Kun digitalt
Tjeneste i Jesu Kristi navn
Forfatteren bor i Idaho i USA.
Jeg ønsker, at den tjeneste og kærlighed, jeg giver, minder om Frelserens kærlighed og tjeneste.
Min bedstemor var den bedste giver. Hendes gaver var betænksomme, og hver eneste gave, hun pakkede ind, var dækket af smukt papir med en matchende sløjfe, der var bundet perfekt med bånd. Når vi tog hjem til hende julemorgen, var det som at træde ind i julemandens værksted. Hendes gave var den gave, man ikke kunne vente med at modtage, både til jul og til hver fødselsdag. Alligevel kan jeg ikke huske alle de gaver, hun gav mig. Det særlige var den måde, hun gav dem på.
Sidst i 2016 blev bedstemor diagnosticeret med kræft. Denne kvinde, der gav så godt i julen, skulle være på hospitalet under sin yndlingshøjtid det år. Jeg begyndte at bekymre mig om, hvordan det ville påvirke bedstemor. Så jeg følte, at jeg burde ringe til min mor og spørge hende, hvordan jeg kunne hjælpe bedstemor med hendes gaver. Bedstemor havde garanteret lagt sine juleplaner for længe siden og var meget skuffet over ikke at udføre dem. Og mor sagde faktisk også, at bedstemor allerede havde købt gaverne.
Min bedstefar gav os som opgave at pakke og forberede gaverne til hver af de tretten børnebørn og ægtefæller sammen med gaverne til mere end syvogtyve oldebørn. Jeg valgte omhyggeligt gaveposer, papir og konvolutter.
Jeg scannede et kort fra et tidligere år for at mindes deres årlige budskab: »Evige kærlige hilsner, bedstemor og bedstefar.« Med bedstefars og bedstemors tilladelse gjorde jeg mit bedste for at genskabe deres budskab. Jeg prøvede at pakke ind, som bedstemor gjorde. Jeg ønskede, at alt skulle være perfekt – at gøre det, som hun ville have gjort.
Da jeg var omtrent halvvejs gennem poserne, glimmeren og kortene, hviskede Ånden til mig: »Dette er en del af, hvad det betyder at påtage sig nogens navn. Dette er en del af, hvad det betyder at gøre noget i nogens navn.« Ved at prøve at give som bedstemor kom jeg hende nærmere. Jeg begyndte at tænke mere over, hvad det betyder at påtage sig Jesu Kristi navn.
Ved dåben indgik jeg en pagt om at påtage mig Jesu navn og »altid erindre ham« (Moro 4:3). Hver uge under nadveren fornyer jeg den pagt og begynder igen. Jeg tager den invitation mere personligt nu. Jeg forstår bedre, hvordan det at påtage sig Kristi navn omfatter at leve, som han ville.
Jeg vidste, hvordan bedstemor gav, fordi jeg havde modtaget hendes kærlighed og omtanke så mange gange. Jeg ved, hvordan vor himmelske Fader og Jesus elsker og giver, fordi jeg konstant er vidne til deres velsignelser i mit liv.
Jeg er modtager af Kristi nåde. Jeg vil gerne gøre det, han ville gøre. Jeg ønsker, at det liv, jeg lever, den tjeneste, jeg yder, og den kærlighed, jeg deler, skal minde om ham – og føles som den kom fra ham. Jeg er taknemlig for, at jeg havde mulighed for at tjene bedstemor og dermed få en dybere forståelse af de gaver, som Frelseren har givet mig.