»Guddommelig identitet påvirker tilhørsforhold og udvikling«, Liahona, marts 2023.
Guddommelig identitet påvirker tilhørsforhold og udvikling
Når vi prioriterer vores forhold til Gud og at følge Jesus Kristus, vil vi finde glæde i vores guddommelige identitet, få en varig følelse af at høre til og i sidste ende nå vores guddommelige potentiale.
American Psychological Association definerer tilhørighed som »følelsen af at blive accepteret og godkendt af en gruppe.«1
Desværre føler vi ikke alle, at vi hører til og forsøger til tider at tilpasse, hvem vi er, for at blive accepteret. »Vi ønsker alle at passe ind,« forklarer Joanna Cannon, en britisk psykiater. »For at opnå det præsenterer vi ofte lidt forskellige versioner af os selv, afhængigt af omgivelserne og hvis selskab vi er i. Vi kan have adskillige ›udgaver‹ af os selv – på arbejdet, derhjemme eller tilmed online.«2
Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på at passe ind og høre til. Brené Brown, en amerikansk forsker og forfatter, har sagt: »At passe ind og høre til er ikke det samme. Faktisk er det at passe ind en af de største barrierer for at høre til. At passe ind handler om at vurdere en situation og blive den, man skal være for at blive accepteret. At høre til kræver derimod ikke, at vi ændrer, hvem vi er; det kræver, at vi er den, vi er.«3
At kende vores guddommelige identitet er afgørende for meningsfulde tilhørsforhold; ellers vil vi bruge vores tid og kræfter på at tilpasse os for at finde accept på steder, der ikke ærer eller stemmer overens med vores evige natur. Desuden kan, hvor vi vælger at høre til, føre til ændringer i vores værdier og adfærd, når vi tilpasser os gruppens normer og standarder. Hvor vi vælger at høre til påvirker med tiden, hvem vi bliver.
Kort sagt påvirker det at favne vores guddommelige identitet, hvor vi ønsker at høre til, og vores valgte tilhørsforhold medvirker til, hvem vi i sidste ende bliver.
Guddommelig identitet
Vi boede alle hos Gud i forudtilværelsen (se L&P 93:29; 138:55-56). Vi blev skabt i hans billede – som mand og kvinde (se 1 Mos 1:27). Han forberedte en plan for os til at blive som ham (se L&P 132:19-20, 23-24). Hans plan for lykke indebar, at vi kom til jorden for at få et fysisk legeme, opnå kundskab og til sidst vende tilbage til vores himmelske hjem for at bo sammen med ham i evig glæde (se 2 Ne 2; 9; Abr 3:26). Gud har åbenbaret: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Ufatteligt nok er vi hans gerning og herlighed! Det siger noget om vores umådelige værdi og værd for ham.
Blandt de mange milliarder mennesker på jorden kan nogle finde det svært at acceptere, at Gud er opmærksom på os hver især. Jeg vidner om, at han kender os alle og er også opmærksom på, hvad vi gør, hvor vi er, og endda »alle hjertets tanker og hensigter« (Alma 18:32). Vi er ikke alene »talt for« Gud (Moses 1:35), men vi er også fuldkomment elsket af ham (se 1 Ne 11:17).
På grund af vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed til os ønsker han at dele alt, hvad han har, med os (se L&P 84:38). Vi er trods alt hans døtre og sønner. Han ønsker, at vi bliver som ham, gør de ting, han gør, og oplever den glæde, han nyder. Når vi åbner vores hjerte og sind for denne sandhed, vil »Ånden selv vidne[] sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger« (Rom 8:16-17).
Jordiske forskelle
I den førjordiske tilværelse omgikkes vi med Gud, hørte hans røst og følte hans kærlighed. Vi er siden gået gennem et slør af glemsel ind i jordelivet. Vi har ikke længere en fuldkommen erindring om vores liv før. Forholdene i dette jordiske miljø gør det sværere at fornemme vores guddommelige herkomst og den tilknytning, vi nød i vores himmelske hjem.
For eksempel kan for stort fokus på vores genetiske og sociale forskelle være en hindring for vores forbindelse til Gud. Modstanderen forsøger at udnytte disse forskelle til at aflede os fra vores fælles guddommelige herkomst. Andre sætter mærkater på os og vi antager dem måske sommetider selv. Der er i sig selv intet forkert i at identificere sig med andre ud fra jordiske egenskaber; faktisk finder mange af os glæde og støtte fra folk med lignende karaktertræk og erfaringer. Men når vi glemmer vores kerneidentitet som Guds børn, kan vi begynde at frygte, stole på eller føle os overlegne i forhold til dem, der er anderledes end os. Disse holdninger fører ofte til splittelse, diskrimination og tilmed ødelæggelse (se Moses 7:32-33, 36).
Når vi husker vores guddommelige arv, giver vores diversitet skønhed og rigdom i livet. Vi ser os selv som brødre og søstre på trods af vores forskelligheder. Vi kommer til at respektere og lære af hinanden. Vi stræber efter at skabe støttende steder, hvor andre kan høre til, især når deres karaktertræk og erfaringer adskiller sig fra vores. Vi er Gud taknemmelige for de mange forskellige skabninger, han har skabt.4
Selvom vores genetik og miljø påvirker vores jordiske erfaring, definerer de os ikke. Vi er Guds børn med potentialet til at blive som ham.
Tilknytning gennem Jesus Kristus
Eftersom Gud vidste, at vi ville få store udfordringer i livet på jorden, forberedte og sendte han sin Søn, Jesus Kristus, for at hjælpe os til at overvinde disse hindringer. Kristus tilbyder at hjælpe os med at genoprette det nære forhold, vi havde til Gud i den førjordiske tilværelse. Jesus har forklaret: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6; se også Joh 3:16-17).
Kristus er altid villig til at hjælpe os. Vi tilhører ham (se 1 Kor 6:20), og han længes efter, at vi kommer til ham. Frelseren lover med egne ord: »Kom … til mig med hjertets faste forsæt, så vil jeg tage imod dig« (3 Ne 12:24).
Så hvordan kommer vi til Kristus med hjertets faste forsæt?
For det første accepterer vi ham som vor Frelser og Forløser. Vi anerkender Guds storhed, vores fortabte og faldne tilstand og vores absolutte afhængighed af Jesus Kristus for at blive frelst. Vi ønsker at blive kendt ved hans navn (se Mosi 5:7-8) og ønsker at være hans disciple »alle resten af vore dage« (Mosi 5:5).
For det andet kommer vi til Kristus med hjertets faste forsæt ved at indgå og holde hellige pagter med Gud (se Es 55:3). Pagter indgås gennem Jesu Kristi evangeliums frelsende og ophøjende ordinancer, der udføres med præstedømmets myndighed.
At indgå og holde pagter binder os ikke alene til Gud og hans Søn, men forbinder os også med hinanden. For nogle år siden besøgte jeg Costa Rica med min familie og deltog i nadvermødet i en lokal kirkeenhed. Da vi kom ind, blev vi budt varmt velkommen af flere af medlemmerne. Under mødet sang vi nadversalmen med den lille forsamling. Vi så præsterne forberede nadveren og lyttede derefter, mens de fremsagde nadverbønnerne. Da brødet og vandet blev givet til os, blev jeg overvældet af Guds kærlighed til hver eneste af disse pagtsholdere. Jeg havde ikke mødt nogen af dem før det møde, men følte samhørighed og fællesskab med dem, fordi vi alle havde indgået og stræbt efter at holde de samme løfter til Gud.
Når vi indgår og stræber efter at holde hellige pagter med Gud, begynder vi at føle et tilhørsforhold, der er dybere, end noget man kan opnå i nogen jordisk eller verdslig gruppe.5 Vi er »ikke længere fremmede og udlændinge. [Vi] er de helliges medborgere og hører til Guds husstand« (Ef 2:19)
Jeg anerkender, at nogle af os på grund af jordiske omstændigheder ikke vil få mulighed for at modtage enhver ordinance og indgå enhver pagt i dette jordiske liv.6. I sådanne tilfælde beder Gud os om at gøre »alt, hvad vi kan« (2 Ne 25:23) for at indgå og holde de pagter, der er tilgængelige for os. Han lover derefter at give os mulighed for at modtage de resterende ordinancer og pagter i det næste liv (se L&P 138:54, 58). Han vil gøre det muligt for os at modtage enhver velsignelse, han har til sine børn (se Mosi 2:41).
Bliv som vor himmelske Fader og Jesus Kristus
Gud fryder sig, når vi føler den kærlighed, samhørighed og styrke, der kommer af en dyb følelse af tilknytning til ham, hans Søn og dem, der følger dem. Men han har meget større planer for os! Selvom han indbyder os til at komme, som vi er, er hans virkelige ønske for os, at vi bliver, som han er.
At indgå og holde pagter hjælper os ikke alene til at høre til hos Gud og Kristus, men gør os også i stand til at blive som dem (se L&P 84:19-22). Når vi holder de pagter, der er forbundet med evangeliets frelsende og ophøjende ordinancer, kan Guds kraft tilflyde os. Vi kan se pagtsstien som en slags guddommelig læreplads. Når vi indgår og holder pagter med Gud, øver vi os i at tænke, opføre os og elske, som han gør. Lidt efter lidt bliver vi med hans hjælp og kraft i stand til at blive som ham.
Gud længes efter, at vi sammen med ham og hans Søn »tilvejebringer udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Han har givet os alle tid på denne jord, åndelige gaver og handlefrihed til at bruge dem til at tjene andre. Vi er hans sønner og døtre, og han har et vigtigt værk for os at udføre (se Moses 1:4, 6).
For at være effektive i hans værk må vi række udad og lære at sætte Gud først og ofte sætte andres behov før vores egne. At rette fokus udad kræver personlige ofre (se L&P 138:12-13), men det tilfører også vores liv mere mening til og giver os stor glæde (se Alma 36:24-26).
Når vi engagerer os i Guds værk, hører vi ikke alene til som medlemmer af en gruppe; vi bliver snarere virkelige partnere med Gud og hans Søn, Jesus Kristus. Der findes ingen bedre følelse end at vide, at Gud stoler tilstrækkeligt på os til at virke gennem os for at bringe evigt liv til andre.
Tre opfordringer
Afslutningsvis vil jeg komme med tre opfordringer, der kan give os en glædelig og varig følelse af identitet og af at høre til og gøre os i stand til at nå vores guddommelige potentiale.
1. Jeg opfordrer os til at prioritere vores guddommelige identitet som Guds døtre og sønner. Det betyder, at vi baserer vores selvværd på vores guddommelige herkomst. Vi stræber efter at opbygge vores forhold til Gud gennem bøn og skriftstudium, overholdelse af sabbatsdagen og tempeltjeneste og enhver anden aktivitet, der bringer Helligånden ind i vores liv og styrker vores forbindelse til ham. Vi lader Gud råde i vores liv.7
2. Jeg opfordrer os til at acceptere Jesus Kristus som vor Frelser og sætte det at være hans discipel højere end andre overvejelser. Det betyder, at vi påtager os hans navn, og at vi ønsker at være kendt som hans tilhængere. Vi søger dagligt at få adgang til hans tilgivelse og styrke. Vi indgår pagter og holder dem. Vi stræber efter at blive som ham.
3. Jeg opfordrer os til at engagere os i Guds værk ved at hjælpe andre til at komme til Kristus og opnå evigt liv. Det betyder, at vi hjælper andre til at se deres guddommelige identitet og føle, at de hører til. Vi deler åbent den glæde, vi finder i Jesus Kristus og hans evangelium (se Alma 36:23-25). Vi stræber efter at hjælpe andre til at indgå og holde hellige pagter med Gud. Vi søger Guds vejledning for at vide, hvem vi kan velsigne, og hvordan vi skal gøre det.
Jeg lover, at når vi prioriterer vores forhold til Gud og at følge Jesus Kristus, vil vi finde glæde i vores guddommelige identitet, få en varig følelse af at høre til og i sidste ende nå vores guddommelige potentiale.
Fra en tale: »Divine Identity, Becoming, and Belonging«, der blev holdt på Brigham Young University-Hawaii den 25. maj 2022.