Den julegave, jeg ikke havde lyst til at give

Warren Park fra Texas i USA

Manden ville sikkert ikke have lyst til at se os, men vi besluttede os for at aflevere en gave alligevel.

I løbet af min mission i North Carolina i USA besøgte vi en mand, der til at begynde med virkede rar, men som så blev fast besluttet på, at Mormons Bog var falsk. Han udtrykte også andre negative synspunkter om Kirken. Vores lektion blev bare ikke god. Vi bad en afslutningsbøn og gik.

I noget tid nærede jeg nogle ikke særlig missionærlignende følelser for denne mand, men til sidst glemte jeg alt om ham. I det mindste indtil det blev jul.

Til jul havde nogle kirkemedlemmer givet os to store bøtter med popcorn med smag. Vi åbnede den første og begyndte at spise, men så begyndte vi at tænke på den mand, vi havde besøgt.

Da vi kiggede på vores anden bøtte, kom vi i tanke om, at denne mand levede for sig selv. Vi tænkte, at han måske også kunne tænke sig nogle popcorn, men vi huskede, hvor negativ han havde været. Han var sikkert alligevel væk for at besøge sin familie, og han ville ikke se os, selv hvis han var hjemme. Desuden var det vores popcorn.

Det første indtryk ville dog ikke gå væk. Vi skubbede undskyldningerne til side og besluttede at give ham vores anden popcornbøtte.

Efter kirke den søndag kørte vi op til hans hus og bankede på døren. Jeg begyndte at fortryde det lidt, men så åbnede døren sig.

»Glædelig jul!« sagde vi. Det største smil kom over hans ansigt, og han bød os indenfor.

»Bror, vi har en gave til dig,« sagde vi. Så gav vi ham den store bøtte med popcorn. Han smilede endnu større og bad os om at sætte os på sofaen. Mens vi talte sammen, indså jeg, at jeg sjældent havde set nogen, der var så glad før.

Vi fandt ud af, at han ikke havde familie i nærheden. Han havde planlagt at tilbringe julen alene. De indpakkede gaver, jeg så under hans lille juletræ, viste sig kun at være tomme æsker, der var pakket ind som dekoration.

»Jeg troede ikke, at der var nogen, der brød sig om mig,« sagde han. »Jeg troede ikke, at jeg ville få en gave i år.«

Da vi gik, følte jeg så stor glæde, at jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne rumme den. Jeg kunne ikke engang lide denne mand, men nu følte jeg ægte kærlighed til ham.

Julen handler ikke om jer eller mig. Det handler om Jesus Kristus, den største gave af alle og om at dele hans kærlighed med andre. Når vi elsker og hjælper andre, føler vi glæde, fordi vor himmelske Fader er tilfreds med vores valg om at følge hans Søn.