2013
Rundt om i Kirken
Juli 2013


Rundt om i Kirken

Haiti fejrer 30 år med Kirken

For tre årtier siden besøgte præsident Thomas S. Monson – dengang medlem af De Tolv Apostles Kvorum – Haiti og indviede landet til forkyndelse af det gengivne evangelium.

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum besøgte for nylig Haiti for at mindes årsdagen. Ældste Andersen præsiderede over afsløringen af en mindeplade, der vil tjene som et evigt minde om Kirkens begyndelse i Haiti. Medlemmerne, der var samlet til afsløringen, så et båndet budskab fra præsident Monson, der var optaget før begivenheden.

Kirken reagerer på flere end 100 naturkatastrofer i 2012

Hvert år yder Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige nødhjælp til mennesker over hele verden, som er ramt af naturkatastrofer, krig og hungersnød. I løbet af 2012 sørgede Kirken for flere hundredetusinde kilo fødevarer, tøj, medicinsk udstyr, hygiejnesæt og anden nødhjælp for ofre for 104 naturkatastrofer i 52 lande. Tusindvis af frivillige medlemmer donerede desuden 1,3 millioner timers arbejde.

Kirkens største nødhjælpsindsats i 2012 var til ofrene for orkan Sandy på USA’s østkyst. Udover orkanen Sandy blev Kirkens største nødhjælpsindsats i 2012 ydet i Japan, Filippinerne, samt andre områder af USA og Syrien.

FamilyTree tilgængeligt for offentligheden

FamilyTree, en længe ventet forbedring af Kirkens internetside, FamilySearch.org, blev lanceret for offentligheden i marts 2013. Der er gratis adgang via FamilySearch.org.

FamilyTree er efterfølger til New FamilySearch, der indtil nu kun har været tilgængeligt for kirkemedlemmer.

Andre besøgende på FamilySearch.org »vil nu være i stand til at begynde deres familietræ online ved at begynde med dem selv og udvide til tidligere generationer,« sagde Paul M. Nauta, marketingleder for FamilySearch.

Ældste Neil L. Andersen (i midten) fra De Tolv Apostles Kvorum præsiderer over afsløringen af en plade, der mindes Kirkens 30 år i Haiti.

Foto bragt med tilladelse af Det Caribiske område og Church News