Ændringer er med til at skabe balance mellem evangelisk vejledning i hjemmet og kirken
Som en del af løbende bestræbelser på at hjælpe de sidste dages hellige med at »lære læren, styrke troen og fremme større personlig tilbedelse« bekendtgjorde præsident Russell M. Nelson justeringer som en hjælp til at balancere og forbinde de unikke og væsentlige måder, som medlemmerne tilbeder på og lærer og efterlever Frelserens evangelium både i kirken og i hjemmet.
Kirkens ledere har bekendtgjort ændringer til søndagens mødeplan, der begynder i januar 2019 i forbindelse med udgivelsen af det nye kirkestøttede materiale, der er centreret om hjemmet. Disse ændringer og andre bygger på adskillige tidligere initiativer, som Kirken har sat i gang i de seneste par år, og som er beregnet til at hjælpe medlemmerne til at fokusere deres liv mere fuldt ud på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og øge deres tro på dem. Disse initiativer omfatter et fokus på mere meningsfuldt studium af evangeliet i hjemmet, at ære Herren ved at holde sabbatsdagen hellig og at tage sig af hinanden, som Frelsen ville og som ledt af Ånden.
Disse ændringer er beregnet til at forberede Herrens folk på hans tilbagevenden og er rettet mod at øge individuel omvendelse, som ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, da han opridsede ændringerne til generalkonferencens møde lørdag formiddag.
»Vi kender til den åndelige påvirkning og den inderlige og varige omvendelse, som man kan få i hjemmet,« sagde han »Vi vil gerne skabe en balance mellem de oplevelser, vi har i kirken og i hjemmet, på en måde, som i større grad vil øge tro, åndelighed og gøre vores omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus mere inderlig.«
Justeringer i hjemmet
Kirkens ledere opfordrer til et større fokus på øget deltagelse af både den enkelte og familien i religiøs efterlevelse i hjemmet, deriblandt studium af evangeliet i hjemmet om søndagen og i løbet af ugen og tilpasninger til familieaften.
Som både klasseværelse og øvelseslokale er hjemmet en essentiel del af evangelisk læring og efterlevelse. Den enkeltes og familiens studium af evangeliet derhjemme om søndagen og i løbet af ugen giver muligheder for dagligt at finde åndelig styrke og gør plads til større fleksibilitet for personligt studium og åbenbaring. Hvis man kun støtter sig til begrænset tid i kirken for evangelisk vejledning, skaber det en ubalance der gør det usandsynligt at opnå den dybe og varige omvendelse, der er nødvendig.
»Vi er hver især ansvarlig for vores personlige, åndelige vækst«, sagde præsident Nelson. »Og skrifterne siger klart, at forældre har det primære ansvar for at undervise deres børn i læren.«
Ændringer omfatter indførelsen af en ny ressource til studium af evangeliet for enkeltpersoner og familier i hjemmet. Enkeltpersoner og familier kan bruge deres nye Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, hvis de ønsker det, som en vejledning i deres studium af evangeliet uden for kirken. Den nye ressource arbejder sammen med de tilhørende ressourcer til lærere i Søndagsskolen og Primary, så søndagens lektioner kan afstemmes med skriftstudium i hjemmet og forslag til familieaften.
Udover at opfordre til studium af evangeliet indbød kirkeledere igen alle til at deltage på sabbatsdagen – og i løbet af ugen – i familieråd, familieaften, slægtsforskning og tempeltjeneste, omsorg, personlig tilbedelse og glad familietid.
Materialer, der bliver sendt til medlemmer og ledere, forklarer, at Kirkens ledere opfordrer medlemmer til at afholde en familieaften og studere evangeliet på sabbatten – eller på andre tidspunkter, som enkeltpersoner og familier vælger. En familieaktivitetsaften kan afholdes om mandagen eller på andre tidspunkter. Derfor bør lederne fortsat holde mandag aften fri for kirkemøder og -aktiviteter. Men den tid, man bruger til studium af evangeliet i hjemmet og aktiviteter for familier og enkeltpersoner, kan planlægges i forhold til de enkeltes omstændigheder.
Deltagelse i gudstjenester i kirken, deltagelse i hellige ordinancer der og at mødes for at undervise hinanden og styrke og tjene hinanden er essentielle elementer i øget tro og personlig omvendelse. En reduktion af den tid, vi bruger i kirken, kan virke mod hensigten, medmindre enkeltpersoner og familier bevidst søger at styrke deres hjem.
Præsident Nelson sagde: »Som sidste dages hellige er vi blevet vant til at tænke på ›kirke‹, som noget der sker i vores kirkebygninger, og som støttes af det, der sker i hjemmet. Vi har behov for en justering af dette mønster. Det er nu tid for en kirke centreret om hjemmet, som støttes af det, der foregår i vores grenes, menigheders og staves bygninger.«
Justeringer i kirken
Justeringer i oplevelsen i kirken er beregnet til at støtte øget evangelisk læring og efterlevelse i hjemmet. Disse ændringer omfatter en justering af den ugentlige mødeplan om søndagen til at omfatte:
-
Et nadvermøde på 60 minutter,
-
10 minutter til at gå til klasser
-
og en klassetid på 50 minutter, som skitseret i eksemplet på skemaet herunder:
Søndagens skema, der begynder januar 2019 | |||
60 minutter |
Nadvermøde | ||
10 minutter |
Overgang til klasser | ||
50 minutter |
Klasser for de voksne, klasser for de unge, Primary |
Klassetiden på 50 minutter omfatter ugentlig Primary for børn og vil for de unge og de voksne foregå på skift som følger:
-
Første og tredje søndag: Søndagsskolen.
-
Anden og fjerde søndag: Præstedømmekvorummer, Hjælpeforeningen og Unge Piger.
-
Femte søndag: Unge og voksne mødes under biskoppens ledelse.
Hvis Primary er stor nok til at dele den op i små og store børn, bør lederne bytte om på følgende skema for halvdelen af børnene og tilpasse tiden som nødvendigt.
Primarys mødeplan fra januar 2019 | |
25 minutter |
Bøn, skriftsted eller trosartikel, tale (5 min.) Sangperiode: Musik, der understøtter den skriftblok, der blev studeret i klassen (20 min.) |
5 minutter |
Overgang til klasser |
20 minutter |
Klasser: Lektion fra Kom og følg mig – Primary |
Ændringer i undervisningsmateriale
Ændringen af mødeplanen går hånd i hånd med den nyeste tilføjelse til Kirkens undervisningsmateriale Kom og følg mig. Fra januar vil disse kirkestøttede undervisningsmaterialer, der er centreret om hjemmet, sammenstemme det, de voksne, de unge og børnene lærer i Søndagsskolen og i primaryklasserne, hvilket vil gøre det lettere at studere sammen derhjemme i løbet af ugen.
Instruktioner, lektionsoplæg og ressourcer kan findes i:
-
Kom og følg mig – Til ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen (i Liahona, november 2018)
-
Kom og følg mig— Det Aronske Præstedømmes kvorummer
-
Kom og følg mig – Unge Piger
-
Kom og følg mig – Søndagsskolen
-
Kom og følg mig – Primary
Gå ind på comefollowme.lds.org for at få flere oplysninger.
Andre væsentlige ændringer omfatter følgende:
-
Lærerrådsmøder afholdes hvert kvartal i stedet for hver måned.
-
Ældsternes kvorums og Hjælpeforeningens lektionsplan vil heller ikke længere omfatte et rådsmøde den første søndag eller et særligt emne den fjerde søndag. Lektionerne vil fokusere på de seneste konferencebudskaber.
-
Sangperiode erstatter fællestid. Oplæg til fællestid ophører.
-
Gæsteklassen ophører. Alle medlemmer og interesserede gæster inviteres til at deltage i de respektive søndagsskoleklasser enten for de unge eller de voksne.
-
Andre kurser, såsom dem til at styrke ægteskabet og familie, tempelforberedelse, missionærforberedelse og slægtsforskning, vil ikke blive afholdt i søndagsskoletiden. Der kan undervises i disse kurser for enkeltpersoner, familier eller grupper på andre tidspunkter i forhold til de lokale behov og biskoppens skøn.
Formålene med disse ændringer
Kirkens ledere søger at skabe en ny balance og en større forbindelse mellem de unikke styrker i hjemmet og kirkeoplevelserne med særlige formål på sinde.
»Der er så meget mere i denne tilpasning end blot en kortere mødeplan om søndagen,« sagde ældste Cook. »Formålet med og velsignelserne ved denne tilpasning og de andre nye ændringer omfatter følgende:
-
En dybere omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus og en styrket tro på dem.
-
At styrke den enkelte og familien gennem en hjemmebaseret og kirkestøttet læseplan, der bidrager til en glædefuld efterlevelse af evangeliet.
-
At ære sabbatsdagen med et fokus på nadverordinancen.
-
At »hjælpe alle vor himmelske Faders børn på begge sider af sløret gennem missionering og modtagelse af templets ordinancer, pagter og velsignelser.«
Se bekendtgørelsen af disse justeringer i Russell M. Nelson, »Indledende bemærkninger«, på side 6 i dette tidsskrift; Quentin L. Cook, »Dyb og varig omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus«, på side 8. Få flere oplysninger om disse ændringer ved at gå ind på sabbath.lds.org for at finde et brev fra Det Første Præsidentskab, svar på ofte stillede spørgsmål og yderligere materialer, der kan hjælpe enkeltpersoner og familier til at ære sabbatten.