Åndelige superhelte
Victor W., USA
I år kom der fantastiske superhelte på besøg hjemme hos os mandag aften! Hver enkelt superhelt lignede et familiemedlem, havde en særlig superkraft og gav en superlektion, der styrkede vidnesbyrdet og opfordrede os til at forbedre vores forhold til hinanden.
Fx underviste Mediemand os en uge om, hvordan man beskytter sine øjne mod upassende film, tv-programmer og blade. En anden uge underviste Fit Miss os i, hvordan man udvikler superkræfter ved at dyrke regelmæssig motion. Superstille Bi, en superhelt klædt som en humlebi, underviste os i, hvordan man holder op med at summe omkring og i stedet være superærbødige i kirken og i hjemmet. Superheltinden Or(d)akel, forklarede os, hvornår og hvordan vi kunne give hinanden flere komplimenter. Superheltinden Tanya Tak, Gør-det-selv-gut, Skriftsteds-lærde Lars, Minus Fræk-Frida, Missionærmand og andre superhelte tog også del i vores lektioner til familieaften.
Jeg er taknemlig for min familie, der tænkte længe og omhyggeligt over, hvordan de kunne håndtere familiens problemer som superhelte. Vi så alle frem til familieaften, og vi havde det rigtig hyggeligt, når der kom en superhelt på besøg. Jeg er taknemlig for, at hver eneste gang, vi har tænkt over et problem i vores familie, har vor himmelske Fader inspireret os med en ide til, hvordan vi kunne undervise hinanden mere effektivt. Vi vil altid skatte disse superhelte-minder.