Standarder til alle tider
Selv om valg måske kan synes sværere, jo ældre vi bliver, så gælder de samme standarder, som da vi var yngre. Lydighedsprincippet er fast. At vælge at være lydig er ligeså vigtigt nu, som det altid har været. Når vi står over for beslutninger, kan principper fra Mormons Bog – som blev skrevet til vor tid – vejlede os i at træffe de bedste valg og minde os om, at de største velsignelser kommer ved at vise den største lydighed. I denne artikel fortæller fem unge voksne om, hvordan de anvender disse principper.
Fem unge voksne fortæller om, hvordan eksempler på lydighed fra Mormons Bog vejleder dem, når de skal træffe valg mellem rigtigt og forkert.
Tidligt i vores evangeliske undervisning undervises vi i at skelne mellem rigtigt og forkert. Vi lærer, at valg har konsekvenser, at lydighed bringer velsignelser, og at retfærdige valg bringer os tættere på Gud. I vore teenageår modtager vi hæftet Til styrke for unge, som tydeligt fastslår standarderne ved evangelisk efterlevelse.
Men sommetider synes valg og standarder ikke længere så tydelige for unge, der kæmper med at leve i verden, men ikke af verden (se Joh 17:14). Måske fordi der synes at være et bredt område på midten at vælge fra, en enorm gråzone mellem rigtigt og forkert.
Lydighed bringer os tættere på Gud
»… Hvad skal jeg gøre, for at blive født af Gud … så jeg kan blive fyldt af glæde, så jeg ikke bliver forstødt på den yderste dag? … så vil jeg aflægge alle mine synder for at kende [Gud]« (Alma 22:15, 18).
Da kong Lamonis far hørte Guds ord, besluttede han sig for at aflægge alle sine synder for at kende ham. Efterhånden som han lærte om Guds standarder, blev han fast besluttet på at overholde dem, for at kunne forblive tæt på Gud. Sammen med de andre anti-nefi-lehier, indgik og holdt han sine pagter med vor himmelske Fader og »faldt aldrig fra« (Alma 23:6).
Lydighedsprincippet er også sandt i unge voksnes liv i dag. Som Vijay Patha fra Indien forklarer: »Lydighed bringer os tættere på Gud. Den giver ro i sindet, tro, glæde, kærlighed og optimisme. Der er ingen anden måde at opnå disse ting på end gennem evangeliet.
Når der opstår svære beslutninger,« fortsætter han, »kan Helligånden vejlede os. Når der ingen grænser er, er vi i større fare for at falde. At holde mine pagter væbner mig med grænser. Disse grænser beskytter mig fra at træde ind på ukendte stier og har hjulpet mig mange gange med at repræsenterer Kristus og afholde mig fra at gøre ting, såsom at bruge dårligt sprog. At sætte grænser bringer klarhed.«
Gud hjælper os til at adlyde
»Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7).
Sommetider kan det synes svært at følge befalingerne, men vor himmelske Fader har lovet, at han altid vil berede en udvej, for at vi kan adlyde. Som Nefi, kan unge voksne, der er fast besluttede på at være trofaste, vende sig til vor himmelske Fader for at finde styrken og evnen til at være lydig. Duncan Purser fra England fortæller, hvordan dette skete for ham:
»Betaling af tiende er en befaling med et løfte: Vi betaler 10 procent af det, vi tjener. Men med hensyn til fasteoffer gives vi en større grad af fleksibilitet i vores lydighed.
Da jeg sparede op til universitetsgebyret, var tanken om at betale fasteoffer en udfordring for mig. Jeg kæmpede virkelig på fastesøndage, hvor jeg prøvede at afgøre, hvorvidt jeg skulle betale, og hvor meget et ›gavmildt‹ offer udgjorde. Jeg tyede til bøn, og ikke blot følte jeg mig altid tilskyndet til at betale fasteoffer, men jeg følte også et større ønske om at gøre det.
Jeg ved, at Herren velsigner dem, der holder hans befalinger, og når jeg er lydig, mangler jeg aldrig til livets fornødenheder. Når vi efterlever evangeliet, holder befalingerne og indser, at vi er eksempler for dem omkring os, bliver vores ønske om at blive bedre større, og Herren vil vise os, hvad vi skal gøre.
Herren har givet os standarderne som en hjælp. Vi kan vælge i hvilken grad, vi ønsker at efterleve disse standarder, og om vores lydighed vil ændre os eller ej. Det er min erfaring, at velsignelserne kommer, når jeg følger Åndens tilskyndelser.«
Herren ønsker nøjagtig lydighed
»… De adlød og bestræbte sig på med nøjagtighed at udføre enhver kommando, der blev givet, ja, og det skete dem helt efter deres tro« (Alma 57:21).
At stræbe efter nøjagtig lydighed, som de unge krigere gjorde, vil hjælpe Jesu Kristi tilhængere til at blive som han. Men vor Frelser og himmelske Fader forstår, at ingen af os er fuldkommen. På tidspunkter, hvor vi ikke lever op til det, har de skænket os en måde, hvorpå vi kan omvende os og gøre det bedre.
»Jeg mistede min drømmepige, fordi vi overtrådte kyskhedsloven – bare en smule,« sagde Tyler (navnet er ændret). »Men at overtræde kyskhedsloven ›bare en smule‹ er stadig overtrædelse af kyskhedsloven. Jeg blev ved med at miste de værdifulde velsignelser ved lydighed; jeg ønskede, at have Ånden i mit liv.
Jeg havde ikke lyst til at gøre nogen af de små ting, som nogle mennesker synes er i orden ›så længe, man ikke skal tale med biskoppen.‹ Jeg ønskede at holde loven 100 procent. Men min beslutning om at være lydig kom for sent til at redde vores forhold; overtrædelsen af kyskhedsloven havde forurenet det.
Kyskhedsloven er der for at beskytte os. Den sætter ikke grænser for vores kærlighed. Den er i stedet den ultimative måde at udtrykke sin kærlighed på. Ved at holde den, siger vi: ›Jeg elsker dig højt nok til at respektere dig og holde Guds befalinger. Jeg elsker dig højt nok til at bevare vores liv centreret om Kristus.‹
Som unge voksne holder vi os også til standarderne i Til styrke for de unge. Kyskhedsloven gælder alle ligeligt, uanset alder eller situation. Jeg er taknemlig for dette nyfundne vidnesbyrd, fordi det hjælper mig til at komme nærmere Frelseren og min evige partner, når jeg finder hende.«
Fuldstændig lydighed holder os fra fare
»Og det skete, at da Lehonti modtog budskabet, turde han ikke gå ned til foden af bjerget … Og det skete, at da Amalikija fandt, at han ikke kunne få Lehonti til at komme ned fra bjerget, gik han op på bjerget« (Alma 47:11-12).
Lehonti var fast besluttet på at blive, hvor han var. Men han besluttede dog, at det ville være i orden at gå bare en smule ned og møde sin fjende på halvvejen. Selv om Lehonti var sikker på, at han havde styr på det, begyndte Amalikija at give »gift lidt efter lidt« (Alma 47:18), indtil Lehonti døde uden måske at indse faren, før det var for sent.
Claudia R. fra Colorado i USA, fortæller, hvordan hun holdt sig på måtten:
»Jeg føler, at samfundet bevæger sig ind på et gråt område. Fx siger mennesker om alkohol: ›En slurk skader dig ikke.‹ Den form for rationalisering er egentligt bare at spille sig selv et puds. Og det er de situationer, der virker harmløse, der sætter handlefriheden på en virkelig prøve.
Så man må lære at sige stop og være fast besluttet. Nogle mennesker starter ud i en gråzone, og den gråzone bliver virkelig mørk. Og så sidder man ligesom fast.
Jeg havde været ude på nogle sjove dates med en ven, men på et tidspunkt sad vi alene i bilen i mørke, og der prøvede han at trække i mig. Jeg vidste, at det, han gerne ville, kunne lede til andet. Det ville jeg ikke lade ske, så jeg hoppede ud af bilen.
Som unge voksne må vi tage et standpunkt, når noget går imod vores standarder. Med hensyn til dating, så vil man selvfølgelig gerne holde i hånd, give kram og kysse. Men Satan ønsker at bedrage os ved at få os til at tænke, at kyskhedsloven er en gråzone, hvor delvis lydighed er i orden.
Vores standarder bør være fastere end nogensinde. Vi må træffe et valg, før de svære beslutninger dukker op. Vi må stå fast ved vore beslutninger, når ting er forkerte. Jeg ved, at vores verden ikke er let, der sker så mange ting. Men profeterne og apostlene har givet os standarder og retningslinjer. Jeg har en Til styrke for de unge i lommestørrelse med mig, og den får mig gennem nogle svære stunder.«
Vi kan være lydige, selv når andre omkring os ikke er det
»Om de ikke nærer næstekærlighed, så betyder det ikke noget for dig, for du har været trofast; derfor skal dine klæder blive gjort rene« (Eter 12:37).
Da Moroni bad for, at fremtidens ikke-jøder måtte blive velsignet, fortalte Gud ham, at det vigtigste var, at han var forblevet trofast. Verden gør det ikke let for trofaste unge voksne at efterleve deres standarder. Men selv når andre vælger en anden vej, er det muligt at vælge en bedre vej.
Som så mange andre unge voksne, befandt Victor Kim fra Sydkorea sig i situationer, hvor andre ikke delte hans standarder:
»Sommetider på arbejde gik mine kolleger og jeg ud for at spise som et hold, og de drak altid. Der blev lagt meget pres på at tilslutte sig, og det var ikke let at afslå alle. Jeg sikrede mig altid, at de på forhånd vidste, at jeg ikke drak. Men stadig måtte jeg være stærk og have tiltro til mine grænser.
Det er min erfaring, at de, der ikke sætter sig klare grænser, får en tilbagelænet tilgang og overbeviser efterhånden sig selv om, at en lille synd er i orden. De kan blive følelsesløse over for Ånden og kan ikke længere se, hvad der er forkert, og hvorfor det er forkert.
Gruppepres kan også være virkelig stærkt. De, der ikke er stærke, går måske til sidst med på den, fordi det, deres venner siger, virker logisk, selv om det ikke matcher vores standarder. Men der er ingen mellemvej. Man må til sidst træffe et valg.
For at kunne forblive stærk, hjælper det at have gode venner, så man kan tale sammen og stole på hinanden. På den måde kan man være stærk sammen. Når jeg holder standarderne, føler jeg mig tryg. Jeg er værdig til at bede Herren om at beskytte mig. Jeg tror på, at hvis jeg er lydig, vil han hjælpe mig.«
Lori Fuller bor i Utah i USA