Sharons juletræstæppe

Tammy C. Wood er fra Nevada i USA

For mig blev min svigerindes gave et symbol på Jesu Kristi forsoning.

Mens min mand og jeg gik på universitet og i mange år bagefter, sad vi hårdt i det økonomisk. I stedet for at købe gaver lavede jeg dem. Et år lavede jeg juletræstæpper til mine søstre og svigerinder.

Jeg samlede stofrester og materialer, der var grønne, røde, hvide eller en kombination af disse farver. De fleste af stofferne var ikke julede. Jeg klippede dem ud i firkanter og syede dem sammen for at lave juletræstæpperne. Hvert tæppe bestod af forskellige stoftyper.

Det år til jul rejste vi hjem til min svigerfamilie. Sharon, min svigerinde, boede i nærheden, så vi tog hen for at besøge hendes familie og give vores gaver.

Til min forfærdelse så jeg under hendes træ et smukt sammenstykket og quiltet juletræstæppe, der var lavet af materialer og rundede takker i julemønster. Sharon var dygtig til at sy, quilte, applikere, lave orkis, væve og andre færdigheder. Hun havde lavet tæppet tidligere det år.

Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne hendes smukke juletræstæppe med mit helt simple. Jeg var flov over at give det til hende. Jeg fortalte hende, at jeg godt forstod, hvis hun ikke ville bruge det.

Da vi åbnede vores gave fra Sharon det følgende år, blev vi overraskede over, at hun havde givet os det juletræstæppe, jeg havde beundret året før. Hun havde elskværdigt taget imod min simple gave og havde til gengæld givet os en meget flottere gave.

Efter Sharon havde kæmpet med en fysisk sygdom i 12 år, døde hun, blot 38 år gammel. For nogle få år siden lagde jeg hendes juletræstæppe under vores træ og tænkte på hende. Juletræstæppet blev et symbol på den forsoningsgave, som Frelseren tilbyder os. Uanset hvor gode vi ønsker at være, er vi alle dødelige med fejl og svagheder. Vi er ufuldkomne, ligesom det simple tæppe, jeg havde givet Sharon.

Sammenlignet med skønheden i Frelserens liv vil vi altid komme til kort. Men hvis vi gør vores bedste for at tilbyde Frelseren et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, tilbyder han os til gengæld velsignelserne ved sin smukke forsoning. Vi modtager noget meget større end vores gave til ham.

Jeg er taknemmelig for den særlige påmindelse om hans forsoning, som juletræstæppet er blevet for mig.