Tre måder at lade generalkonferencen ændre jeres liv på

Alison Wood

Kirkens tidsskrifter

Her er nogle forslag til, hvordan man kan gå fra konferencen med en konkret plan.

Jeg lærer altid om nye principper, når jeg lytter til generalkonferencen. Jeg bliver mindet om Guds kærlighed til mig, jeg forstår nye ting om Kirken og Jesu Kristi forsoning, og jeg ser skrifterne i et nyt lys. Det er en fantastisk mulighed for at høre fra levende profeter og apostle.

Men sommetider har jeg svært ved at vende den nye kundskab og forståelse til noget, jeg kan handle på, for som ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »De fleste velsignelser, som Gud ønsker at give os, kræver handling fra vores side – handling baseret på vores tro på Jesus Kristus. Tro på Frelseren er et princip, der bygger på handling og kraft.«¹

For nylig har jeg prøvet at følge det råd og har lært konkrete måder at handle på, når jeg er gået fra konferencen. Her er tre forslag til, hvordan man laver en handlingsplan efter konferencen.

1. Kom med specifikke spørgsmål.

Det hører vi hele tiden, men det er sandt! At finde frem til det, man leder efter, kan hjælpe en til at fokusere sit studium og sin forberedelse og få specifik indsigt, når man ser eller lytter til generalkonferencen.

Og hvis du leder efter noget, der kan gøres, så prøv at medtage udsagnsord i dine spørgsmål. Her er et par eksempler:

Hvordan kan jeg studere skrifterne effektivt?
Hvad kan jeg gøre for at få mere ud min tjeneste i templet?
Hvilket princip kan jeg føje til mit liv, som vil bringe mig tættere på vor himmelske Fader og Frelseren?

2. Tænk på andre.

Selvom konferencen har vidunderlige budskaber, der kan hjælpe os til at forbedre vores eget liv, bliver vi også ofte formanet til at forbedre vores forhold til dem omkring os og være opmærksomme på deres behov. At komme til konference med en anden i tankerne – en bofælle, jeres ægtefælle, et familiemedlem, en ven – kan hjælpe jer til at få en anden generalkonferenceoplevelse. I føler jer måske tilskyndet til at lære dem, som I drager omsorg for, bedre at kende, styrke et gammelt forhold eller opsøge nogen, som I ikke kender særlig godt.

Som søster Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt: »Brødre og søstre, gennem jeres tjenestegerning, bidrag, tid og kærlighed har I været svaret på så mange bønner. Og alligevel er der så meget mere at gøre. Som døbte medlemmer af Kirken, har vi indgået pagt om at tage os af dem i nød. Vores individuelle bestræbelser kræver ikke nødvendigvis penge eller at man er på fjerne steder; de fordrer Helligåndens vejledning og et villigt hjerte, der siger til Herren: ›Her er jeg, send mig.‹«²

3. Vær åben for Åndens tilskyndelser.

Ikke alle svar kommer fra det, som talerne rent faktisk siger. Vær opmærksom på, hvad Ånden prøver at fortælle dig gennem tanker og følelser. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Svarene på jeres specifikke bønner kan komme direkte fra en bestemt tale eller fra en bestemt vending. På andre tidspunkter kan svarene komme i ord, vendinger eller sange, der tilsyneladende ikke har forbindelse til hinanden. Et hjerte fyldt med taknemlighed for livets velsignelser og et oprigtigt ønske om at høre og følge rådenes ord vil bane vejen for personlig åbenbaring.«³

Og når vi modtager den åbenbaring, er det vigtigt at skrive den ned. Selv efter en stærk åndelig oplevelse ved konferencen kan vores gode intentioner falme, hvis vi ikke præcist kan huske, hvilke ord eller historier der inspirerede os, eller hvad vi ønskede at forbedre. Præsident Russell M. Nelson har rådet os til at »[bede] i Jesu Kristi navn om jeres bekymringer, jeres frygt, jeres svagheder – ja, selve jeres hjertes længsler. Og lyt så! Nedskriv de tanker, som kommer til jer. Nedskriv jeres følelser, og følg op med de handlinger, I bliver tilskyndet til at gøre. Når I gentager den proces dag efter dag, måned efter måned, år efter år vil I ›udvikle jer i åbenbaringens princip.‹«⁴

Når vi beder Herren om hjælp til at foretage nye ændringer i vores liv, vil det gøre generalkonferencen til en mere personlig oplevelse. Det behøver ikke at være noget stort eller svært – det kan være gavnligt bare at tage en eller to ting, som man gerne vil anvende i sit liv. Som ældste Michael A. Dunn fra De Halvfjerds har forklaret: »Enhver indsats for at ændre os – uanset hvor lille den synes for os – kan gøre den største forskel i vores liv.«⁵ Herren ser vores indsats og vil fortsat vejlede os, når vi søger hans råd og vender tilbage til det, vi har lært ved generalkonferencen.