Jesu Kristi mirakuløse gave«, Liahona, dec. 2023.
Til forældre
Jesu Kristi mirakuløse gave
Kære forældre
Denne måneds udgave understøtter undervisningen af jeres børn om, hvordan de kan udvikle og forbedre deres forhold til Frelseren og til alle Guds børn. I kan bruge forslagene her som inspiration til samtaler om, hvordan man forbereder sig til at indgå pagter med Gud, og hvordan vi kan forbedre vores forhold til ham og andre.
Samtaler om evangeliet
Håb i Frelseren
Læs i artiklen af ældste Gary E. Stevenson på side 4, hvordan en lille pige ved navn Hope og hendes familie stolede på Herren under deres prøvelser. Tal derefter om, hvordan Jesus Kristus har »holdt jer« igennem jeres egne prøvelser.
De største gaver
Del nogle ideer fra ældste Brent H. Nielsons artikel om julens mange mirakler og gaver (s. 40). Tal med jeres familie om de tre julegaver, som ældste Nielson nævner i slutningen af sin artikel. Overvej, hvilke »gaver« vor himmelske Fader og Jesus Kristus beder jer om i denne juletid.
Grundlæggende om evangeliet
Indgåelse af pagter i templet er fortsættelsen af et helligt forhold med vor himmelske Fader, der blev påbegyndt ved dåben. Gennemgå »Forbered jer til at komme i templet« på side 22 for at lære mere om, hvad I eller dem, I elsker, kan gøre for at blive klar til at modtage tempelordinancer og styrke jeres pagtsforbindelse med Gud.
Kom og følg mig Familiesjov
Overvind modstanderen gennem Jesus Kristus
Åbenbaring
»De har besejret [Satan] ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord« (Åb 12:11).
-
Spørg medlemmer i jeres familie, om hvordan Satan forsøger at skade, friste eller bedrage dem. Skriv dette på et stykke papir.
-
Giv dem hver et stykke rødt papir, der repræsenterer Kristi forsoning, eller »Lammets blod«.
-
Lad hver person vælge et yndlingsskriftsted om Kristi forsoning, eller brug et af følgende: Matthæus 26:26-28; Efeserne 1:7; Hebræerne 9:14, 22; 1 Johannes 1:7; Johannes’ Åbenbaring 5:9; Mosija 3:11, 15, 18; Eter 13:10-11.
-
Lad hver person skrive vendinger fra personens valgte skriftsted ned på sit røde stykke papir. Under skriftstedet kan hver person skrive sit vidnesbyrd.
-
Del skriftstederne og vidnesbyrdene. Sæt de røde sedler oven på papiret fra trin 1.
Drøftelse: Hvordan hjælper Jesus Kristus os til at overvinde Satan?