»Hvad fortæller Esajas os om Israels indsamling?«, Liahona, sep. 2022.
Kom og følg mig
Hvad fortæller Esajas os om Israels indsamling?
Esajas brugte symboler til at undervise om Israels indsamling. Tænk over dette skriftsted: »Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner« (11:12).
Et banner er et flag eller en fane. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt historien om, hvordan Kirkens ledere i pionertiden skabte et banner, et »midlertidigt flag, der erklærede dalen i Great Salt Lake og bjergene omkring den, for det profeterede sted, hvorfra Herrens ord skulle udgå fra i de sidste dage.«1
Hvilke andre symboler og anden indsigt i forbindelse med Israels spredning og indsamling kan du finde i Esajas kapitel 2, 5 og 11?
Hvordan har vores nutidige profet hjulpet os til bedre at forstå Israels indsamling?
Det kan være nyttigt at studere det, som nutidige profeter har sagt om Esajas’ lærdomme og Israels indsamling. Overvej at gennemgå en af disse generalkonferencetaler af præsident Russell M. Nelson og skrive, hvordan du kan hjælpe med at indsamle Israel:
-
»Salige er de, som stifter fred«, Liahona, nov. 2002, s. 39-42.
-
»Indsamlingen af det spredte Israel«, Liahona, nov. 2006, s. 79-82
-
»Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 92-95.