Ældste Brook P. Hales
Generalautoritet og halvfjerdser
Da ældste Brook P. Hales var otte eller ni, var han til et faste- og vidnesbyrdsmøde, hvor hans far præsiderede som biskop. Hans far indbød forsamlingen til at bære vidnesbyrd og næsten alle, der var til stede, bar vidnesbyrd. »Det var muligvis første gang, at jeg følte Ånden vidne for mig om sandheden af evangeliet,« siger ældste Hales.
Han har følt det vidne mange gange siden, særligt mens han tjente som sekretær til Det Første Præsidentskab siden 2008. Da præsident Thomas S. Monson blev opretholdt som profet og præsident for Kirken, og igen da præsident Russell M. Nelson blev opretholdt, vidnede han om, at »profetens kappe falder på hver af disse mænd, og jeg vidste uden tvivl, at de var blevet valgt og kaldet til at være præsident for Kirken på deres bestemte tid.«
Ældste Hales blev kaldet som generalautoritet og halvfjerdser den 17. maj 2018 og opretholdt den 6. oktober 2018. Han vil fortsætte som sekretær for Det Første Præsidentskab.
Ældste Hales blev født i Ogden i Utah den 7. april 1956 som søn af Klea og Glenn Phillip Hales. Han modtog en grad i økonomi fra Weber State College (nu Weber State University) i 1980. Da han blev færdiguddannet, arbejdede han i en bank og i Kirkens afdeling for Økonomi og optegnelser. Han blev gift med Denise Imlay Hales 1981. De har fire børn. Ældste Hales har tjent som fuldtidsmissionær i Paris-missionen i Frankrig, rådgiver i et biskopråd, højpræsternes gruppeleder, biskop, stavspræsident, præstedømmepianist, søndagsskolelærer og tempelbesegler.
Den dag, da han var en ung dreng, bar ældste Hales ikke sit vidnesbyrd. Men det har vokset sig stærkere siden. »Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet gennem profeten Joseph Smith, Mormons Bog er sand, Gud elsker os fuldkomment og er ivrig efter at velsigne os, Jesus Kristus er vores Frelser, og vi er velsignede ved konstant at have Helligåndens ledsagelse, når vi er værdige til det,« siger han.