»Søger Kristus i julen«, Liahona, dec. 2022.
Velkommen til dette nummer
Søger Kristus i julen
Vi elsker juletiden med dens majestætiske oprindelse. Præsident Russell M. Nelson minder os om, at »vores fokus må være solidt baseret på Frelseren«, hvis fødsel vi fejrer (»Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv«, Liahona, maj 2017, s. 41).
I dette nummer opfordrer præsident Henry B. Eyrings budskab, »Den lovede Messias«, os alle til at finde Kristus i vores fejring af julen: »Midt i vores drømmerier takker vi Gud for den herlige gave ›Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste‹ (Es 9:5)« (se s. 4).
Dette års studium af Det Gamle Testamente har også inspireret os til at søge Kristus i alt, hvad vi gør. Vi har bemærket symboler på vor Frelser fra Det Gamle Testamente, når vi har kigget efter og lyttet med åndelige øjne og ører. Hvilke smukke symboler på vor Frelser har I fundet i jeres studier?
Vi tror, at det at søge Kristus i vores juletraditioner, skikke og fejringer skaber varige vidnesbyrd og varige minder. Det hjælper os til at opleve den fulde glæde og kærlighed, der findes i julen. Vi håber, at den juleindsigt, vi deler på side 8-9, kan hjælpe jer til at fokusere på Jesus Kristus. Må vi alle søge vidnesbyrd om den lovede Messias i det vi ser, hører og fejrer i julen i år og altid.
Glædelig jul, kære venner!
Larry og Lisa Laycock, Utah i USA