2013
Gjaldt retningslinjerne mig?
Februar 2013


Gjaldt retningslinjerne mig?

Julie Letner, Arizona, USA

Det har altid været let for mig at vælge at være anstændig. Jeg voksede op i et hjem, hvor der var høje standarder, og da jeg blev gift i templet, mindede min tempelklædning mig om at klæde mig anstændigt.

Men det at shoppe efter en badedragt, viste sig imidlertid at være en kamp for mig. Uden tempelklædningens retningslinje, tog jeg mig selv i at ønske at have en badedragt, som jeg ville være skamfuld over, hvis nogen jeg kendte, så mig i den.

Min mand og jeg planlagde at tage på krydstogt, kun os to. Jeg tænkte, at et krydstogt ville være den perfekte lejlighed til en sådan badedragt. Jeg ville ikke komme til at møde nogen, som jeg kendte, og jeg behøvede derfor ikke at få dårlig samvittighed. Ingen ville vide, at jeg var sidste dages hellig, og alle de andre kvinder på skibet ville med størst sandsynlighed være klædt som jeg.

Fordi jeg allerede var gift, var der ikke rigtigt nogen årsag til, at jeg skulle have en anstændig badedragt, eller det troede jeg i hvert fald. Retningslinjer vedrørende anstændighed var jo kun for teenagere, ikke? Men jeg havde en nagende følelse. Jeg var blevet gift i templet. Jeg havde nået mit mål om at forblive værdig og finde mig en værdig mand. Og jeg ønskede at fortsætte med at vælge det rette.

Jeg besluttede mig for at slå op i »Påklædning og fremtoning« i Til styrke for de unge. Det var efterhånden et stykke tid siden, at jeg havde læst i hæftet, så ordene sprang mig i øjnene: »Du kan i din påklædning og fremtoning vise, at du ved, hvor dyrebart dit legeme er. Du kan vise, at du er Jesu Kristi discipel, og at du elsker ham« (2011, s. 6).

Disse ord gav genlyd i mit sind. Fulgte jeg Kristus? Var jeg villig til at være tro til alle tider og på alle steder? (Se Mosi 18:9).

Siden da har jeg besluttet, at selv om jeg er i slutningen af 20’erne, vil jeg fastholde de principper, som jeg lærte som yngre. Disse principper gælder så sandelig stadig mig. Jeg ønsker at være et godt eksempel for mine børn. Jeg har et ønske om, at de ved, at jeg er en discipel af Jesus Kristus.