Det Nye Testamente i kontekst
Fortolkende tilgange til Johannes’ Åbenbaring
Vi kan have gavn af at læse Johannes’ Åbenbaring på forskellige måder.
Johannes’ Åbenbaring er unik i Det Nye Testamente. Den fokuserer ikke på de beskrivende detaljer om Jesu Kristi jordiske tjenestegerning, sådan som de fire evangelier gør. Den belyser heller ikke de vanskelige omstændigheder, som den tidlige kristne kirke stod over for, ligesom brevene gør. I stedet præsenterer Johannes’ Åbenbaring noget mere velkendt for læseren af nutidig episk fantasi: En drage, der plager jorden. Et dyr stiger op af havet. Kaos og ødelæggelse er voldsomt. Håbet begynder at svinde ind – indtil en rytter på en hvid hest gør sin entré og besejrer dragen og bringer fred og fremgang til landet.
Så hvordan kan en trofast læser af Johannes’ Åbenbaring i det 21. århundrede finde mening i og anvende en bog, der ikke er let at fortolke?
Forskellige moderne tilgange
Først og fremmest vil I få større succes med at forstå Johannes’ Åbenbaring, når I beder om profetiens og åbenbaringens ånd. Lære og Pagter 77, en åbenbaring, hvor Joseph Smith modtog indsigt fra Herren om baggrunden og mange af de symboler, der er til stede i Johannes’ Åbenbaring, bør også være en del af jeres studie.
Derudover kan det være en hjælp at forstå, hvordan Johannes’ Åbenbaring bliver fortolket forskelligt af læsere og lærde i dag. Generelt kan tilgangene til Johannes’ Åbenbarings tilsigtede kontekst og betydning overordnet set inddeles i fire kategorier. De har hver især styrker og svagheder:
1. Johannes’ Åbenbaring er en symbolsk genfortælling af historien. I denne tradition kan billeder og symboler fra Johannes’ Åbenbaring ses som værende i overensstemmelse med nøglepersoner og begivenheder fra begyndelsen af den kristne kirke op til det andet komme. Problemet med denne tilgang er, at den ofte bygger på formodninger, hovedsagelig baseret på de historiske personer eller begivenheder, som fortolkeren vælger at fokusere på. Og læserne må ofte ændre eller dreje deres fortolkninger, som tiden går, uden at Jesus Kristus vender tilbage. Selv om denne tilgang var særlig populær i århundrederne op til det 20. århundrede, har den stort set mistet al popularitet.
2. Omfanget af Johannes’ Åbenbaring er begrænset til det første århundrede e.Kr. Denne tilgang ser begivenhederne og symbolerne i Johannes’ Åbenbaring som strengt gældende for den kristne kirke i det første århundrede af dens eksistens. Fordelen ved denne læsning er, at den holder fokus på de kristne fra det første århundrede og det faktum, at bogens budskab er til dem. Men den primære ulempe ved denne tilgang er, at den kan få folk til at tro, at Johannes’ Åbenbaring blot er en historisk genstand i stedet for det, den er: Levende hellig skrift, hvorfra man kan trække relevante åndelige lektier den dag i dag.
3. Størstedelen af begivenhederne i Johannes’ Åbenbaring har endnu ikke fundet sted. Dette perspektiv antyder, at de fleste af de begivenheder, der er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring, vil finde sted i fremtiden. Ifølge perspektivet giver bogen en kronologisk oversigt over begivenheder – men for fremtiden snarere end for fortiden. Læseren kan få en klar tidslinje over fremtidige begivenheder ved at samle de ledetråde, der findes strøet ud gennem hele bogen. Futurister har en tendens til en mere bogstavelig fortolkning af begivenhederne og karaktererne i Johannes’ Åbenbaring. En styrke ved denne tilgang er, at den holder læseren konstant engageret i begivenhederne i Johannes’ Åbenbaring – de kan udspille sig i morgen! I Nefis syn i 1 Nefi 11-14 får han at vide af en engel, at Johannes også vil »skrive om verdens ende« (1 Ne 14:22), så en del af Johannes’ Åbenbaring må handle om fremtidige begivenheder. En ulempe ved denne tilgang er, at den fjerner Johannes’ Åbenbaring næsten helt fra dens kontekst fra det første århundrede, og læseren risikerer at gå glip af noget af den betydning, som Johannes havde til hensigt, at hans nærmeste tilhørere skulle modtage.
4. Johannes’ Åbenbaring er en allegori i kampen mellem det gode og det onde. I dette perspektiv læses Johannes’ Åbenbaring ikke som en henvisning til specifikke tidligere eller fremtidige begivenheder, men som en lignelse om konkurrencen mellem Jesus Kristus og Satan, mellem de retfærdige og de ugudelige, mellem Lammets kirke og Djævelens kirke. I denne betydning er hensigten med Johannes’ Åbenbaring at støtte visse idealer: At Jesus Kristus sejrer, at de retfærdige vil blive støttet, at de ugudelige vil blive straffet. De begivenheder, der er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring, er et allegorisk redskab til disse større principper. En styrke ved denne tilgang er, at det at vælge mellem det gode og det onde gælder for alle i alle tidsperioder. En svaghed er, at læseren kan gå glip af tegn eller symboler, der har til hensigt at henvise til bestemte begivenheder eller tidsperioder.
Tre ting, I skal være opmærksom på, når I læser Johannes’ Åbenbaring
Mange læsere (også mig selv) tager dele af hver af disse tilgange til sig. Jeg tror, at denne tilgang stemmer bedst overens med det, som nutidige skrifter og åbenbaring har åbenbaret om forståelse af Johannes’ Åbenbaring (se f.eks. L&P 77). Bogen trodser enhver nem kategorisering og belønner den læser, der er åben for at anvende forskellige fortolkninger. En tilgang, der fungerer godt i Johannes’ Åbenbaring 5, er måske ikke lige så brugbar i Johannes’ Åbenbaring 11.
Når læseren udforsker forskellige måder at læse Johannes’ Åbenbaring på, vil jeg anbefale at holde tre ting in mente.
1. Husk altid de første ord i bogen: »Johannes’, Guds tjeners, åbenbaring, som Jesus Kristus gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han sendte og kundgjorde ved sin engel til sin tjener Johannes«.1
Denne bog handler om Frelseren. Hvert symbol, hver historie, åbenbarer noget for os om Jesus Kristus. Han er Lammet, der bringer fred til sit folk, og han er den figur klædt i rødt, der bringer ødelæggelse til fjenden. Han er brudgommen, som forbliver trofast mod sin brud og mod Gud, som sidder på sin trone.
Det græske ord, der er oversat som »Åbenbaring« i titlen på bogen, er apokalypsi, hvilket betyder »at afsløre« eller »at åbenbare«. Det er præcis det, Johannes gør for sine læsere – trækker sløret til side og åbenbarer for os, hvem Jesus Kristus virkelig er. Navnet Jesus optræder temmelig sparsomt i Johannes’ Åbenbaring (omkring en halv snes gange), men hans indflydelse, hans betydning, ligger bag hvert vers.
2. Husk udtalelsen fra Joseph Smith om, at Johannes’ Åbenbaring »er en af de tydeligste bøger, Gud nogensinde lod skrive«.2
En af de faldgruber, som læserne af Johannes’ Åbenbaring sommetider kan støde på, er frustrationen, der kommer af en følelse af, at de ikke forstår, hvad der sker – som at de symbol efter symbol synes, at de føres længere og længere væk fra enhver form for faktisk anvendelig betydning. Men Joseph Smith minder os om, at Johannes’ Åbenbaring er en »enkel« bog, hvis betydning er beregnet til at være tydelig.
Jeg fortæller ofte mine elever, at jeg kan give en kort sammenfatning af Johannes’ Åbenbaring: »Frelseren Jesus Kristus vinder!« Begynd med at læse den med den tanke in mente. Når I støder på et symbol eller en historie, der virker forvirrende, så spørg jer selv, hvordan det øger jeres forståelse af Jesu Kristi sejr. Det besvarer måske ikke alle jeres spørgsmål, men det vil hjælpe jer til at danne en vigtig ramme.
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at »den gængse opfattelse, at Johannes’ Åbenbaring handler om dyr, plager og hemmelighedsfulde symboler, der ikke er til at forstå, er ganske enkelt ikke sand« og han tilføjer, at »det meste af bogen … er tydelig og ligefrem og bør kunne forstås af Herrens folk«. Ja, der er visse billeder og symboler, der er sværere at tyde end andre, men det »betyder ikke, at vi ikke kan forstå dem, hvis vi vil vokse i troen, som vi burde«.3 Lad jer med andre ord ikke skræmme af Johannes’ Åbenbaring – den kan være en kamp, men den er umagen værd!
3. Stræb altid efter at læse Johannes’ Åbenbaring med Ånden og et åbent sind.
Det er bestemt fristende at tage alle de beskrivende billeder af dyr og tal og begivenheder og forsøge, som mange har gjort, at knytte alle disse symboler til detaljer, som om eftersøgningen af den skjulte betydning bag tallet tre-og-en-halv vil give læseren hemmelige oplysninger, der forbliver skjult for masserne.
Men skønheden i en bog som Johannes’ Åbenbaring er, at dens vidt udbredte symboler, tal og begivenheder kan føre til en række gyldige og nyttige fortolkninger, især når vi beder om Ånden og i vores studium medbringer vigtige hjælpemidler som 1 Nefi 11-14, Lære og Pagter 77 og Joseph Smiths oversættelse. Måske læser en person Johannes’ fortælling om Lammet og dragen som en repræsentation af den historiske kamp mellem Zion og Babylon, der fandt sted fra de tidligste sider af Bibelen. En anden person finder i Johannes’ skrivelser en forudsigelse om det andet komme og Jesu Kristi uundgåelige sejr og opdager håb i en verden, der bliver mørkere og mørkere. På samme tid finder en tredje person det personligt anvendeligt at lære om mulige måder at overvinde modstanderen på i sin daglige kamp med handlefrihed. Det bemærkelsesværdige ved Johannes’ Åbenbaring er, at alle tre har fundet produktive og indsigtsfulde måder at læse på, når de ledes af Helligånden.
Profeten Joseph Smith forklarede, at »når som helst Gud i et syn giver et billede eller dyr eller skikkelse af en hvilken som helst art, påtager han sig altid ansvaret med at give en åbenbaring eller udlægning af betydningen deraf, ellers ville vi ikke blive holdt ansvarlige for vores tro derpå«.4 Når vi åbner Johannes’ Åbenbaring og begynder vores studium af den, vil Gud hjælpe os, når vi stræber efter at få yderligere lys og kundskab fra Johannes’ bemærkelsesværdige syn.
Johannes’ Åbenbaring har meget at lære os. Må vi hver især finde inspireret mening og dybere anvendelse, mens vi i bøn arbejder os igennem denne følelsesmæssigt rørende og åndeligt stimulerende tekst.