Lær, hvordan Ånden taler til jer

Chakell Wardleigh Herbert

Kirkens Tidsskrifter

Det er ikke så svært, som vi måske tror.

»Jeg er bare så forvirret over, hvorfor jeg fik en tilskyndelse til at tjene hende, når hun ikke engang påskønnede det.«

Min ven Sarah (navnet er blevet ændret) forklarede mig tårevædet, hvordan hun havde hørt, at en gammel bekendt for nylig havde fået et barn, og Sarah, der havde bedt om muligheder for at tjene, havde følt sig tilskyndet til at tilbyde at komme med middag til hende. Hendes ven accepterede tilbuddet.

Men tingene gik ikke som planlagt.

Tingene blev ved med at gå galt, mens hun tilberedte måltidet, og da Sarah kom hjem til sin ven en time senere end planlagt, sagde hendes bekendte koldt, at hendes familie allerede havde spist og lukkede døren.

Sarah var knust over, hvordan tingene var gået, men hun følte sig mest af alt forvirret – hun vidste ikke, om hun faktisk havde modtaget en tilskyndelse fra Ånden om at tjene sin ven, eller om det bare havde været hendes egen ide.

Mange af os har oplevet situationer som denne – jeg har i hvert fald. Situationer, hvor vi har følt os tilskyndet til at træffe bestemte beslutninger, men hvor det alligevel ikke gik som planlagt. I sådanne stunder kan vi spekulere på, om Helligånden virkelig kommunikerer med os.

Helligånden taler til os, men det kræver øvelse at lære at genkende hans tilskyndelser. Her er nogle idéer, der kan hjælpe jer med at genkende og stole på hans røst.

1. Husk, at det er et valg at modtage Helligånden.

Når vi bliver bekræftet som medlemmer af Kirken, får vi i velsignelsen at vide, at vi skal »modtage Helligånden«.

Nøgleordet er modtage.

At modtage betyder, at selvom vi måske har fået Helligåndsgaven, er det op til os at acceptere den uforlignelige gave ved at vælge at leve værdigt til hans følgeskab og derpå vælge at lytte til hans diskrete tilskyndelser.

Som ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Helligånden bliver ikke virksom i vores liv, blot fordi der lægges hænder på vores hoved, og de to vigtige ord udtales. Når vi modtager denne ordinance, accepterer vi alle et helligt og vedvarende ansvar for at ønske, søge, arbejde og leve, således at vi faktisk ›modtager Helligånden‹«. ¹

Modtagelse af Helligånden og at genkendelse hans indflydelse omfatter troshandlinger såsom at bede, studere skrifterne og komme i templet. Hvis I i sidste ende stræber efter at følge Jesus Kristus hver dag, vil »Helligånden … være [jeres] stadige ledsager« (L&P 121:46; se også vers 45).

2. Vid, at Ånden kan tale til jer hver dag.

Ja, hver dag. Som præsident Lorenzo Snow (1814-1901) engang sagde: »Det er enhver sidste dages helligs storslåede privilegium … at få tilkendegivelser fra Ånden hver dag«. ²

Men med verdens utålelige summen, der lyder i vores ører, og det uendelige antal opgaver på vores skuldre, er det ikke underligt, at vi sommetider går glip af Helligåndens stille, sagte røst i vores liv.

Noget, der kan hjælpe os med at genkende hans røst hver dag, er at lave en liste over gode ting, der skete, eller ting, vi følte os inspireret til at gøre eller sige. Ofte genkender vi ikke åbenbaring, før vi har handlet på en tilskyndelse og vi ser tilbage på vores oplevelser.

Det er også vigtigt at huske, at Gud, for at give os mulighed for at lære og udvikle os, måske ikke tilrettelægger alle de skridt, vi bør tage i livet. Som ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vor himmelske Faders mål med opdragelse er ikke at få sine børn til at gøre det rette; det er at få sine børn til at vælge det rette og i sidste ende blive som ham.« ³

3. Læs mellem linjerne.

Sommetider tænker vi for meget over, om et budskab kommer fra Ånden. Det er vigtigt at handle i tro, men vi kan også vide, om en tilskyndelse kom fra Helligånden ved at overveje nogle få spørgsmål:

Har I søgt åbenbaring?
Lever I på en måde, der holder Ånden hos jer?
Handler tilskyndelsen om at gøre godt?
Er I villig til at lytte til Ånden i stedet for jeres egne ønsker?

Hvis I gør jeres bedste for at søge åbenbaring, og I modtager en tilskyndelse, der ikke giver mening, så husk disse ord fra ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum: »Vi er måske ikke altid i stand til at se hele billedet [af vores liv] lige nu, men med tålmodighed kan vi se nok til at stole på, at det er et smukt, stort billede. Når vi stræber efter at stole på Gud og følge hans Søn, Jesus Kristus, vil vi en dag se det færdige produkt, og vi vil vide, at Guds egen hånd ledte og vejledte vores trin.« ⁴

Hvilket fører os tilbage til den samtale, som Sarah og jeg havde.

4. Stræb efter at vide, hvordan I føler Ånden.

Sarah fortalte mig, at da hun vendte hjem fra sit katastrofale forsøg på at tjene sin ven, spurgte hun vor himmelske Fader, hvorfor hun havde følt tilskyndelsen, når tingene gik så dårligt. Og mens hun stille lyttede, fik hun en klar tanke: »Svaret er større, end du tror«.

Mens jeg tænkte over det, hun fortalte mig, kom jeg pludselig i tanke om en generalkonferencetale, som jeg for nylig havde studeret – »Oprørende uretfærdighed«, af ældste Renlund.

Jeg følte mig tilskyndet til at fortælle om noget af det, han sagde: »Jesus Kristus forstår uretfærdighed og har magten til at give en udvej. Intet kan sammenlignes med den uretfærdighed, Frelseren udstod … Han forstår fuldstændigt, hvad vi oplever.« ⁵

Jeg luftede den idé, at meningen med denne tilskyndelse måske var at give Sarah mulighed for at øge sin påskønnelse og kærlighed til Frelseren. Da jeg fortalte om denne tanke, fik jeg gåsehud på armene, og jeg fik bekræftet, at jeg følte Ånden.

I det øjeblik indså jeg, hvor mange måder Helligånden havde talt til os på:

Sarah fik en god tanke om at tjene nogen.
En sagte stemme i hendes sind besvarede hendes spørgsmål, efter at hun have bedt.
Jeg fik en pludselig tanke om ældste Renlunds tale, og det viste sig at være det, Sarah havde brug for at høre.
Jeg følte en fred, efter at have delt det, hvilket bekræftede, at min tanke kom fra ham.

Da vi afsluttede vores samtale, følte vi Ånden og havde større tillid til, at han faktisk taler til os. Det fornyede også vores tro på, at selv om tilskyndelser ikke går, som vi forventer, så kommer de stadig fra Helligånden.

Det bliver lettere at skelne Ånden fra jeres egne tanker, når I beder vor himmelske Fader om at hjælpe jer til at vide, hvordan Ånden taler til jer. Det kræver også et villigt hjerte, et åndeligt sundt sind og et øre, der kan lukke verdens indflydelse ude.

Jeg er stadig ved at lære dette åndelige sprog, men jeg er taknemlig for de øjeblikke, hvor vor himmelske Fader gennem Helligåndsgaven minder mig om, at han er opmærksom på mig og står rede til at vejlede mig – og hver eneste af os, der fortsætter med at vende sig til ham.