Søger Kristus i vores juletraditioner

Larry og Lisa Laycock

Vi besluttede os for at se, hvad alle vores juletraditioner og al vores julepynt kunne lære os om Jesus Kristus.

Profeter og apostle har lært os altid at søge Kristus, »men især på denne tid af året – juletid.«¹ For mange år siden brugte vores familie en hel juletid på at gøre dette.

Det år besluttede vi os for at »iføre os« vores åndelige øjne og ører for at se og høre vidnesbyrd om vor Frelser i alt, der omhandlede jul. Her er blot nogle få af de vidnesbyrd om Kristus, som vi fik. Vi håber, at I og jeres familie vil finde jeres egen indsigt, når I vælger at se og høre ham i jeres juletraditioner.

Juletræer: I den velkendte tradition med juletræet fandt vi stedsegrønne grene, der triumferer over vinterens død. De vidner om evigtvarende liv, opstandelsen og Jesu Kristi forsoning. Juletræet mindede os om livets træ, der vokser sandt, eller lige, mod himlen – der søger lys. Det fik os til at spørge os selv: »Gør vi det samme?« Vores juletræ blev et skattet samlingssted, hvor vi kunne reflektere over, hvordan vi kan rette vores liv mod himlen ved at blive på pagtsstien.

Julelys: I julelys fandt vi en påmindelse om, at Jesus er verdens lys, og at vi ved hans lys er i stand til at finde vores vej tilbage til vores himmelske hjem. Med dette i tankerne blev hvert eneste julelys, vi nød, en strålende påmindelse om vor Frelser.

Julestjerner: Julestjerner mindede os om, at vise mænd og kvinder følger sandhedens lys i deres søgen efter Jesus Kristus. Ligesom de vise mænd i fordums tid fulgte en stjernes vejledende lys og fandt Kristusbarnet (se Matt 2:9-11), kan vi også blive lige så velsignede, når vi vælger at følge evangeliets åndelige lys, der oplyser pagtsstien for disciple og fører os hjem til evigt liv.

Julekranse: Kransen af kristtorn mindede os om, at Jesus en dag vil vende tilbage til jorden for at regere som kongernes konge, og vi begyndte at se, at en »retfærdighedens krone« som minder om en krans, venter dem, der bevarer deres tro på Jesus Kristus (se 2 Tim 4:7-8).

Bagte lækkerier: Bagværk og slik mindede os om, at Jesus beskriver sig selv som »livets brød« (Joh 6:35), og at navnet på Jesu fødested, Betlehem, faktisk betyder »brødets hus«. Når vi giver eller modtager julebag, tænker vi på Jesus, livets brød og hans villighed til at opretholde os og tage vores byrder på sig selv. Han sørger for en varm og trøstende lindring gennem tilgivelse.

Julestokke: Den smukke hvide farve på disse unikke julegodter bragte Kristi renhed til vores sind. Den buede form fik os til at tænke på hyrdens stok, og hvordan Jesus er den gode hyrde, som vil våge over og beskytte os, hans får (se Joh 10:11-12, 14). Slikkets sødme mindede os om aldrig at erstatte ondt med godt – eller bittert med sødt, som Esajas advarer om, der vil ske i de sidste dage (se Es 5:20).

Vores families eksperiment med at søge Kristus i alt, der omhandler julen, belønnede os meget på uventede måder. Vi fandt vidner om Kristus overalt omkring os, selv i skikke som julestrømper, julemanden og julepyjamas. Vi udførte det nødvendige åndelige arbejde for at se og høre vidner om Jesus hele julen.

Bevidst at søge Kristus i julen fortsætter med at tilføje betydning og pragt til den måde, vi fejrer julen på. Vi håber, at når I søger Kristus i julen, vil Ånden vejlede jer til de vidnesbyrd, som vor himmelske Fader ønsker at undervise jer og jeres familie om.

Vi vidner om, at valget om bevidst at »nagle vores fokus på Frelseren« – som præsident Russell M. Nelson opfordrede os til at gøre under Det Første Præsidentskabs julebudskab i 2020² – indbyder Ånden og hjælper os til at blive mere tilfredse med at dvæle ved julens skattede syn, lyde, lugte, smage og vidnesbyrd.

Forfatterne bor i Utah i USA.