2022
Derfor betale vi tiende
December 2022


»Derfor betale vi tiende«, Liahona, dec. 2022.

Grundlæggende om evangeliet

Derfor betale vi tiende

stablede mønter

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige giver en tiendedel af deres indkomst til Kirken. Det kaldes tiende. Pengene bruges til at udføre Kirkens værk i hele verden.

Hvad er tiende?

Et af Guds bud er at betale tiende, hvilket er en tiendedel af vores indkomst, til hans kirke. Når vi betaler tiende, viser vi vores taknemmelighed til Gud for vores velsignelser. Vi viser, at vi stoler på Herren, og at vi er villige til at adlyde ham i alt.

folk bringer varer til Melkisedek som tiendebetaling

Melkisedek – Vogter af forrådshuset, af Clark Kelley Price

Lærdomme fra Det Gamle Testamente

Guds folk har betalt tiende siden Det Gamle Testamentes tid. Abraham betalte for eksempel tiende (se 1 Mos 14:18-20). Tiendeloven blev også undervist af fordums profeter, herunder Moses og Malakias (se 3 Mos 27:30-34; Neh 10:35-37; Mal 3:10).

Gengivelse af tiendeloven

I 1838 spurgte profeten Joseph Smith Herren, hvordan Kirkens medlemmer skulle betale tiende. Herrens svar står i Lære og Pagter 119, hvor der står, at medlemmerne bør give en tiendedel af deres indkomst til Kirken (se v. 4).

folk giver hånd, mens den ene afleverer en kuvert til den anden

Foto: Jamie Dale Johnson

Sådan betaler man tiende

Vi kan betale tiende ved at udfylde onlinebidragsformularen på donations.ChurchofJesusChrist.org. Eller vi kan udfylde en papirformular og give pengene til et medlem af biskoprådet eller grenspræsidentskabet. Alle pengene sendes til Kirkens hovedsæde, hvor Kirkens ledere (Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og Det Præsiderende Biskopråd) bønsomt beslutter, hvordan de vil blive brugt.

Velsignelser

Herren har lovet, at de, der betaler tiende, vil blive velsignet timeligt og åndeligt. Tiende velsigner også alle Guds børn med muligheden for at lære af ham og vokse i evangeliet.

Templet i Salt Lake City

Sådan anvendes tiendemidler

Tiendepenge bruges til at opbygge Herrens kirke over hele verden. Dette omfatter at bygge templer og andre kirkebygninger, trykke skrifter og andre materialer, finansiere kirkeejede skoler og hjælpe med slægtsforskning og missionering.

Tiendeerklæring

En gang om året mødes Kirkens medlemmer med deres biskop (eller grenspræsident) for at fortælle ham, om de betaler fuld tiende.