2023
Følg Kristi eksempel: Omsorg for dem, der har brug for hjælp
Marts 2023


»Følg Kristi eksempel: Omsorg for dem, der har brug for hjælp«, Liahona, mar. 2023.

Følg Kristi eksempel: Omsorg for dem, der har brug for hjælp

Der er mange måder, vi kan vise vores næste kærlighed på, lige fra fødevareproduktion til nødhjælp og omsorg.

Jesus helbreder en blind mand

I Will Believe [Jeg vil tro], af Liz Lemon Swindle, må ikke kopieres

Som Jesu Kristi tilhængere stræber medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige efter at efterleve de to store bud: At elske Gud og at elske vores næste (se Matt 22:37-39). At følge disse to store bud og Jesu Kristi eksempel er det, der vejleder Kirken og dens medlemmer til at tage sig af dem, der har brug for hjælp.

Så hvordan hjælper Kirken med at tage sig af dem, der har brug for hjælp? Og hvordan kan medlemmer tage del i dette store arbejde?

Måder at hjælpe på?

Som medlemmer af Kirken prøver vi at finde dem, der har brug for hjælp, og give hjælp til alle Guds børn, uanset race, nationalitet eller religion.

Vi tager os af dem, der har brug for hjælp, på mange måder, deriblandt:

  • Faste og brug af fasteofre.

  • Vi drager omsorg for hinanden.

  • Selvhjulpenhedsprogrammer.

  • Globale fødevareprogrammer og øvrige for uddannelse, rent vand og sundhed.

  • Katastrofehjælp.

  • Frivillige projekter i lokalsamfundet.

Selvom nogle af Kirkens humanitære indsats er i stor skala, kan selv små bidrag tilsammen gøre en stor forskel. Her er nogle eksempler på, hvordan Kirkens medlemmer hjælper dem, der har brug for hjælp.

personer, der spiller et brætspil sammen

I februar 2022 begyndte de sidste dages hellige i Polen at hjælpe flygtninge med transport, mad og husly.

Omsorg midt i en konflikt

RaeAnn og Sterling Jarvis – kirkemedlemmer i Warszawa i Polen – vidste ikke, hvad de kunne forvente, da de valgte at give flygtninge husly i deres hjem. Men de var villige til at hjælpe på enhver måde, de kunne.

Kort tid efter konflikten begyndte i Europa, kom en ukrainsk familie på fem til deres dør kl. 1.00 om natten. De havde rejst næsten 800 km for at komme i sikkerhed. Familien Jarvis bød Maryna og Serhii Bovt og deres tre børn velkommen i deres hjem. Med tiden udviklede de en ægte kærlighed og omsorg for familien Bovt. »Når man udviser kærlighed, vokser den,« sagde Maryna om familien Jarvis’ eksempel på tjeneste. »Det fører os tættere på hinanden og på Herren.«

Som medlemmer af Kirken stræber vi efter at følge Frelserens eksempel ved at drage omsorg for dem omkring os. Folk behøver ikke at flygte fra krig eller forfølgelse for at have brug for hjælp. Enhver venlig handling fra vores side – uanset hvor lille den er – kan gøre en stor forskel i andres liv.

Fælles om at dele

På gården Laie Hawaii Crops Farm, som ejes af Kirken, dyrker over 310 familier afgrøder for at forsyne deres husstande. På deres jordlodder på 1,25 hektar dyrker disse familier taro, tapioka, søde kartofler, brødfrugt, guava og andre af øens afgrøder.

Gården drives af et missionærægtepar og får støtte fra andre missionærer og medlemmer. Disse frivillige hjælper med at rydde jord, forberede jorden til plantning og undervise i grundlæggende landbrugsfærdigheder.

På grund af disse missionærer, medlemmer og frivillige bliver mange mennesker på Hawaii, der mangler mad, bedre i stand til at forsørge sig selv, når der er knaphed på job. Lokalsamfundet er stærkere, når folk arbejder sammen om at tage sig af gården og dele det, de dyrker.

Kirkens humanitære projekter bidrager til at tilbyde mad, tryghed, uddannelse, rent vand og lægehjælp til millioner af mennesker verden over. Kirken tilbyder også mange ressourcer til at forbedre selvhjulpenhed, deriblandt biskoppernes forrådshuse, arbejdsformidlingscentre, Deseret Industries-butikker, familietjenestens rådgivning, selvhjulpenhedskurser og gårde og frugtplantager, som ejes af Kirken, såsom Laie Hawaii Crops Farm. Disse projekter får ofte hjælp fra medlemmer og missionærer, hvis uselviske bidrag af tid, talenter og andre ressourcer gør en stor forskel for dem, der har brug for hjælp.

En venskabshandling

I 2021 besvarede omkring 200 kirkemedlemmer et råb om hjælp. De tog til centre i Tyskland, USA og andre steder for at hjælpe med at håndtere omkring 55.000 flygtninge fra Afghanistan.

Mange frivillige tjente på disse centre i to eller tre uger, og nogle blev endnu længere. Kirkens medlemmer imødekom de presserende behov hos dem, der søgte tilflugt, ved at skaffe mad, tøj og andre forsyninger.

Hjælpeforeningssøstre i Tyskland lagde mærke til, at nogle afghanske kvinders kvinder brugte deres mands skjorte til at tildække deres hoved i stedet for deres traditionelle hoveddække, som var gået tabt eller var blevet beskadiget i kaosset i lufthavnen. Disse hjælpeforeningssøstre samledes for at sy traditionelt muslimsk tøj til disse kvinder, som havde brug for hjælp – de udviste venlighed og respekt for andre og tilsidesatte deres trosforskelle.

Søster Sharon Eubank, leder af Latter-day Saint Charities, sagde: »Vores individuelle bestræbelser kræver ikke nødvendigvis penge eller at man er på fjerne steder; de fordrer Helligåndens vejledning og et villigt hjerte, der siger til Herren: ›Her er jeg, send mig‹ [Es 6:8]«.1

Ønsket om at tjene, når katastrofer rammer, er grunden til, at Kirken ofte er en af de første grupper, der reagerer – både med midlertidig nødhjælp og langvarig hjælp. Kirkens medlemmers og missionærers arbejde hjælper dem, der har brug for hjælp, til at føle sig trygge, modtage fysisk og psykisk omsorg og føle Guds kærlighed gennem andres venlighed.

Kristus med en helbredt spedalsk

Where Are the Nine? [Hvor er de ni?] af Liz Lemon Swindle, må ikke kopieres

Kaldet til arbejdet 

I Lære og Pagter 4:3 står der: »Hvis I nærer ønske om at tjene Gud, er I derfor kaldet til arbejdet«. Med alt, hvad Kirken gør, er der mange måder at tjene på.

Mange af Kirkens organiserede bestræbelser på at hjælpe dem, der har brug for hjælp, er kun mulige ved hjælp af missionærers og medlemmers tjeneste. Det er ikke alle, der er i stand til at tage imod en flygtningefamilie og sørge for andres fysiske behov eller droppe alt for at hjælpe til ved en katastrofe. Men alle mennesker har en rolle at spille, og alle menneskers bidrag mærkes og værdsættes.

En af de vigtigste måder, hvorpå medlemmerne bidrager til dette arbejde, er gennem fasteofre og humanitære donationer. Disse hellige donationer bruges til at hjælpe dem, der har mest brug for hjælp, og gøre en stor forskel for dem, der bliver hjulpet. Kirkens medlemmer kan tjene som humanitære missionærerer, formidle selvhjulpenhedskurser og være frivillige i biskoppernes forrådshus og i Deseret Industries butikker. Man kan også tage jer af dem, der har brug for hjælp, gennem lokal tjeneste, bloddonationer, omsorgsopgaver, bøn og meget mere.

Vi er kaldet til arbejdet. Vi er kaldet til at følge Jesu Kristi eksempel og til at elske Gud og elske vores næste. Alt, hvad vi har brug for, er et villigt hjerte.