2018
Faderen
November 2018


Faderen

Vi har alle potentiale til at blive ligesom Faderen. For at blive som ham må vi tilbede Faderen i Sønnens navn.

Min hustru, Melinda, har hele sit liv af hele sit hjerte prøvet at være en af Jesu Kristi trofaste disciple. Men i sin tidlige ungdom følte hun sig ikke værdig til vor himmelske Faders kærlighed og velsignelser, fordi hun misforstod hans væsen. Heldigvis fortsatte Melinda med at holde buddene på trods af den bedrøvelse, hun følte. For nogle år siden oplevede hun nogle forskellige ting, der hjalp hende til bedre at forstå Guds karakter, deriblandt hans kærlighed til sine børn og hans taknemmelighed for vores ufuldkomne bestræbelser på at udføre hans værk.

Hun forklarer, hvordan det har påvirket hende: »Jeg er nu sikker på, at vor himmelske Faders plan virker, at han er personligt investeret i vores succes, og at han giver os de lektier og erfaringer, vi har brug for, for at kunne vende tilbage til hans nærhed. Jeg ser mig selv og andre mere, som Gud ser os. Jeg er i stand til at være forælder, undervise og tjene med mere kærlighed og mindre frygt. Jeg føler fred og selvtillid i stedet for bekymring og usikkerhed. I stedet for at føle fordømmelse føler jeg, at jeg bliver hjulpet. Mit tro er stærkere. Jeg føler min Faderes kærlighed oftere og mere inderligt.«1

Det at have en »korrekt forestilling om [vor himmelske Faders] karakter, fuldkommenhed og egenskaber« er essentielt for at udøve tilstrækkelig tro til at opnå ophøjelse.2 En korrekt forståelse af vor himmelske Faders karakter kan ændre måden, vi ser os selv og andre på, og kan hjælpe os til at forstå Guds umådelige kærlighed til sine børn og hans store ønske om at hjælpe os til at blive ligesom ham. Et ukorrekt syn på hans væsen kan få os til at føle, at vi er ude af stand til nogensinde at klare at komme tilbage til hans nærhed.

Min hensigt i dag er at undervise i doktrinære kernepunkter om Faderen, der vil gøre enhver af os, men især dem, der spekulerer over, om Gud elsker dem, i stand til bedre at forstå hans sande karakter og udvise større tro på ham, hans Søn og hans plan for os.

Den førjordiske tilværelse

I den førjordiske tilværelse blev vi født som ånder til himmelske Forældre og boede sammen med dem som en familie.3 De kendte os, underviste os og elskede os.4 Vi ønskede virkelig meget at blive ligesom vor himmelske Fader. Men for at blive det indså vi, at vi måtte:

  1. Få et herliggjort, udødeligt, fysisk legeme,5

  2. blive gift og få en familie gennem præstedømmets beseglingsmagt6 og

  3. opnå kundskab, kraft og guddommelige egenskaber.7

Derfor skabte Faderen en plan, der ville tillade, at vi, hvis vi opfyldte visse betingelser,8 kunne få et fysisk legeme, der ville blive udødeligt og herliggjort i opstandelsen; gifte os og stifte familie i jordelivet, eller for de trofaste, der ikke fik denne mulighed, efter jordelivet;9 udvikle os mod fuldkommenhed og i sidste ende vende tilbage til vores himmelske Forældre og bo sammen med dem og vores familie i en tilstand af ophøjelse og evig lykke.10

Skrifterne kalder dette for frelsesplanen.11 Vi var så taknemmelige for den plan, at vi råbte af fryd, da den blev præsenteret for os.12 Vi accepterede alle betingelserne for planen, deriblandt jordelivets erfaringer og udfordringer, der ville hjælpe os til at få guddommelige egenskaber.13

Livet på jorden

I livet her på jorden skænker vor himmelske Fader os de betingelser, vi skal bruge for at udvikle os i hans plan. Faderen fik Jesus Kristus i kødet14 og gav ham guddommelig hjælp til at opfylde sin jordiske mission. Vor himmelske Fader vil på samme måde hjælpe os alle, hvis vi stræber efter at holde hans bud.15 Faderen giver os handlefrihed.16 Vores liv er i hans hænder, og vores »dage er kendt[e]« og »skal ikke blive færre«.17 Og han sikrer, at alt i sidste ende virker til det gode for dem, der elsker ham.18

Det er vor himmelske Fader, der giver os vores daglige brød,19 der omfatter både den mad, vi spiser, og den styrke, vi har brug for, for at holde hans bud.20 Faderen giver os gode gaver.21 Han hører og besvarer vores bønner.22 Vor himmelske Fader udfrier os fra ondt, når vi lader ham gøre det.23 Han græder med os, når vi lider.24 I sidste ende kommer alle vores velsignelser fra Faderen.25

Vor himmelske Fader vejleder os og giver os de oplevelser, som vi har brug for ud fra vores styrker, svagheder og valg, så vi kan bære god frugt.26 Faderen tugter os, når det er nødvendigt, fordi han elsker os.27 Han er »Rådenes Menneske«,28 der rådgiver os, hvis vi spørger ham.29

Det er vor himmelske Fader, der sender både Helligåndens indflydelse og gave ind i vores liv.30 Gennem Helligåndsgaven kan Faderens herlighed – eller intelligens, lys og kraft – dvæle i os.31 Hvis vi vil stræbe efter at vokse i lys og sandhed med intet andet end Guds ære for øje, vil vor himmelske Fader sende forjættelsens hellige Ånd for at besegle evigt liv på os og åbenbare sit ansigt for os – enten i dette liv eller det næste.32

Livet efter døden

I åndeverdenen efter dette liv fortsætter vor himmelske Fader med at udgyde Helligånden og sende missionærer til dem, der har brug for evangeliet. Han besvarer bønner og hjælper dem, der mangler stedfortrædende ordinancer, med at modtage dem.33

Faderen oprejste Jesus Kristus og gav ham magt til at tilvejebringe opstandelsen,34 hvorigennem vi får et udødeligt legeme. Frelserens forløsning og opstandelse bringer os tilbage til Frelserens nærhed, hvor vi vil blive dømt af Jesus Kristus.35

De, der stoler på »den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde«,36 vil modtage et herliggjort legeme ligesom Faderen37 og bo sammen med ham »i en tilstand af aldrig ophørende lykke.«38 Der vil han tørre vores tårer bort39 og hjælpe os til at fortsætte vores rejse til at blive ligesom ham.

Som I kan se, så er vor himmelske Fader der altid for os.40

Faderens karakter

For at blive som Faderen må vi udvikle de karaktertræk, som han har. Vor himmelske Faders fuldkommenheder og egenskaber omfatter følgende:

  • Faderen er »Uendelig og Evig«.41

  • Han er fuldkommen retfærdig, barmhjertig, venlig, langmodig og ønsker kun det, der er bedst for os.42

  • Vor himmelske Fader er kærlighed.43

  • Han holder sine pagter.44

  • Han forandrer sig ikke.45

  • Han kan ikke lyve.46

  • Faderen gør ikke forskel på nogen.47

  • Han kender alt – fortiden, nutiden og fremtiden – fra begyndelsen.48

  • Vor himmelske Fader er mere intelligent49 end os alle.50

  • Faderen har al magt51 og gør alt det, han i hjertet sætter sig for at gøre.52

Brødre og søstre, vi kan stole på og sætte vores lid til Faderen. Fordi vor himmelske Fader har et evigt perspektiv, kan han se ting, som vi ikke kan. Hans glæde, gerning og herlighed er at tilvejebringe udødelighed og ophøjelse.53 Alt, han gør, er til gavn for os. Han ønsker »i højere grad end os selv [vores] evig[e] lykke«.54 Og han »ønsker ikke, at [vi] skal gennemgå flere prøvelser end højst nødvendigt for [vores] egen skyld eller [vores] kæres skyld.«55 På grund af det fokuserer han på at hjælpe os med at udvikle os, ikke dømme eller fordømme os.56

At blive ligesom vor Fader

Som Guds åndelige sønner og døtre har vi alle potentiale til at blive ligesom Faderen. For at blive det må vi tilbede Faderen i Sønnens navn.57 Vi gør dette ved at stræbe efter at være lydige mod Faderens vilje, som Frelseren var,58 og ved hele tiden at omvende os.59 Når vi gør disse ting, vil vi »modtage nåde for nåde«, indtil vi modtager Faderens fylde60 og bliver begavet med »hans karakter, fuldkommenheder og egenskaber«.61

På grund af afstanden mellem hvad vi som dødelige er, og hvad vor himmelske Fader er blevet, er det ikke overraskende, at nogle føler, at det er uopnåeligt at blive ligesom Faderen. Men skrifterne siger det tydeligt. Hvis vi i tro holder os til Kristus, omvender os og søger Guds nåde gennem lydighed, vil vi i sidste ende blive ligesom Faderen. Jeg finder stor trøst i det faktum, at de, der stræber efter at være lydige, vil »modtage nåde for nåde« og i sidste ende »modtage af hans fylde«.62 Med andre ord vil vi ikke på egen hånd blive som Faderen.63 I stedet vil det komme gennem nådegaver, nogle store, men for det meste små, der bygger på hinanden, indtil vi har en fylde. Men brødre og søstre, det vil komme!

Jeg indbyder jer til at stole på, at vor himmelske Fader ved, hvordan I skal ophøjes. Søg hans daglige, styrkende hjælp og gå fremad i tro på Kristus, selv når I ikke kan føle Guds kærlighed.

Der er meget, vi ikke forstår om at blive ligesom Faderen.64 Men jeg kan med sikkerhed bære vidnesbyrd om, at det at stræbe efter at blive ligesom Faderen er hvert et offer værd.65 De ofre, vi yder i livet her på jorden, kan, lige meget hvor store de er, ganske enkelt ikke sammenlignes med den umådelige glæde, lykke og kærlighed, vi vil føle i Guds nærhed.66 Hvis I kæmper med at tro på, om det er de ofre værd, som I bliver bedt om at yde, så kalder Frelseren på jer ved at sige: »I har endnu ikke forstået, hvor store velsignelser Faderen har … beredt til jer; I kan ikke bære alt nu; vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem.«67

Jeg bærer vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader elsker jer og ønsker, at I skal bo sammen med ham igen. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Noter i forfatterens besiddelse; se også D. Melinda Ashton, »The Holy Ghost: Direction, Correction, and Warning«, kvindekonference på Brigham Young University, 28. apr. 2016, byutv.org.

  2. Lectures on Faith, 1985, s. 38.

  3. Se »Familien: En proklamation til verden« Liahona, maj 2017, s. 145; »Mother in Heaven«, Gospel Topics, topics.lds.org.

  4. Apostlen Paulus indikerede, at vi kendte Faderen så godt, at vores sjæl stadig længes efter at kalde ham Abba, der betyder »far«, et udtryk forbeholdt fædre, som vi er yderst familiære med (se Rom 8:15).

  5. Se L&P 130:22.

  6. Se L&P 132:19-20.

  7. Se Matt 5:48; se også 2 Pet 1:3-8.

  8. Disse betingelser omfattede at bestå vores første prøvestand (se Abr 3:26) og derpå i livet her på jorden udøve tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvende os, blive døbt ved nedsænkning af en, der bærer Guds præstedømmemyndighed, modtage Helligåndsgaven og holde ud til enden (se 3 Ne 27:16-20).

  9. Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Nogle af dem, som lytter til denne tale, siger sikkert: ›Men hvad med mig?‹ Vi ved, at mange værdige og gode sidste dages hellige for tiden mangler de ideelle muligheder og grundlæggende betingelser for deres udvikling. At være enlig eller udsat for barnløshed, dødsfald og skilsmisse kuldkaster idealer og udsætter opfyldelsen af de lovede velsignelser … Men disse frustrationer er kun midlertidige. Herren har lovet, at i evighederne vil ingen velsignelser blive nægtet hans sønner og døtre, som holder befalingerne, lever op til deres pagter og ønsker at gøre det rette« (»Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 72).

  10. Se Mosi 2:41.

  11. Se Alma 42:5; den kaldes også for forløsningsplanen (se for eksempel Jakob 6:8) og planen for lykke (se Alma 42:8, 16).

  12. Se Job 38:4-7.

  13. Se for eksempel Hebr 5:8; 12:11; Eter 12:27. I det mindste til at begynde med kan nogle af de udfordringer, vi møder i jordelivet, med vores begrænsede forståelse synes som om, at de vil afskære os fra at få nogle af de velsignelser, vi håber mest på at få. På trods af disse tilsyneladende modsigelser vil Gud give os alle lovede velsignelser, hvis vi forbliver trofaste.

  14. Se Luk 1:31-35; Joh 1:14; 1 Ne 11:18-21; Guide til skrifterne, »Jesus Kristus«, scriptures.lds.org.

  15. Se L&P 93:4-5, 16-17, 19-20.

  16. Se Moses 7:32.

  17. L&P 122:9.

  18. Se Rom 8:28.

  19. Se Matt 6:11.

  20. Se N. Eldon Tanner, »Det er vigtigt at bede«, Den danske Stjerne, aug. 1974, s. 339.

  21. Se Luk 11:10-13; Jak 1:17.

  22. Se Luk 11:5-10; 3 Ne 13:6.

  23. Se Matt 6:13.

  24. Se Moses 7:31-40.

  25. Se Jak 1:17.

  26. Se Joh 15:1-2; L&P 122:6-7.

  27. Se Hebr 12:5-11; L&P 95:1.

  28. Moses 7:35.

  29. Se Alma 37:12, 37.

  30. Se Joh 14:26; 2 Ne 31:12.

  31. Se Joh 17:21-23, 26; L&P 93:36.

  32. Se L&P 76:53; 88:67-68.

  33. Se 1 Pet 4:6. Da ældste Melvin J. Ballard talte om, hvorfor en mand, han havde døbt, havde sluttet sig til Kirken, sagde han: »Det blev gjort kendt for mig, at hans forfædre i åndeverdenen havde taget imod evangeliet mange år tidligere og havde bedt for, at én i deres familie på jorden ville åbne døren for dem, og at deres bønner var blevet hørt, og Herren havde ledt missionærerne til denne mands dør« (i Melvin J. Ballard, Melvin J. Ballard, Crusader for Righteousness, 1966, s. 250).

  34. Se Morm 7:5-6; se også Joh 5:21, 26; 1 Kor 6:14; 2 Ne 9:11-12; Alma 40:2-3; 3 Ne 27:14.

  35. Se Joh 5:22; Jak 6:9; Alma 11:44; Hel 14:15-18. Jesu Kristi forsoning overvinder alle følgerne af Adams fald, inklusive både den fysiske og den åndelige død, som begge må overvindes for at tillade, at vi kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. De, der har omvendt sig fra deres synder, vil bo med Faderen og Sønnen i al evighed. Men, de, der ikke har omvendt sig, vil lide den anden død, som bliver tilvejebragt ved deres egne synder (se Hel 14:15-18).

  36. 2 Ne 2:8.

  37. Se L&P 76:56; 88:28-29.

  38. Mosi 2:41.

  39. Se Åb 7:17.

  40. Se Moses 7:30. Vor himmelske Fader fortsætter endda med at våge over og sørge for dem i det terrestriale rige gennem Jesu Kristi og andre celestiale væseners betjening (se L&P 76:77, 87) og dem i det telestiale rige gennem Helligåndens og engles betjening (se L&P 76:86, 88).

  41. Moses 7:35; se også Sl 90:2.

  42. Se Sl 103:6-8; Luk 6:36; Moses 7:30.

  43. Se 1 Joh 4:16.

  44. Se L&P 84:40.

  45. Se Jak 1:17.

  46. Se 4 Mos 23:19.

  47. Se ApG 10:34-35.

  48. Se 1 Ne 9:6; L&P 130:7.

  49. Dictionary.com definerer intelligens som »evnen til at lære, ræsonnere, forstå og lignende former for mental aktivitet; anlæg for at forstå sandheder, forhold, fakta, betydninger etc.« og »kundskab«.

  50. Se Abr 3:19. Jesus Kristus er som et herliggjort væsen også mere intelligent end os alle.

  51. Se Åb 21:22.

  52. Se Abr 3:17.

  53. Se Moses 1:39.

  54. Richard G. Scott, »Stol på Herren«, Stjernen, jan. 1996, s. 17.

  55. Richard G. Scott, »Stol på Herren«, s. 16.

  56. Se Joh 5:22; Moses 1:39. Det er Satan og os selv, der dømmer os (se Åb 12:10; Alma 12:14).

  57. Se Joh 4:23; L&P 18:40; 20:29.

  58. Se 3 Ne 11:11; L&P 93:11-19.

  59. Omvendelse er den proces, hvorved vi ændrer selve vores væsen, så vi bliver ligesom Gud. Derfor bør vi hele tiden omvende os og ikke bare omvende os, når vi »gør noget forkert«.

  60. Se L&P 93:19-20.

  61. Lectures on Faith, s. 38; se også Moro 7:48; 10:32-33; L&P 76:56, 94-95; 84:33-38.

  62. L&P 93:20; fremhævelse tilføjet.

  63. Se Moro 10:32-33; L&P 76:69, 94-95.

  64. Hvorfor kan eller vil Gud ikke åbenbare mere om processen med at blive mere som ham? Jeg kender ærligt talt ikke alle grundene. Men der er i hvert fald to, som jeg forstår. Den første er, at nogle ting ganske enkelt er ubegribelige i vores jordiske tilstand (se L&P 78:17). Det kan sammenlignes med at prøve at forklare internettet for nogle, der levede i middelalderen. Konteksten og perspektivet er bare ikke til stede. Og det andet er, at nådegaver ofte kommer til os, fordi vi skal pines og kæmpe med ikke at vide det.

  65. De ofre, vi bliver bedt om at yde, kan være essentielle for at opnå fuldkommenhed.

  66. Se Rom 8:18.

  67. L&P 78:17-18.