Vores forrådsvelsignelse
Bruce Richards, Illinois, USA
Min hustru, Brittney, og jeg begyndte at købe forråd tidligt i vores ægteskab. I de første måneder efter vores bryllup købte vi nogle få ting til forrådet, hver gang vi købte ind. Ved at købe lidt ind ad gangen, fik vi efterhånden samlet et nyttigt forråd. Vi vidste ikke, hvornår vi ville få brug for det, men vi vidste, at det var vigtigt.
Efter et års ægteskab flyttede vi tværs over landet for at tage overbygningsstudiet, og vi tog vores forråd med os. Rent økonomisk var det svært. Vi havde brugt hele vores opsparing på at sikre os logi, og Brittney fik ingen betaling som undervisningsassistent. Vi var afhængige af mit studiejob for at kunne betale regningerne, men pengene rakte ikke langt.
Den anden aften i vores nye hjem, blev vores økonomi meget værre. Brittney vågnede med stærke mavesmerter, og da det ikke forsvandt efter flere timer, tog vi på hospitalet. Hun fik fjernet blindtarmen senere samme dag.
Da hun var kommet sig, satte vi os ned for at lægge budget. Da vi regnede på de regninger, der ville komme i løbet af de næste fire måneder – deriblandt den akutte operation – fandt vi ud af, at vi stadig ville kunne klare os uden at sætte os i gæld. For at dette kunne lade sig gøre, måtte vi ikke bruge mere end $25 på indkøb om måneden. Det var ca. en fjerdedel af det, vi normalt brugte.
Det forråd, som vi gennem årene havde samlet os, blev uvurderligt. Det var nok til at dække vores grundlæggende behov de næste fire måneder, og vi brugte de $25 til at købe mælk og andre letfordærvelige varer. Vi spiste ikke fin mad, men vi sultede ikke.
Når vi lever sparsommeligt og villigt tjener andre, modtager vi yderligere velsignelser. En af mine medstuderende afsluttede sin uddannelse og spurgte, om vi ville hjælpe ham og hans familie med at flytte. Mens vi hjalp til, spurgte han os, om vi kunne tænke os at overtage maden i deres fryser. På grund af hans venlighed havde vi nu kød i vores forråd.
Herren velsignede os, da vi samlede forråd, betalte vores tiende og udviste villighed til at tjene. Vi klarede os igennem disse måneder uden at låne penge. Efter det semester fik min hustru et fuldtidsarbejde, og vi fik råd til at bruge flere penge på indkøb. Vi opbyggede endnu engang vores forråd, og vi bliver fortsat velsignede, når vi adlyder Herrens befalinger.