2015
Vor himmelske Fader besvarer mine bønner
Juli 2015


Vor himmelske Fader besvarer mine bønner

Der har været mange gange i mit liv, hvor vor himmelske Fader har hørt og besvaret mine bønner. Min første erindring om det er, da jeg var fire år. Jeg kunne ikke finde de klodser, jeg gerne ville lege med. Så jeg fik op på mit værelse og knælede ned i bøn. Jeg bad vor himmelske Fader om hjælp til at finde mit legetøj. Min bøn blev straks besvaret – jeg fandt klodserne i det andet værelse.

En af de vigtigste gange, jeg fik svar på en bøn, var sammen med hele min familie. Få måneder efter min fætter, Christian, kom hjem fra mission, kom han kørende ad en bjergvej sent om aftenen. Her stødte han ind i en anden bil. Føreren i den anden bil slap uskadt, men min fætter blev fløjet på hospitalet i helikopter.

Christian havde alvorlige skader alle steder på kroppen. Han gik i koma, og lægerne mente ikke, at han ville vågne igen. Vi besluttede os for at faste som familie. Mine forældre, søstre, bedsteforældre, tanter, onkler og alle mine fætre og kusiner skiftedes til at faste for Christian. Jeg fastede på en skoledag. Jeg blev nødt til at fortælle min lærer og mine klassekammerater, hvorfor jeg ikke skulle have frokost den dag. Jeg havde faktisk ikke svært ved ikke at spise i dagens løb, fordi jeg fastede for min fætter.

Vor himmelske Fader besvarede vore bønner og Christian vågnede til sidst op fra sit koma. Han kan stadig ikke gøre brug af alle sine tidligere evner, men det går fremad. Jeg ved, at Christian stadig har lang vej at gå. Vi beder stadig for ham. Alt er muligt med vor himmelske Faders hjælp.

Illustration: Dan Burr