»Hvor jeg fandt trøst«, Liahona, april 2022.
Sidste dages helliges røster
Hvor jeg fandt trøst
Mens mine omsorgsbrødre sang, styrkede de mit vidnesbyrd om, at Frelseren forstod mig, elskede mig og aldrig ville forlade mig.
Da jeg giftede mig, troede jeg aldrig, at ordet skilsmisse skulle blive en del af min personlige historie. Men på trods af mine bønner og bedste forsøg på at redde vores forhold, forlod min mand mig, og vores ægteskab endte. Jeg følte mig som en fiasko.
En tid med dyb smerte, ydmygelse og knuste drømme fulgte. Jeg havde aldrig oplevet større tab eller sorg.
Midt i min sorg kom mine omsorgsbrødre for at se til mig. De trøstede mig og gav mig en velsignelse. Derpå sang de med deres dybe stemmer en salme for mig, som jeg ikke genkendte. I denne for mig vanskelige tid var det den smukkeste, lindrende salme, jeg nogensinde havde hørt. De sang:
Hvor kan jeg finde fred,
hvor skal jeg lede,
når mørke kræfter gør mit liv så hårdt?
Når jeg i hjertesorg, angst eller vrede
sørgende sjælefred,
vender mig bort? …
Jeg kunne ikke lade være med at græde over ordene og musikken. De bekræftede for mig og styrkede mit vidnesbyrd om sandheden om, at Frelseren forstod mig, elskede mig og aldrig ville lade mig være alene i min sorg.
På grund af det Frelseren oplevede gennem sin forsoning, forstår han vores følelser. Uanset hvilke vanskeligheder, vi står over for, kender han vores sorg. Han led for os (se Alma 7:11-12).
Da mine omsorgsbrødre var færdige med at synge, kom jeg i tanker om de ord, som Esajas brugte til at beskrive Frelseren: »Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar … Ved hans sår blev vi helbredt« (Es 53:4-5).
Vi kan være sikre på, at vor Frelser Jesus Kristus forstår os, elsker os og altid vil være ved vores side – selv i vores dybeste sorger.