Vi kan hjælpe andre med at føle sig elsket og inkluderet

Frelseren oplevede afvisning og lærte os, hvordan vi kan række ud til andre.

Sasha er en ung singlepige i en familiemenighed, hvilket ikke altid er let. Hun føler sig glad og opfyldt, men ofte meget anderledes – og lidt iøjnefaldende – når hun er sammen med andre medlemmer af menigheden. Ligesom de fleste af os længes hun efter at blive accepteret og høre til.

Thomas, en ældre mand i menigheden, blev kaldet som hendes omsorgsbror og kom en dag forbi med sin hustru for at lære Sasha at kende. Besøget var lidt akavet, da samtalen drejede ind på hendes status som single. Men mens de talte, kunne Sasha se, at Thomas og hans hustru bare prøvede at forstå hendes situation, og hvordan de kunne hjælpe hende.

På et tidspunkt sagde Thomas: »Jeg bemærkede, at din have måske kunne trænge til en kærlig hånd. Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med.«

Sashas job gør, at hun har meget travlt, og at det ikke er hendes højeste prioritet at passe sin have. Og desuden synes hun ikke om det. Hun ved, hvordan man laver havearbejde, og hun ved, at hun kunne gøre det. Men det ændrer ikke ved det faktum, at hun slet ikke bryder sig om det.

På et tidspunkt kunne hans spørgsmål have såret hendes følelser. Men Thomas nævnte, at han havde været i militæret og forstod, hvad en kvinde ofte må klare selv, når hendes mand ikke er der. Hun indså, at Thomas ganske enkelt prøvede at finde ud af, hvordan deres venskab kunne blive endnu bedre. Han prøvede at forene sin livserfaring med hendes og finde et fælles grundlag.

Begge sider af denne omsorgsrelation lærte dem om at elske og acceptere hinanden, hvor de stod, og der udviklede sig et tæt og ægte venskab.

Og Sashas græsplæne havde aldrig set bedre ud.

Det fuldkomne eksempel på inklusion

I Det Gamle Testamente profeterede Esajas, at Jesus Kristus ville vide præcist, hvordan det er at være anderledes. Han oplevede at blive ekskluderet og mishandlet. »Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom« (Es 53:3). Gennem sin fuldkomne kærlighed ved han, hvordan vi har det, og ved, hvordan han kan bistå os (se Alma 7:12). Han er det fuldkomne eksempel på, hvordan vi kan række ud i kærlighed for at inkludere andre, uanset deres situation eller fremtoning.

Principper til overvejelse

Når I prøver at finde ud af, hvordan I kan hjælpe andre til at føle, at de hører til, så overvej disse principper, som Frelseren belærte om og efterlevede:

Vær villige til at lære andre end dem, I allerede kender, bedre at kende (se Matt 5:43-48).
Vær ikke bange for at omgås dem, der efterlever eller har en anden tro, hvis det ikke betyder at gå på kompromis med Frelserens lærdomme (se Mark 2:14-17; Luk 7:38-50).
Alle bør føle, at vi ønsker dem i kirken (se 3 Ne 18:22-32). At være der, hvor de kan lære Frelserens evangelium og føle hans kærlighed, kan forandre enhver.
Frelseren ved, hvad vi har brug for, blandt andet fordi han ved, hvordan vi har det (se Alma 7:11-12). Vi kan vise kærlighed ved at forsøge at forstå andres oplevelser og sætte os i deres sted.
Frelseren tog sig tid til at være til stede som reaktion på behovene hos dem, der var omkring ham. Han stoppede op for at tage sig af andre, selv når han havde planer om at være et andet sted (se Mark 5:22-43).

Hvad kan vi gøre?

Lad ikke forskelligheder afholde jer fra at lære dem, I drager omsorg for, at kende. Uanset vore forskelligheder er der et fælles ståsted, der skal opdages.