Kommer videre efter min anden skilsmisse

Logan Steele

Et enkelt råd hjalp mig, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.

Jeg befandt mig i fuldstændig mørke i gæsteværelset i mine forældres hjem, begravet under en bunke dyner. Det kan have været middag eller midnat, jeg havde fuldstændig mistet tidsfornemmelsen. Alt, hvad jeg ejede, var blevet smidt i flyttekasser, der nu var stablet i et vakkelvornt tårn ved siden af min seng. Jeg skulle skilles for anden gang inden for fire år, og det var mere, end jeg kunne klare.

Fanget i fortvivlelse

Afslutningen på mit andet ægteskab var en forfærdelig periode fyldt med angst, usikkerhed og ophold på forskellige hoteller. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig ikke i stand til at gøre meget andet end at ligge under dynen og forsøge ikke at føle noget længere.

Jeg havde oplevet hårde tider før, men denne dag var anderledes. Jeg ønskede ikke at gå i kirke eller læse i skrifterne – eller bare at komme ud af sengen. Selv at bede krævede mere af mig, end jeg følte, jeg havde. Jeg lå i sengen og bad om, at jeg ville få lyst til at bede, og det var det. Jeg var umiskendeligt fanget i fortvivlelse.

Min familie og andre, der holdt af mig, ønskede at hjælpe, men de vidste simpelthen ikke hvordan. De forsøgte at opmuntre mig, bringe mig mad, eller forsikre mig om, at det hele nok skulle ordne sig. Men det var jeg ikke klar til at høre endnu. Det var næsten umuligt for nogen at hjælpe, fordi selv jeg ikke vidste, hvilken slags hjælp jeg havde brug for. Det er en ting at føle sig overvældet, når man ved, hvad man er nødt til at gøre for at overvinde forhindringerne på ens vej. Men det var meget anderledes for mig, da jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvad jeg skulle gøre.

Min første skilsmisse var et knusende slag, og det tog mig et helt års anstrengelse at komme mig. Men på en eller anden måde trak jeg mig selv op og var til sidst i stand til at fungere igen. Det var ikke tilfældet denne gang. Jeg havde det ikke længere i mig at kunne »starte forfra«. I det øjeblik var jeg helt udtømt mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.

Pludselig blev jeg ramt af et minde fra mange år siden.

»Vælg bare én ting«

Jeg havde forladt Kirken som teenager, fordi jeg ikke troede, den var sand. Jeg holdt endda op med at tro på Gud. Så da jeg var i 20’erne, havde jeg en oplevelse af omvendelse, og jeg vidste, at Kirken var sand. Jeg kan huske, at jeg følte begejstringen ved at indse evangeliets sandhed. Denne begejstring varede kun omkring et minut, før min mave vendte med den nøgterne virkelighed, at hele mit liv skulle gennemgås nøje og ændres på grund af min omvendelse. Hvordan ændrer man næsten alt ved sit liv og bliver den person, man ved, man bør være?

Den dag, da jeg var i 20’erne, ringede jeg til min bedstefar. Jeg vidste, jeg kunne stole på hans anvisning med dette problem. Han lyttede til mine bekymringer om, hvordan jeg kunne ændre hele mit liv, da jeg var usikker på, hvordan jeg skulle gøre det. Så sagde han: »Du skal bare vælge én ting. Vælg én ting, arbejd på den, og når du er klar, så vælger du en anden. Det er det eneste, du må gøre.«

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet at høre, men det var ikke det. Jeg havde brug for at være så meget bedre, end jeg var, og jeg troede ikke, at det ville være nok at ændre én ting ad gangen. Men på en eller anden måde i et flygtigt øjeblik af åndelig modenhed, besluttede jeg at følge hans råd. Med så svimlende mange forandringer, jeg stod overfor på det tidspunkt, hvor jeg var ved at vende tilbage til Kirken, hvad skulle jeg så vælge først? Tyngden af denne liste, som vi alle kender (gå i kirke, læse skrifterne, bede, betale tiende, tjene i en kaldelse, osv.) var i sig selv overvældende.

Der var så mange ting, jeg vidste, jeg skulle kæmpe for at ændre, og jeg havde endnu ikke følt mig stærk nok til at tage fat på dem. Så jeg besluttede mig for at vælge noget, jeg kunne gøre – noget vigtigt om end småt. Det ville bringe mig på den vej, jeg ønskede at være på, og jeg ville være i stand til at bygge videre på denne succes.

Linje på linje

Mange år senere, da jeg manglede styrken til at bede en enkel bøn efter min anden skilsmisse, bragte Helligånden dette minde til mit sind.

Da jeg fortsatte med at ligge helt stille inde i min bomuldspuppe af sengetøj og mindedes dette råd, vidste jeg, at Ånden gav mig vejledning, som jeg kunne anvende i min nuværende situation. Måske kunne jeg gøre én ting. Det behøvede ikke at være noget stort, det behøvede bare at være noget. Det første, jeg skulle gøre, var at komme ud af sengen. Så det var det, jeg gjorde – efter et par minutter slog jeg dynerne til side og rejste mig. Så gik jeg tilbage under dynen. Men det var okay, fordi jeg havde gjort den ene ting, som jeg havde valgt. Jeg beholdt det som mit mål i et par dage mere, før jeg valgte min næste ting, og jeg fortsatte med at bygge videre på det.

Jeg forstår nu, at bedstefars vejledning var mere end blot et godt råd. Skrifterne fortæller os: »For se, så siger Gud Herren: Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom; for til den, der modtager, vil jeg give mere« (2 Ne 28:30). Jeg prøvede, fordi jeg stolede på min bedstefar. Det virker, fordi det er et evangelisk princip. At lære at blive bedre ved at ændre én ting ad gangen er, hvordan vi lærer og vokser.

Dette ville normalt være det sted i historien, hvor jeg fortalte jer, hvor fantastisk mit liv er i dag. Sandheden er, at det ganske vist går bedre, men det er ikke den eneste pointe. Pointen er, at Herren blot forventede, at jeg altid gjorde mit bedste hvert øjeblik med hans hjælp. Han forstod, at på nogle dage var det bedste, jeg kunne præstere, at samle kræfter til at komme ud af sengen. Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Gud vil tage jer, som I er i dette øjeblik, og begynde at arbejde med jer. Alt, hvad I har brug for, er et villigt hjerte, et ønske om at tro og tillid til Herren.« ¹

Jeg følte kærlighed og accept fra vor Fader i himlen. Mit tilbud om løbende at forbedre mig selv lidt ad gangen er acceptabelt for ham. Anstrengelsen, uanset hvor ufuldkommen den er, er stadig acceptabel, hvis jeg gør mit bedste. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde: »Gør det bedste, I kan. Det er det eneste vi beder jer om … Herren forventer ikke, at I gør mere end det. Bare gør det bedste, I kan.« ² Jeg behøvede ikke at trykke på en knap og lave alt om fra den ene dag til den anden. Vi gør fremskridt linje på linje.

Uanset om jeg stræber efter at blive bedre til at drage omsorg for folk omkring mig eller bare forsøger at stå op, er det, der betyder noget, at jeg prøver.

Herren vil være der

Af mine bestræbelser på at komme mig efter to skilsmisser – og efter alt andet, som livet har udfordret mig med – har jeg lært to vigtige lektier. For det første elsker Herren enhver form for oprigtig indsats. ³ For det andet vil Herren møde jer, hvor I er. Uanset hvor I er på vejen til helbredelse og heling, vil han være der, så længe I befinder jer på den vej.

Fordi Frelseren har påtaget sig alle vores smerter og sorger, ved han, hvad vi har brug for, uanset hvad det er. Selv om vi ikke selv ved det, så gør han. Og han vil hjælpe os med at komme videre.

Jeg hører ofte andre udtrykke deres taknemlighed for udfordringerne i deres liv. Jeg vil gerne være taknemlig for modgang. Der er jeg ikke endnu, men lige nu, er det noget jeg arbejder hen imod. Jeg arbejder på det, og når jeg er klar, så vælger jeg noget andet.

Forfatteren bor i Utah i USA.