Kun digitalt
Lærte min tipoldefar at kende på min mission
Da jeg tjente som missionær på et historisk sted, fik en tilskyndelse mig til at føle mig tæt på min forfader.
Foto: Valerie Ann Anderson
En søndag morgen kom der en e-mail fra FamilySearch i min indbakke. Den omhandle om min tipoldefar, Thomas Jefferson Thurston. Jeg fandt ud af, at han lå begravet i St. George i Utah i USA, hvor jeg tjente som missionær på et historisk sted. Da jeg udforskede mit slægtstræ nærmere, opdagede jeg, at Thomas flyttede til St. George i 1880 som 75-årig for at være tæt på templet i St. George i Utah. Jeg fandt også ud af, at Thomas byggede et af de første fyrretræshuse i St. George. Jeg blev begejstret og fascineret, for disse detaljer var helt nye for mig, eftersom jeg kun kendte Thomas af navn.
Jeg ville gerne finde hans gravsten den næste dag. Tidligt på dagen sagde jeg: »Lad os vente med at tage af sted, til vi har tjent i Jakob Hamblin House« (et af de historiske steder, hvor jeg tjente). Kort tid efter følte jeg mig tilskyndet til at sige: »Lad os gå nu.«
Da jeg havde set et billede af Thomas’ gravsten på FamilySearch.org, var gravstenen overraskende nem at finde. Mens jeg stod ved siden af gravstenen, lagde jeg mærke til en dame, der skyndte sig hen mod mig. Ved vores forfaders gravsten opdagede vi, at vi var grandkusiner. Vi krammede, lo og tog billeder sammen. Jeg følte, at jeg blev vejledt af Helligånden, især med hensyn til timingen, med at komme hen på kirkegården, inden Susan, min nyfundne kusine, forlod kirkegården.
Jeg forlod kirkegården i spændt forventning for at gå direkte til den adresse, der var nævnt på FamilySearch for, hvor min tipoldefar havde boet. Der stod hans hus. Det var 140 år siden, at han var begyndt at bygge huset. Da jeg så hans hus, følte jeg en uventet tilknytning og kærlighed til min tipoldefar.
Et skilt forrest på grunden bekræftede, at det var det hus, han havde bygget. Da jeg læste skiltet, kom ejeren af huset kørende ud af indkørslen. Han standsede, og jeg sagde, at jeg var oldebarn af bygmesteren til dette hus. Manden tilbød venligt at vise mig huset. Jeg var i stand til at se og røre min tipoldefars hjem.
Jeg gik på det oprindelige fyrretræsgulv i stuen. Jeg så ud igennem de originale vinduer. Jeg gik op ad stejle historiske trin til første sal. I det stille forestillede jeg mig, at mine forfædre spiste, sov og lærte om evangeliet i dette hjem. Hvis jeg var ankommet nogle minutter senere, ville jeg ikke være blevet inviteret ind i det hus, hvor Thomas havde boet. Min himmelske Fader var virkelig med mig også i detaljen, da jeg besøgte min tipoldefars hus og følte en nærhed til ham langt ud over det, jeg havde forestillet mig.
Jeg tænkte på noget ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vores ønsker, trofasthed og lydighed indbyder og hjælper os til at se hans barmhjertighed i vores liv … Vi har alle øjne til klart at se, og ører til tydeligt at høre Herrens inderlige barmhjertighed, som styrker og støtter os i disse sidste dage.«1
På lidt over 24 timer havde jeg fået en tilknytning til min tipoldefar Thurston. Jeg lærte om hans lydighed, ofre og præstationer. FamilySearch var min kilde til at lære om ham, men Åndens hvisken knyttede mig til min arv. Den kærlighed, som min himmelske Fader viste mig, styrkede mig og vil forblive i min erindring for evigt. Jeg ved, at begivenhedernes rækkefølge og detaljerne på den dag var velsignelser fra Herren.