der er vores destination. Hvad betyder det, om man kommer ind på det mest ansete universitet, hvis man i processen har opgivet sin ophøjelse? Hver gang en eller anden snyder, bytter han sin åndelige førstefødselsret for en portion linser (se 1 Mos 25:29-34). I sin kortsynethed har han i dag takket ja til en dollar frem for det kommende livs uendelige rigdom.
En skuffet far fortalte mig engang, at hans teenagedatter ønskede at leve »det vilde liv« og så tre måneder før sit forventede bryllup omvende sig, så hun kunne modtage en tempelanbefaling. Jeg kender ikke til nogen stavspræsident, der ville give en tempelanbefaling under de omstændigheder. Men selv hvis den blev givet, ville det være en forbandelse og ikke en velsignelse. Retskaffenhed er ikke kortsynet – det er ikke bare en midlertidig ændring af ens adfærd; det er en permanent ændring af ens væsen.
Kong Benjamin fortalte os, hvordan vi kan ændre vores væsen fra et naturligt menneske til et åndeligt menneske: »For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far« (Mosi 3:19, fremhævelse tilføjet).
Vi kan ikke blot ændre vores væsen, men hele vores adfærd, med det evige perspektiv, at vi er Guds børn, at vi har en gnist af hans guddommelighed i os, og at vi gennem hans forsoning kan blive ligesom han – det fuldkomne forbillede på retskaffenhed.
4. Retskaffenhed åbenbarer hele sandheden og intet andet end sandheden. Jeg tror, at Herren kan leve med vore svagheder og fejltagelser, så længe vi udviser et ønske om og gør en indsats for at omvende os. Det er det, forsoningen handler om. Jeg tror ikke, at han tolererer et bedragerisk hjerte eller en løgnagtig tunge.
For et par år siden foretog jeg rejse rundt i en mission. Nogle af missionærerne kæmpede med lydighed. Den aften havde missionspræsidenten og jeg interview med nogle af missionærerne. Den følgende morgen begyndte missionspræsidenten vores zonekonference ved at give en fremragende tale om retskaffenhed. Jeg følte mig tilskyndet til at uddybe emnet. Vi bekendtgjorde, at vi om lidt ville holde yderligere interviews. Vi bad missionærerne om ikke at lege den leg, hvor man kun røber sandheden, hvis man bliver stillet det perfekte spørgsmål.
Ånden var til stede, og fire missionærer fra aftenen før henvendte sig til mig og sagde: »Vi har mere, vi gerne vil fortælle.« En af dem sagde: »Jeg vil gerne være en ærlig person.« Den dag ændrede han sit fundament af sand til et granitfundament af retskaffenhed.
5. Retskaffenhed kender ikke til forsvar eller undskyldninger. Der er noget ædelt ved en person, der indrømmer sine svagheder og påtager sig skylden uden undskyldning eller forsvar. Ved flere lejligheder optegnede Joseph Smith sine svagheder i Lære og Pagter til skue for alle. Det fortæller os, at han ikke var fuldkommen, og det fortæller os også, at han ikke havde noget at skjule – han var en retskaffen mand. Hvad gør det ved hans troværdighed, når han fortæller beretningen om den første åbenbaring eller om Moronis besøg? Det fortæller os, at vi kan have tillid til ham, at vi kan tro på alle hans ord, fordi han i sandhed er en retskaffen mand.
6. Retskaffenhed er at holde sine pagter og forpligtelser, selv når det er ubelejligt. Retskaffenhed er modet til at gøre det rigtige uanset, hvad konsekvenserne er, eller hvor ubelejligt det er. Præsident N. Eldon Tanner (1898-1982), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab fortalte følgende oplevelse:
»En ung mand kom til mig for ikke så længe siden og sagde: ›Jeg indgik en aftale med en mand, hvilket kræver, at jeg skal betale et bestemt beløb hvert år. Jeg er bagud med betalingerne, og jeg kan ikke betale, for hvis jeg gør det, mister jeg mit hjem. Hvad skal jeg gøre?
Jeg så på ham og sagde: ›Hold din aftale.‹
›Selv om det kommer til at koste mig mit hjem?‹
Jeg sagde: ›Jeg taler ikke om dit hjem. Jeg taler om din aftale, og jeg tror, at din hustru hellere vil have en mand, som holder sit ord og lever op til sine forpligtelser, holder sine løfter eller pagter og som er nødt til at leje en bolig, end hun vil have et hjem med en mand, som ikke holder sine pagter og løfter.‹«6
Han havde et svært valg: Sit hjem eller sin retskaffenhed. En retskaffen mand eller kvinde giver ikke efter eller underordner sig, blot fordi det er svært eller dyrt eller ubelejligt. I denne henseende har Herren en fuldkommen sans for retskaffenhed. Han sagde: »Hvem er jeg … som har lovet noget og ikke har opfyldt det?« (L&P 58:31).
En af de sværeste prøver på retskaffenhed er, om vi lever op til vore forpligtelser og holder vore løfter, som vi har indgået eller om der er smuthuller i vores ord.
7. Retskaffenhed styres ikke af andres tilstedeværelse. Det er noget, der motiveres af det indre, ikke det ydre. Ældste Marion D. Hanks (1921-2011) fra De Halvfjerds, fortalte om en mand og hans lille søn, der »gjorde et ophold ved en majsmark på en øde landevej« og så de lækre majskolber, der stod lige bag ved hegnet. Faderen, der havde set foran sig, bag sig, til venstre og til højre for sig, »begyndte at klatre over hegnet« for at tage nogle majskolber. Hans søn så på ham og sagde bebrejdende: »Far, du glemte at se op.«7
I Shakespeares stykke Hamlet siger Polonius til sin søn Laertes:
»… vær sand imod dig selv;
så følger det så vist som nat på dag,
at du blir ikke falsk mod nogen mand«8
Hvilket herligt råd! Vi har et valg. Vi kan enten gribe øjeblikket og tage kontrol over vores liv eller blive vores samfunds og ligemænds marionetter.
Ville du se pornografi i nærværelse af din mor, din date, din ægtefælle eller din biskop? Hvis det er forkert i andres nærværelse, så er det lige så forkert i deres fravær. En retskaffen person, der er tro mod sig selv og mod Gud, vil vælge det rette uagtet om der er tilskuere, fordi han styrer sig selv, og styres ikke udefra.
Må vores sjæls retskaffenhed bære et skilt, der med store sorte bogstaver, lyder: »IKKE TIL SALG FOR NOGEN PRIS« så det må siges som os, som det gjorde om Hyrum Smith: »Velsignet er min tjener Hyrum Smith, for jeg, Herren, elsker ham på grund af hans hjertes retskaffenhed« (L&P 124:15).
Må vi alle være retskafne mænd og kvinder – ikke fordi vi bør være det, men fordi vi ønsker det. Herren har sagt: »Sandelig siger jeg jer: Alle blandt dem, som ved, at deres hjerte er ærligt … og som er villige til at iagttage deres pagter ved opofrelse … de er antaget af mig« (L&P 97:8; fremhævelse tilføjet).
Må vi alle antages af Gud, fordi vi stræber efter at blive retskafne mænd og kvinder.
Fotoillustrationer: Robert Casey